Tryghed skabes i tæt dialog med lokalsamfundet

Af Karina Bjørnholdt

Nærpolitiarbejde er i dag ikke ét samlet og ensartet begreb for hele dansk politi. Det er et kludetæppe af viden og erfaringer om, hvad der virker i hvilke områder, som er blevet strikket sammen til forskellige koncepter rundt om i kredsene – alt efter udfordringer, geografi og ressourcer.

I mange politikredse er man de seneste år begyndt at afsætte skærmede ressourcer til indsatserne, fordi læren er, at det ikke nytter noget, at lokalbetjentene skal sponsere i beredskabet i tide og utide. Der skal være tid og ressourcer til at opbygge netværk, til at være tilgængelig, til at følge til dørs, og så er det vigtigt med genkendelige ansigter, hvis borgerne skal føle sig trygge.

Det er også erfaringen i Midt- og Vestsjællands Politi, fortæller politiinspektør Michael Flemming Rasmussen, der er linjechef for Forebyggelse og Nærhed.

- Vi havde desværre et tidspunkt, hvor tre ud af fire lokalbetjente i et bestemt lokalområde var indisponible. Det fik borgmesteren i kommunen til at skrive et brev til justitsministeren om, at borgerne var utrygge over den manglende politidækning. Det viser bare, hvor meget genkendeligheden betyder, for set med traditionelle politibriller gav det ikke meget mening. Vi har et topprofessionelt beredskab og en super kompetent efterforskningslinje, der er klar til at rykke 24/7/365, og så er det alligevel de tre manglende lokalbetjente, som man forbinder med tryghed, fortæller Michael Flemming Rasmussen.

Tænk tryghed først
Politiinspektøren er klar fortaler for, at dansk politi skal i en mere forebyggende og tryghedsskabende retning efter i de seneste år at haft øjnene stift rettet mod operativ parathed, kortere responstider og afvikling af sagspukler.

- Med vores lokalbetjente forsøger vi faktisk at justere lidt på fokus og tænke i tryghed først, siger han og uddyber:

- Vi skal stadig bruge politiets samlede ressourcer rigtigt og prioritere drab før en simpel voldssag og hjemmerøveri før et tyveri fra et baglokale i et supermarked. Sådan er det selvfølgelig, men på det seneste har vi også forsøgt at lægge et andet perspektiv. Vi ser på tryghed som et centralt begreb i lokalsamfundet. Hvad gør borgerne trygge versus utrygge? Hvilke hverdagsproblemer skal vi have løst? Det taler vi med kommunerne og lokalsamfundet om, og vi rækker ud til alle aktører, for i bund og grund har hr. og fru Danmark nok ikke det store forhold til, at vi fanger en bagmand med 40 kilo narkotika i bilen, men de vil have sat ind over for hashhandlen ved skolen lige nu, fortæller Michael Flemming Rasmussen.
 

Sætter ansigt på politiet
Det er under en tiendedel af styrken i den midt- og vestsjællandske politikreds, som udgør de politifolk, der dækker 31 lokalområder i kredsen. Til gengæld er der tale om skærmede ressourcer.

 - Vi forsøger at sætte ansigt på politiet igen! Hvis noget bringer politiet tilbage til lokalbefolkningen, er det, at borgerne kender deres betjent. Omvendt er det ikke den gamle landbetjent, vi forsøger at genoplive. Det er en ny udgave, som udover at være synlig, empatisk og samarbejdsorienteret også skal kunne træde i karakter og skride konsekvent ind over for de lovovertrædelser, han ser, for det forventer borgerne også. Det skal ikke kun være en ”hyggeonkel”, slår Michael Flemming Rasmussen fast.

Politiinspektøren mener faktisk, at man som lokalbetjent bør bevæge sig videre til et nyt område eller anden gren af politiarbejdet efter tre-fire år.

- Rokeringen skal imødegå en situation, hvor betjentenes relationer i lokalområdet bliver så stærke, at de får  vanskeligere ved at træde i karakter som myndighedsudøver, siger han.

Rammer er fine – men løsninger skal findes lokalt
Om nærheden til borgerne skal genoprettes via flere nærpolitistationer eller ej, sådan som regeringen lægger op til i sit udspil til en ny flerårsaftale for politiet, har Michael Flemming Rasmussen ingen holdning til. Det er en politisk beslutning og prioritering, og han er embedsmand, der skal få beslutninger til at fungere rent politifagligt.

Samme indstilling havde han til indførelsen af de mobile politistationer under den tidligere regering.

- Vi har da stadig politifolk, der mener, at de kunne bruge deres tid meget bedre end at holde med den mobile politistation i et SUB-område, hvor der kun er få henvendelser. Men her må jeg sige, at det ikke er antallet af henvendelser, der er succeskriteriet. For siden vi rullede ud med de mobile enheder i SUB-områderne, er tilliden til politiet steget markant – og det er det samme billede på landsplan. Det kan godt være, at folk ikke henvender sig så meget, men de ser politiet, de ser, vi er tilgængelige, når de går forbi eller kigger ned fra deres lejligheder, og det gør, at de bliver forvisset om, at vi nok også skal være der den dag, de får brug for os, siger Michael Flemming Rasmussen.

Politiinspektøren har med andre ord ikke noget imod centrale rammer eller sigtelinjer i det borgernære- og tryghedsskabende arbejde. Det vigtige er bare at finde løsninger lokalt og i samarbejde med de lokale aktører.

Løsningerne skal brydes så langt ned som muligt, for udfordringerne i vores kommuner er meget forskellige alt efter, om vi taler om mindre landkommuner eller større provinskommuner. Men også inden for kommunegrænserne er der store forskelle alt efter området, for eksempel om vi har med et SUB-område eller et villakvarter at gøre. Det gælder om at arbejde så situationsbestemt som muligt. Når borgerne kan mærke, at vi gør noget ved de lokale problemer, ja så stiger trygheden og tilliden til politiet i lokalsamfundet, slutter Michael Flemming Rasmussen.