DUP: - Vi prioriterer i sagerne og har fokus på sagsflow

Af Karina Bjørnholdt

Fagbladet DANSK POLITI har spurgt direktøren for Den Uafhængige Politiklagemyndighed, om hun mener, at DUP’s sagsbehandlingstider er for lange, og hvad hendes holdning er til eventuelle politisk fastlagte tidsfrister, sådan som Politiforbundet efterlyser.

Charlotte Storgaard lægger ud med at stille et nyt spørgsmål:

- Hvad er en rimelig sagsbehandlingstid egentlig? Den beror jo meget på sagens karakter, og at efterforskningen først og fremmest skal være grundig, siger direktøren og fortsætter:

- Men når det er sagt, er vi i DUP meget opmærksomme på, at en kort sagsbehandlingstid er bedst for alle parter i en sag. Både for den indklagede betjent, der måske endda er blevet sigtet, for borgeren, der har indsendt klagen, og for eventuelle pårørende, hvis det for eksempel drejer sig om en person, der har mistet livet, fordi politiet har afgivet skud, siger hun.

Vi er i DUP meget opmærksomme på, at en kort sagsbehandlingstid er bedst for alle parter i en sag.

Interne tidsfrister og prioriteringer

Charlotte Storgaard forklarer, at politiklagemyndigheden allerede foretager en prioritering af de sager, som den behandler.

- Vi opprioriterer de sager, hvor en person er død eller kommet til skade i politiets varetægt – de såkaldte udrykningssager – samt sager, hvor politifolk er blevet sigtet. Vi har stort fokus på at undgå ”døde” liggeperioder mellem vores efterforskning af en sag og den efterfølgende juridiske behandling, og vi ”bærer” også sådanne sager videre rundt i systemet. Dog er vores arbejdsbetingelser jo ikke sådan, at når efterforskningen er slut i en sag, så sidder en jurist klar og venter på at overtage sagen. Derfor vil vi ikke kunne undgå, at der forekommer perioder, hvor sagerne ligger stille internt. Men vi har fokus på, at det ikke må være for længe, og vi arbejder også med interne tidsfrister, fortæller DUP-direktøren.

Forskellige efterforskningsbetingelser

Alligevel oplever politifolk, at der kan gå halve eller hele år, inden deres sager er afgjorte eller sendes videre i systemet. Kunne politisk fastsatte tidsfrister være en god idé, eller handler det mere om et behov for flere ressourcer i DUP?

- Hvornår er ressourcerne de rette? Hvis det er i forhold til antallet af sager, har vi i 2022, og også årene før, oplevet en stigning inden for adfærdsklagesager, men vi arbejder inden for de rammer, vi er givet. Samtidig er vi opmærksomme på, om vi kan gøre nogle ting bedre, siger Charlotte Storgaard.

Hun er i tvivl om, hvorvidt politisk fastsatte tidsfrister er den rette vej at gå for at nedbringe sagsbehandlingstiderne i eksempelvis sager, hvor en polititjenestemand er sigtet for vold efter straffelovens § 244 eller § 245.

- En voldssags ”liv” i en politikreds er anderledes end i DUP. Vi efterforsker typisk bagudrettet på hændelser, der måske er sket flere måneder forinden. I en politikreds er voldsepisoden ofte sket inden for samme døgn, og det giver en hurtigere adgang til vidner og andet med relevans for efterforskningen. Efterforskningsmekanismerne er med andre ord forskellige, mener Charlotte Storgaard.

Måske kan vi blive bedre til at italesætte sagsgangene, og hvad man kan forvente sig i en konkret sag. Måske også mere løbende.

Bedre kommunikation?

Overordnet er DUP-direktøren i tvivl om, hvorvidt tidsfrister vil give politifolk den tryghed, som hun hører, der bliver efterspurgt gennem fristerne.

- Men jeg er åben over for, om vi kan tilføre tryghed på anden vis. Måske kan vi blive bedre til at italesætte sagsgangene, og hvad man kan forvente sig i en konkret sag. Måske også mere løbende. Det følger af retsplejeloven, at vi i straffesager skal underrette parterne om, hvad en sag beror på, hvis den stadig verserer efter 12 måneder. Den enkelte betjent, eller hvis vedkommende har en advokat, må jo altid henvende sig til os undervejs, men vi kan måske også selv komme tidligere på banen i vores kommunikation vedrørende forløbet i de konkrete sager, siger Charlotte Storgaard.