I kamp mod menneskesmuglerne: Katharina Vind er udsendt for Frontex

Tekst: Anne Nyhus Haurum, Fotos: privat

Hvad er dit fulde navn, din alder, titel og dit nuværende arbejdssted i politiet?

- Jeg hedder Katharina Vind, er 49 år, konsulent i politiet og specialist i dokumenter i Københavns Lufthavn, Københavns Politi. Pt. er jeg udsendt af dansk politi til Frontex som officer og er i gang med mit tredje år.   

Hvad består dit nuværende arbejde helt konkret i?

- Jeg arbejder som taktisk support leder. Det betyder, at jeg har ansvar for det operative, det administrative og det personalemæssige, og at jeg er den primære Frontex-kontakt i det udsendte EU-land, som for mit vedkommende er Polen. Jeg skal koordinere de forskellige operationelle opgaver, der er udstukket i den operationelle plan. Jeg refererer både til min koordinerende leder samt til den lokale grænsemyndighed. Jeg samarbejder og mødes med de repræsentanter, der måtte komme forbi – det kan være Fundamental Right Monitors, UNHCR, delegationer fra andre EU-lande med videre. Desuden er jeg den taktiske leder for de officerer, der er udsendt til de ydre grænser. Det indebærer for eksempel at sørge for, at de får deres ferie godkendt, at lave arbejdsskemaer, sørge for, at de har det tekniske udstyr, de har brug for eller måske hjælp med et lægebesøg.

Hvordan kan en ”almindelig” arbejdsdag se ud for dig?

- Vi er to i Polen med samme stilling, hvor jeg er i det sydøstlige Polen. Vi samarbejder om 25 Frontex-officerer, som er spredt ud på otte grænser. Vores opgave med Frontex er blandt andet at støtte det polske grænsepoliti på deres ydre grænser mod Ukraine, Belarus og Rusland.

- Om morgenen ved 8-tiden får vi rapporter fra de forskellige grænser. Her kan vi læse, hvor mange mennesker, der har ønsket at krydse grænsen, som man for eksempel har afvist. Måske fordi der mangler visum eller anden nødvendig dokumentation. Vi får også informationer om undersøgte biler – det tjekkes om bilen er efterlyst, om der gemmes migranter i bilerne, eller om der er smuglervarer. 

- Jeg samler rapporterne og sender dem til Frontex i Warszawa. De bliver blandt andet brugt til risikoanalyser og til at skabe overblik over Europas ydre grænser. 

- Derudover går min dag med at koordinere personale og det operationelle, hvor jeg typisk besøger en eller flere af grænserne. Her sparrer jeg med de andre Frontex-officerer og holder møde med dem. Ofte får jeg selv lige tid til at tjekke et dokument eller to. 

Hvilken type kriminalitet og/eller samfundsproblemer er dit arbejde med til at løse?

- Det er særligt grænseoverskridende kriminalitet, vi arbejder med. Smugling af mennesker og varer, misbrug af dokumenter og stjålne biler.

- Frontex blev størst, da den store migrantkrise startede i 2015. Nu er der et stort flow af ukrainere. Krigen i Ukraine har givet polakkerne ekstra arbejde, fordi trafikken af mennesker på flugt er øget. Mange ukrainerne søger nu opholdstilladelse efter særlige regler, hvor de før bare krydsende grænsen som turister. 

Hvori består dine største arbejdsmæssige udfordringer?

- Sprogbarriererne og forskelligheden alle EU-landene imellem kan udfordre os. Selvom vi alle er medlemmer af EU, så er der stadig forskellige nationale love og forskellige måder, som vi arbejder på som grænsemyndighed. I Italien har de en lidt mere afslappet holdning, mens man i Polen er mere struktureret. Som udsendt kvinde med profil som taktisk leder kan man også møde en del udfordringer – som majoren, der skal teste ens viden inden for våben. Så er det godt også at være uddannet skydeleder. Erfaring, en god portion tålmodighed og ikke at være bange for at ”gå ind i folk” har hjulpet mig. Og så synes jeg generelt, vi er godt rustet med vores uddannelse i dansk politi. 

