Politiets kommende fire år afgøres i de næste uger

Af Nicolai Scharling

Hvis der er noget, denne regering har taget til sig, så er det korte ordspil. Slogans som indrammer det, der skal ske. Vigtige budskaber skal nemlig også skabe billeder på modtagerens nethinde.

Under Corona-nedlukningen lærte statsminister Mette Frederiksen alle ”at stå sammen ved at holde afstand”.

Derfor var det heller ikke så mærkeligt, at justitsminister Nick Hækkerup på et pressemøde den 24. august lancerede regeringens udspil til en kommende flerårsaftale for politi- og anklagemyndighed ved blandt andet at bruge sætningen: ”Bedre til det nære og det svære”.

Alt andet lige lyder det mere motiverende end at sige: ”Bedre til det hele!”. Eller for den sags skyld: ”Hold afstand!”.

Opgør med bureaukrati
Og regeringens udspil har da også været ventet med spænding, ikke mindst, fordi det er en af de to søjler af meget konkrete valgløfter, som Socialdemokratiet støttede sig til i valgkampen sidste år.

Der var Arnes pension, og så var der 20 nye nærpolitistationer, ti i øst og ti i vest.

De 20 nye nærpolitistationer skulle være en central del af et udspil til forhandlinger om politiets fremtidige rammer, sammen med en ret dramatisk omstrukturering af Rigspolitiet. Allerede sidste efterår stod det således klart, at statsministeren ønskede Rigspolitiet halveret, og ikke større end en gennemsnitlig politikreds.

Sidstnævnte skulle være et opgør med kolde hænders bureaukrati og projektmageri samt et ønske om at få frigjort polititimer til borgernærvær.

Nærhedsreform
Regeringens udspil var således ventet med spænding og skulle have været klar i foråret. Men så kom corona som bekendt i vejen.

Dermed blev forhandlingerne udskudt til et hektisk efterår, og drejebogen først fremlagt den 24. august.

I en pressemeddelelse på Justitsministeriets hjemmeside præsenterer regeringen udspillet således:
”Trygheden først – et politi der er dér, hvor danskerne har brug for det. 20 nye nærpolitienheder og 300 flere betjente til den borgernære politiindsats i politikredsene. En ny national efterforskningsenhed i jagten på samfundsundergravende kriminalitet og reform af Rigspolitiet. Mindre sagsbunker og kortere sagsbehandlingstid. Det er nogle af nøgleinitiativerne fra justitsminister Nick Hækkerup.”

Yderligere sammenfattes indholdet således under fire temaer, (som uddybes i 23 initiativer):

1.                   Nærhedsreform af politiet.

2.                   Frihed til lokale løsninger.

3.                  Jagten på samfundsundergravende kriminalitet styrkes.

4.                   Mindre sagsbunker og kortere sagsbehandlingstid.

 

Politikerne vil placere stationerne
Justitsminister Nick Hækkerup udtalte i samme forbindelse, at:

”Vi vil gøre op med de seneste års centralisering ved at oprette 20 nye nærpolitienheder og tilføre ressourcer til 300 operative betjente til det borgernære politiarbejde i politikredsene. Dette er det første store skridt i regeringens nærhedsreform, hvor en reform af Rigspolitiet er et vigtigt element.”
 

I et interview, som kan læses her i bladet, uddyber Nick Hækkerup, at det vil være politikerne, som beslutter, hvor de 20 nærpolitistationer skal ligge, og at det i høj grad vil ske ved hjælp af passer og lineal således, at den geografiske fordeling handler om borgernes afstand. Samtidig står det klart, at de 20 stationer skal have mindst 15 timers ugentlig åbningstid og mindst fem politifolk. 

Politiforbundet: Alt for få folk
Økonomisk er udspillet støttet af en udvidet (fuldt finansieret) ramme på næsten tre milliarder kroner samlet i perioden – eller i snit mere end 700 millioner kroner ekstra til politi og anklagemyndighed årligt.

