Under mistanke: Politifolk presses mentalt af årelange undersøgelser
Politifolk med en sag i Den Uafhængige Politiklagemyndighed kan være under mistanke i årevis, før der falder en afgørelse. De bliver suspenderet, hjemsendt eller omplaceret, hvis de bliver tiltalt, og hele deres fremtid i politiet er på spil. Det er en voldsom psykisk belastning for de fleste, selvom sagerne statistisk set sjældent munder ud i kritik eller tiltale. Politiforbundet efterlyser politisk handling i form af tidsfrister. - Selvfølgelig skal politifolk kunne kigges efter i kortene, men i dag tager det urimeligt lang tid, og det tærer hårdt på psyken. Det kan vi ikke være bekendt som samfund, når hændelserne opstår som følge af politijobbet, lyder det fra Politiforbundet.
Af Karina Bjørnholdt
Foto: Jens Hasse, Chili foto
Det er næsten umuligt at gå igennem en politikarriere uden at løbe ind i en klage. Det er nærmest et vilkår, i hvert fald når man arbejder i beredskabet og skal løse tilspidsede situationer med alle typer af borgere. Det sker dog sjældent, at klagen eller undersøgelsen munder ud i mere end en tur til Den Uafhængige Politiklagemyndighed i Aarhus for at afgive forklaring, hvilket også dokumenteres af DUP’s egne tal (se faktaboks).
Alligevel kan politifolk være under mistanke i månedsvis eller endda år, inden der falder endelig afgørelse i deres sager, og de – formentligt – kan ånde lettet op. Men mistanken, der hænger over deres hoveder, usikkerheden om deres fremtid, og måske en forflyttelse til andet arbejde eller en suspendering, fordi der bliver rejst tiltale, kan undervejs have store mentale konsekvenser for den enkelte.
Tre år er umenneskeligt lang tid at være i et limbo, når hele dit eksistensgrundlag er truet. Det må kunne gøres mere hensynsfuldt.
Ventede i tre år
48-årige Henrik Olsen fra Københavns Politi er en af dem, der har været igennem klage- og retssystemet. Han blev pure frikendt for tiltalen for vold i forbindelse med en anholdelse, men det tog tre år, inklusiv en suspension, førend han kunne vende ”renset” tilbage til sit politijob. I mellemtiden havde han udviklet PTSD-symptomer og haft selvmordstanker.
- Tvivlen begyndte jo at snige sig ind på mig: Havde jeg handlet forkert? Kunne jeg have gjort noget anderledes i situationen? Jeg skammede mig også. Jeg har anholdt mange kriminelle i min tid i politiet. Nu blev jeg selv anset som en kriminel. Det var i hvert fald sådan, det føltes – at jeg var skyldig, indtil andet var bevist, fortæller politiassistenten til DANSK POLITI.
Han bakkes op af 40-årige Morten, der ligeledes er politiassistent og fra Københavns Politi. Også han har været tiltalt for vold i forbindelse med en anholdelse. Han var under mistanke i to år og blev undervejs forflyttet til andet arbejde, indtil han blev frifundet i byretten.
- Det var utroligt hårdt at blive tiltalt. Hele min fremtid i politiet var pludselig usikker, og min politiidentitet havde fået et hårdt slag. Som polititjenestemand har det desuden jobmæssige konsekvenser i samme øjeblik, du tiltales for noget – i modsætning til en ”almindelig borger”, der kan fortsætte sit arbejde, indtil dommen falder, siger Morten, der ikke ønsker at få sit efternavn offentliggjort.
Polititjenestemænd har krav på en hurtig afklaring af deres sager, når hændelserne, der ligger til grund for undersøgelserne, er sket under udførelse af deres arbejde. Det mener Politiforbundet, der efterlyser tidsfrister, som sidestiller polititjenestemænd med resten af befolkningen i forhold til retsbevidstheden.
Politi, anklagemyndighed og domstole er for eksempel pålagt tidsfrister i sager, der omhandler vold, voldtægt og våben (VVV-sager).