- En anden udfordring kan være, at man som udsendt taktisk leder er meget på. Officielt er jeg standby 24/7 i 16 dage, men jeg er jo i Polen, så hvis der sker noget, er jeg på. Jeg tjekker mine E-mails løbende, og jeg har Frontex-telefonen på mig hele tiden. Derfor er det indimellem lidt svært at restituere. Heldigvis kan jeg som regel holde helt fri, når jeg er på ferie. Det er spændende, men også krævende. Jeg vidste, hvad jeg gik ind til. Og jeg søgte, fordi jeg ville udfordre mig selv – og det bliver jeg. Jeg lærer meget, og jeg udvikler mig.

Du var udsendt med Frontex til Grækenland under den store migrantkrise. Hvad var dine opgaver?

- Jeg var på Samos i 2016. Her arbejdede jeg som debriefer, så mit job var at interviewe migranterne, når de ankom til den græske ø. Vi lærte om de flygtendes rejseruter og safe houses – og så gav vi informationerne videre til Frontex.

- Sammen med handel af våben og narko er smugling af mennesker en af de største former for kriminalitet i verden i dag. Menneskesmugling er virkelig svært at komme til livs, for der er så mange penge i det. 

Hvordan har det påvirket dig at arbejde med flygtninge, der kæmper for at komme over grænsen?

- I dansk politi har vi psykologisk debriefing efter hver eneste Frontex-operation. Og det er en stor hjælp – og godt at det er blevet obligatorisk. Personligt synes jeg ikke, arbejdet har belastet mig. Men jeg synes selvfølgelig, det er trist at opleve, at der er mennesker, der bliver udnyttet af menneskesmuglerne, og at mange også dør undervejs.

- I bund og grund kan vi nok ikke stoppe menneskesmuglingen, men med Frontex prøver vi at gøre bare en lille forskel, så de mennesker, der kommer hertil i nød, bliver mødt med forståelse, rettigheder og ordentlighed. Vi får også relevant viden fra dem, så man kan få bremset nogle bagmænd, hvis indtjening kommer fra mennesker i nød.

Hvad gør du for at bearbejde de svære oplevelser?

- Jeg er god til at tale med mine kolleger. Jeg taler meget med min makker, hvor vi ”lufter ud’, så de svære ting ikke hober sig op inde i kroppen.

- Politifolk fra de sydlige lande er ikke så godt vant med psykologisk bistand, som vi er. Det er en klar fordel, at vi ikke selv skal bede om psykologhjælp i Danmark, fordi det arrangeres automatisk.

- På Samos arbejdede vi meget med den græske kystvagt, og det var dem, der samlede migranterne op. Kystvagten fik ingen hjælp, og det har været benhårdt. Vi så, når bådene kom ind, men det var grækerne, der tog imod migranterne ude på havet. 

- På Samos husker jeg en ulykke, hvor mange børn var døde. Jeg kan stadig erindre skriget fra en kvinde, hvis barn var druknet – jeg kunne høre hende fra den modsatte side af kajen. Den slags oplevelser er afgørende at få talt om. Og den dag kom de græske kolleger ind og var helt ødelagte. 

- Mit job er mere administrativt nu, men på Samos var jeg i forreste række. Det er krævende på hver sin måde. Her, hvor jeg arbejder nu, bliver der bombet tæt på. Det er et pres på en anden måde. Sidste år faldt der et missil ned tæt på, hvor vi arbejder. To lokale polakker døde. Så vi skal være omstillingsparate. 

Hvorfor tog du springet fra ”almindelig” politiassistent til specialist? 

- Jeg kan godt lide at ”nørde” med mine opgaver, udfordre mig selv og lære nyt. Det gælder inden for specialet af dokumenter og profilering af rejsende ved ankomster i en lufthavn. Og nu dette job som taktisk leder, hvor jeg har skullet sætte mig ind i både det lovmæssige, det operationelle, det personalemæssige samt det logistiske. Og der kommer hele tiden nyt – ofte med meget kort varsel. 

Hvad er din opfordring til andre, der ønsker at specialisere sig inden for politifaget? 

- Hvis man går med en lille H.C. Andersen i sig og tænker: ”At rejse er at leve” og samtidig vil gøre det inden for politijobbet, har politiet mange muligheder for, at man kan komme ud i verden. Både inden og uden for EU samt inden for Rigsfællesskabet. Man skal være åben for, at man selv skal søge viden om sin udsendelse og være tålmodig, da man ofte får informationer i sidste øjeblik og selv må arrangere sine ture. Men man får så meget med i bagagen. Det gælder viden, både arbejdsmæssigt og kulturelt, og bedst af alt: Nye bekendtskaber for resten af livet.