Ægte nærpoliti er lig med et velkendt ansigt

Karina Bjørnholdt og Nicolai Scharling

Klokken bimler hver gang, døren åbnes ind til ekspeditionen hos lokalpolitiet i Hedensted.

Egentlig er der kun åbent hver torsdag fra klokken 14 til 17, men borgerne går ikke forgæves, hvis de kommer uden for åbningstid. Døren på Valenciavej 4 i Hedensted er åben, når kontorerne er bemandede. Det fortæller de tre lokalbetjente 44-årige René Kreilgaard, 43-årige Søren Vind og 58-årige Kent Birk, der har kontorfællesskab på adressen, men har ansvaret for hvert sit nærområde – henholdsvis Hedensted, Hornsyld og Løsning.

- Mange henvender sig til os i stedet for til 114, hvis de er i tvivl om, hvorvidt det, de vil anmelde, måske bare er en bagatel. Så vil de gerne lige vende det med os først, fordi de kender os. De er jo jyder, så de anmelder ikke hvad som helst, smiler Søren Vind.

- Ja, mange vil helst mødes ansigt til ansigt, fastslår Kent Birk.

Mod strømmen

Denne dag, hvor fagbladet DANSK POLITI er på besøg (inden corona, red.), er lokalbetjenten i Ry, 63-årige Vagn Stensig Kristensen, også til stede. Vi har sat de fire kolleger stævne til en snak om, hvad det er, et nært politi kan – set med deres øjne.

Vagn har været landbetjent/lokalbetjent gennem 14 år, og René, Søren og Kent har henholdsvis fem, fire og to års erfaring i stillingen.

Baggrunden for netop at besøge Sydøstjyllands Politi er, at politikredsen gik mod strømmen, da landets andre kredse havde travlt med at nedlægge landbetjentmodellen. Antallet af landbetjente i dansk politi er da også faldet drastisk siden politireformen i 2007 og omorganiseringer af politikredsene i løbet af de seneste år. I 2008 var der 140 landbetjente i Danmark, som havde politikontor på deres egen bopæl. I dag kan de tælles på en til to hænder, og de befinder sig typisk på de mindre, danske øer.

I Sydøstjyllands Politi valgte man dog at bibeholde næsten alle kredsens landbetjentstillinger, og i dag er der 19 lokalbetjente, som de nu benævnes. De er fordelt ud over kredsen, der strækker sig fra Galten i nord til Christiansfeld i syd og fra Sdr. Omme i vest til Endelave i øst.

Fagligt fællesskab og turnusordning

Den sydøstjyske landbetjentmodel er dog blevet fornyet. Det betyder blandt andet, at der er oprettet politifaglige fællesskaber flere steder i kredsen, herunder det vi besøger i Hedensted. Eller også har lokalbetjenten kontor på lokationer, hvor borgerne i forvejen har deres gang. Det kan for eksempel være hos kommunens borgerservice eller på det lokale bibliotek.

I dag er der kun én ud af de 19 lokalbetjente, der stadig arbejder hjemme fra sin private bolig. Desuden er stillingerne blevet gjort til toårige turnusstillinger med mulighed for forlængelse, hvis der er tilfredshed med arbejdet fra begge sider af bordet.

Det fortæller foreningsformand i Sydøstjyllands Politi, Carsten Weber Hansen.

- Kredsen valgte at køre videre med landbetjente, eller lokalbetjente som de hedder nu, af den ganske simple årsag, at det giver god mening. Borgerne mærker en nærhed og tryghed, når de har deres ”egen” betjent, som de kender, og som kender området, ligesom det har en kriminalitetsforebyggende effekt, siger foreningsformanden.

Stort og småt

Gennem de seneste år har der da også blæst en bred politisk vind om, at dansk politi skal være et mere borgernært og tryghedsskabende politi. Sandsynligvis vil det indgå i en ny flerårsaftale for politiet, som skal forhandles på plads i løbet af 2020.

I efteråret 2019 fremlagde regeringen et udspil om en nærhedsreform, der blandt andet indebærer en moderne landbetjent i lokalsamfundene, som kan tage kriminaliteten i opløbet, samt 20 nye, lokale politi-enheder, der skal fordeles med 10 i Østdanmark og 10 i Vestdanmark.

Hos de fire sydøstjyske lokalbetjente, der har samlet sig over en kop kaffe i Hedensted, nikkes der bifaldende til den idé. For de har masser af gode erfaringer og oplevelser at øse af, når det handler om at være synlige og til stede i lokalmiljøet.