Politiforbundet
ønsker tidsfrister for:
• Sager, der skal afvises ved DUP.
• Adfærdssager, uanset om der er tale om en indkommet klage, eller DUP selv har besluttet at tage sagen op.
• Straffesager, herunder sager om overtrædelse af færdselsloven. Gældende for både sagsbehandlingstiden i DUP og hos statsadvokaten samt evt. ved Rigsadvokaten.
• Sager om evt. ansættelsesretlige sanktioner fra ansættelsesmyndighedens side.
• Sager om (fornyet) sikkerhedsgodkendelse, efter der er sket endelig afgørelse i straffesag, adfærdsklage mv.
Advokat: Sager ligger stille
Stine Gry Johannesen er en af de advokater, politifolk ofte benytter sig af, når de har fået en klage- eller straffesag i forbindelse med tjenesten og bliver bevilget advokatbistand gennem Politiforbundet.
Hun har oplevet flere eksempler på politifolk, der bliver hårdt ramt psykisk undervejs i en sag – specielt hvis de hjemsendes eller suspenderes.
- Jeg har desværre oplevet politifolk, der udvikler PTSD-lignende symptomer som følge af den lange tid, de går rundt i uvished. En vigtig del af min rådgivning til de politifolk, jeg repræsenterer, og som er hjemsendt eller suspenderet, er, at de aktiverer sig selv med træning, renoverer deres hus eller lignende for at tage deres tanker væk fra sagen, fordi det godt kan tage lang tid, inden den er afsluttet, fortæller Stine Gry Johannesen.
Jeg oplever, at der kan gå tre-fire måneder, efter en sag er landet hos DUP, inden efterforskningen overhovedet begynder. Inden for den periode burde sagen i min optik allerede være afsluttet, medmindre den er kompliceret.
Hun medgiver, at der selvfølgelig kan være efterforskningsmæssige omstændigheder, der kan få forløbene i DUP til at trække ud, eksempelvis hvis der skal foretages mange tekniske undersøgelser i en sag. Men når det er sagt, synes hun generelt, at DUP’s sagsbehandlingstider er for lange.
- En standardbehandling ligger omkring otte til 12 måneder. Jeg oplever, at der kan gå tre-fire måneder, efter en sag er landet hos DUP, inden efterforskningen overhovedet begynder. Inden for den periode burde sagen i min optik allerede være afsluttet, medmindre den er kompliceret, siger Stine Gry Johannesen.
Det er først, hvis et sagsforløb overskrider et år, at DUP er forpligtet til at skrive til parterne om, at sagen trækker ud.
Jakob Buch-Jepsen, der ligeledes er forsvarsadvokat for mange politifolk i klage- eller straffesager, er enig i, at de lange sagsgange, han også oplever, primært skyldes sagsbehandlingen i DUP. Typisk når den lander på juristernes borde i politiklagemyndigheden.
- Jeg ved ikke, om det skyldes, at der er et flaskehalsproblem, et ressourcespørgsmål, et prioriteringsspørgsmål eller noget fjerde. Men der er ikke tvivl om, at det lægger et stort pres på mine klienter, når de undersøges over så lang tid. Selvom langt hovedparten af sagerne ender i ingenting, er den psykiske belastning undervejs jo den samme, pointerer Jakob Buch-Jepsen.
Politiforbundet kræver, at politifolk får samme retsstilling som andre borgere. Politifolk skal ikke vente længere på deres afgørelser end andre, og derfor vil vi have indført nogle rimelige tidsfrister
Tidsfrister i lighed med VVV-sager
Politiforbundet efterlyser, at der tages politisk ansvar. Det kan ske gennem politisk bestemte tidsfrister for behandlingen af adfærdsklagesager og strafferetlige undersøgelser af politifolk, lyder forbundets forslag. I lighed med de frister, som politi, anklagemyndighed og domstole er pålagt i sager, der omhandler vold, voldtægt og våben (VVV-sager). For eksempel må en voldssag maksimalt have en sagsbehandlingstid på 30 dage hos politi- og anklagemyndighed, og hos domstolene må der maksimalt gå 37 dage, fra sagen modtages i retten til domsafsigelse.