- Vi løser mange forskellige sager – også nogle, der ikke nødvendigvis vedrører politiet. Det kan være personlige kriser, hvor der er behov for råd og vejledning eller andre ting, som ikke ville have sin gang på jord, hvis borgeren henvendte sig på hovedstationen i Horsens. Men hos os bliver borgerne altid hørt, og det skaber en stor tillid, fortæller Vagn Stensig Kristensen.

Tips og handling

- Vi får også gode og brugbare tips fra de lokale borgere. For eksempel oplevede jeg for nyligt, at en person, der har en stor berøringsflade med lokalsamfundet i Løsning, kom for at tippe mig om en mistanke, som vedkommende havde om salg af narkotika, siger Kent Birk.

Det giver borgerne en stor respekt for deres lokale politi, at de ved selvsyn kan konstatere, at vi tager deres henvendelser alvorlige og rykker på dem.

Han kan også berette om en episode, hvor en kvinde i 50’erne henvendte sig til ham, fordi hun hver morgen, når hun kørte på arbejde, oplevede den samme bil, som kørte den forkerte vej ind i rundkørslen, fordi det var den korteste vej til den afkørsel, bilisten skulle benytte. Kvinden opfordrede Kent til at tage affære.

- En morgen klokken seks lå jeg på lur ved rundkørslen – og ganske rigtigt – en firehjulstrækker tog den korte vej rundt. Jeg fik ham standset og ringede efterfølgende til anmelderen for at følge op på hendes henvendelse. Men hun vidste allerede, at jeg havde taget hånd om problemet, for hun var kommet kørende lige bagefter. Det giver borgerne en stor respekt for deres lokale politi, at de ved selvsyn kan konstatere, at vi tager deres henvendelser alvorlige og rykker på dem, siger Kent.

Nedtrapning

En anden styrke ved at være tæt på borgerne og kende sine ”lus på gangen” er, at det kan være til stor hjælp for vagtcentralen. Ofte tager lokalbetjentene det første hug af en politiforretning, inden en patrulje fra beredskabet når frem. Andre gange klarer de det helt selv – på trods af at de er alene om opgaven.

Vagn Stensig Kristensen har eksempelvis tvangsindlagt mange psykisk syge personer på egen hånd.

- Jeg har et fortrinligt samarbejde med det lokale lægehus i Ry. Hvis jeg står med en psykisk syg person og har brug for en læge, rykker de ud med det samme. Og det samme gælder omvendt, hvis de har brug for at få tvangsindlagt en person. Jeg har tvangsindlagt mange psykiske syge personer alene, for ofte kender jeg dem, og der er en gensidig tillid mellem os. Men fornemmer jeg, at det kan munde ud i noget voldsomt, tilkalder jeg forstærkning og venter på den, beskriver Vagn.

Jeg oplever ofte, at jeg kan nedtrappe en situation ved at komme alene. Men jeg siger også, at hvis jeg skal til ”at danse rundt med dig”, så kører jeg igen og vender tilbage med flere kolleger.

Søren Vind supplerer:

- Jeg oplever ofte, at jeg kan nedtrappe en situation ved at komme alene. Men jeg siger også, at hvis jeg skal til ”at danse rundt med dig”, så kører jeg igen og vender tilbage med flere kolleger.

Genkendelse og pres

Kent husker en episode, hvor han hjalp vagtcentralen med at få genkendt en mand, der havde begået røveri mod Brugsen i Løsning.

- Røveriet fandt sted en aften, jeg havde fri, men vagtcentralen kontaktede mig for at høre, om de måtte sende mig et overvågningsbillede af gerningsmanden. Det måtte de selvfølgelig, og to minutter efter havde jeg sat navn på vedkommende på billedet, og de kunne sende en patrulje hen for at anholde ham. Vagtcentralen har jo ikke mit lokalkendskab og havde derfor ingen chance for at identificere gerningsmanden, siger Kent.

I det hele taget er det en kæmpe fordel at kende mange af de lokale borgere – ikke mindst i forbindelse med arbejdet med børn og unge. De fire lokalbetjente er da også meget værdsat af de kommunale samarbejdspartnere på SSP-området, fortæller de enstemmigt.

- Når der kommer en henvendelse omkring nogle børn og unge, har vi et stort baggrundskendskab, vi kan trække på, og en del af dem, henvendelserne drejer sig om, har vi måske allerede haft inde til en bekymringssamtale eller er i dialog med forældrene. Vores samarbejdspartnere er glade for, at de ikke skal ringe til hovedstationen og tale med én, de ikke kender, men at de bare kan ringe til mig, siger René Kreilgaard.

- Vi kan også hurtigt lægge et pres de rette steder. Jeg blev engang kontaktet af en efterforsker i Horsens, der spurgte, om jeg var bekendt med, at der var den her person i mit distrikt, der kørte uden kørekort. Det var jeg ikke, men inden for kort tid skrev jeg ham så tre gange for at køre uden førerbevis. Når først vi får kendskab til en lokal bandit, kan vi kontinuerligt lægge et pres på vedkommende, siger Kent.

- Vi er meget værdsat af vores kolleger – ikke mindst af vagtcentralen, der trækker meget på os, opsummerer René.

Høj faglighed

Men hvad kræver det egentligt af faglige og personlige egenskaber at være ”sherif i eget pastorat”?

Det er de fire kolleger ret enige om: En høj og alsidig politifaglighed, selvstændighed, en god balanceevne mellem at håndhæve loven og indimellem se igennem fingre med mindre forhold. Og så at kunne acceptere at man bliver kendt i lokalsamfundet og standset, selvom man har fri og for eksempel er i færd med at handle i Brugsen.

Vi lokalbetjente har et højt fagligt niveau – det er en nødvendighed, for vi behandler alle slags sager selv, medmindre der er tale om drab eller andre større efterforskninger. Der er med andre ord ikke noget ”stråtag” over landpolitiet længere.

- Vi lokalbetjente har et højt fagligt niveau – det er en nødvendighed, for vi behandler alle slags sager selv, medmindre der er tale om drab eller andre større efterforskninger. Der er med andre ord ikke noget ”stråtag” over landpolitiet længere. I modsætning til patruljecentret, hvor de fleste efterhånden er meget unge kolleger, besidder vi en stor erfaring og en masse viden inden for stort set alle sagsområder – inklusiv særlovgivningen, beskriver Vagn og fortsætter:

- Det gælder også om at kunne balancere sin rolle som myndighedsperson i lokalsamfundet. Hvis du hele tiden skriver folk for alt, bliver du det dumme svin. Men ser du gennem fingre med for meget, bliver du stemplet som for blød. Det er en balance – men kører man for eksempel en selekontrol, skal man aldrig gøre forskel på folk – så skal hammeren falde for alle, uanset hvem de er.

Skal levere varen

De fire lokalbetjente synes som sagt godt om regeringens udspil om at oprette 20 lokalpoliti-enheder fordelt ud over landet.

- Det giver god politimæssig mening, hvis der indføres en model som vores, der udbredes til andre kredse i landet. Altså et fast sted, hvor borgerne i forvejen færdes, og døren er åben for henvendelser, siger René Kreilgaard.

Søren Vind er enig:

- Det er slet ikke en dum idé. Især ikke hvis flere lokalbetjente møder ind samme sted, så der er en fælles politifaglighed samlet med mulighed for sparring. Det var blandt andet på grund af kontorfællesskabet, at jeg søgte den her stilling, og så fordi jeg bor i området og kender det godt, samt at der er en frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde. Jeg bliver mere og mere glad for arbejdet, desto længere jeg kommer ind i det.

Jeg kan godt lide at have ansvaret for et område og for sagerne, og hvor det falder tilbage på mig selv, hvis jeg ikke løser dem ordentlig.

René nikker:

- Jeg har prøvet det meste inden for politiet – været lidt rundt over det hele – men jeg har aldrig befundet mig bedre end nu. Jeg kan godt lide at have ansvaret for et område og for sagerne, og hvor det falder tilbage på mig selv, hvis jeg ikke løser dem ordentlig, siger han.

- Men vi er også meget bevidste om, at vi skal ”levere varen”, fastslår Vagn og uddyber:

- Ellers har vores politidirektør jo et dårligt argument for, hvorfor han i sin tid valgte at gå imod strømmen og bevare landbetjentmodellen. Vi skal levere gennem kvalitet, synlighed, statistisk grundlag, responstid med videre. Min responstid er for eksempel aldrig over 10 minutter, og det ville man have svært ved at levere fra andet sted i kredsen.

Der kommer almindeligt opbrud omkring kaffebordet på lokalstationen i Hedensted.

En anmeldelse om løse heste på landevejen, sender Søren og Kent afsted sammen, mens René kaldes ud til et hegnssyn mellem to stridslystne naboer.

Opgaverne er alsidige, store og små. Men alle er væsentlige for at bevare den gensidige tillid mellem borger og lokalpoliti, pointerer de fire lokalbetjente.