- Mange af de klager, som politifolk får, handler jo netop om, hvorvidt de er gået ud over deres magtbeføjelser i forbindelse med en politiforretning, og hvor de risikerer at blive sigtet for vold. Politiforbundet kræver, at politifolk får samme retsstilling som andre borgere. Politifolk skal ikke vente længere på deres afgørelser end andre, og derfor vil vi have indført nogle rimelige tidsfrister, siger næstformand i Politiforbundet, Michael Bergmann Møller.
Jeg led af søvnbesvær, tankemylder og bekymringer om, hvad der nu kom til at ske. Som polititjenestemand bliver du jo også nødt til at forholde dig til livet efter en eventuel dom: Hvad skal jeg så bruge resten af mit liv på?
Anstændigt og mere hensynsfuldt
Politiassistenterne Henrik Olsen og Morten fra Københavns Politi kan skrive under på, at langvarige undersøgelser belaster ufatteligt meget, selvom man til slut bliver frikendt.
- Jeg led af søvnbesvær, tankemylder og bekymringer om, hvad der nu kom til at ske. Som polititjenestemand bliver du jo også nødt til at forholde dig til livet efter en eventuel dom: Hvad skal jeg så bruge resten af mit liv på? Hvad kan jeg? Det er svært at forklare, men for mange politifolk ligger meget af ens identitet i jobbet, og det ville være et kæmpe prestigetab og utroligt skamfuldt for mig, hvis jeg endte med at blive afskediget fra mit drømmejob, forklarer Morten.
Henrik Olsen er slet ikke i tvivl om, at et kortere sagsforløb havde betydet meget for hans mentale helbred: - Tre år er umenneskeligt lang tid at være i et limbo, når hele dit eksistensgrundlag er truet. Det må kunne gøres mere hensynsfuldt, opfordrer politiassistenten.
Michael Bergmann Møller er enig i, at der skal forbedringer til på området:
- Politifolk skal behandles anstændigt, og sagerne skal behandles inden for en rimelig tidshorisont, så kollegerne har mulighed for at komme helskindet ud på den anden side. Det lægger et unødvendigt stort og hårdt pres på dem og deres pårørende, når der går for længe, inden deres sager afgøres, siger næstformanden.
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i 2021:
Afgjorte straffesager (DUP’s efterforskning og behandlingen hos Statsadvokaten): 361 dage.
Afgjorte færdselssager: 139 dage.
Adfærdsklager: 130 dage.
Afviste sager af DUP: 36 dage.
Få sager afsluttes med kritik eller tiltalerejsning:
Straffesager: Statsadvokaterne har fundet grundlag for at rejse tiltale i 27 ud af 516 afgjorte sager i 2021. Det svarer til 5,2 procent.
Færdselssager: Der er rejst tiltale i 40 ud af 712 sager. Det svarer til 5,6 procent.
Adfærdsklagesager: Der er udtalt kritik i 3,1 procent af de vurderede sager.
DUP har fundet beklagelige/uhensigtsmæssige forhold i 2,9 procent af de vurderede sager.
(Der findes ingen umiddelbart tilgængeligt statistisk materiale hos statsadvokaten for, hvor mange tiltaler mod polititjenestemænd, der ender ud i domfældelse/frifindelse, red.)
Ansættelsesretlige konsekvenser:
Hvis en sag ender med en strafferetlig sanktion eller kritik fra DUP, kan Rigspolitiet bagefter vurdere, om der skal ske ansættelsesretlige konsekvenser.
Politiforbundet har ingen oversigt over gennemsnitlig sagsbehandlingstid for disse vurderinger.
Måske skal der også iværksættes en revurdering af en medarbejders sikkerhedsgodkendelse hos PET.
Heller ikke her har Politiforbundet kendskab til den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.
Kilde: DUP’s Årsberetning 2021, Politiforbundet