Det lyder unægteligt flot og rundhåndet i en usikker coronatid.

Erfaringsmæssigt skal man dog være forsigtig med at lægge for meget i den slags tal. Den almindelige udhuling af pengenes værdi, bundne midler og initiativer betyder, at positive beløb faktisk kan gå hen og give røde bundlinjer, hvis man regner med alle detaljer. Det som også kaldes ”Skrænten”.

Det er dog sikkert, at der er en udvidelse af rammen. Ikke mindst, fordi regeringen samtidig lægger op til en udvidelse af politistyrken på netto 300 politifolk i løbet af perioden. Det koster. Det gør lejemål af 20 nærpolitistationer i øvrigt også. 

I Politiforbundet modtog man regeringens udspil noget afdæmpet:

- Der er alt for få politifolk. 300 er alt for lidt. Vi skal vokse med mindst 300 om året, og helst 3.000 over en tiårig periode, hvis politiet skal kunne hænge sammen i forhold til arbejdsmængde, lød kommentaren fra forbundsformand Claus Oxfeldt.

Eller som næstformand Claus Hartmann supplerer:

- Der står ganske rigtigt, at politistyrken skal udvides med 300 politifolk, men intet om, at vi i samme periode skal styrke vores arbejde i EU’s grænseagentur, Frontex, med adskillige kollegaer. Det er bare et af de mange regnestykker, hvor man fortæller, at man giver, men ikke husker mellemregningerne. Nemlig at vi har stadig flere og bredere opgaver, siger Claus Hartmann.

Politiforbundet var dog tilfreds med flere af initiativerne og hensigterne i udspillet:

- Fokus på nærhed, mere lokalt selvstyre, herunder lokal ledelse uden politisk indblanding, og i det hele taget fokus på godt politiarbejde er grundlæggende positivt, sagde forbundsformanden.

 Til gengæld vakte reformen og beskæringen af stillinger i Rigspolitiet bekymring:

- Det er hårdt, for hårdt, synes jeg, og det kommer til at gøre ondt, sagde Claus Oxfeldt.

Kritik fra tillidsfolkene
Så vidt lanceringen af regeringens udspil og starten på forhandlingerne om flerårsaftalen. Den første uge har der været relativt stille omkring politiet og forhandlingerne på Christiansborg bortset fra nogle få medieskvulp.
Herunder en række tillidsfolk fra de forskellige kredse, som undrede sig over kravet til nye nærpolitistationer.

I Nordjyske kunne man læse overskriften: ”Tillidsmand om politi-udspil: Nærstationer er en sutteklud”.
Og herunder citatet:
”Det er mere af navn end af gavn. Hvis der bare fulgte alle de betjente med, der er nødvendige for at åbne et antal nye nærstationer, så de rent faktisk kunne byde borgerne en ordentlig service. Men det ligger overhovedet ikke i kortene, siger fællestillidsmand Poul Buus.”

I Berlingske kunne man læse overskriften: ”Ministeren lovede at sætte betjentene fri – nu føler de sig låst”.

I artiklen går tillidsfolk fra forskellige kredse i rette med regeringens udspil.
Som blandt andre Henrik Skriver, formand for Midt- og Vestjyllands Politiforening:
”Jeg er træt af, hvis man fra centralt hold allerede nu binder det op på mursten, antal betjente og ugentlige åbningstider. Set fra min stol kan jeg godt blive i tvivl om, hvorvidt det er bundet op på nogen form for faglighed.”

Og Ole Mikkel Stenshøj, formand for Syd- og Sønderjyllands Politiforening:
”Der står i udspillet, at der skal være større frihed i politikredsene til både det ene og det andet. Det modsiger man da her.”

Eller Heino Kegel, formand i Østjyllands Politiforening:
”Som udgangspunkt giver det ikke mening at lave flere i Østjylland, hellere en omstrukturering af de nuværende politistationer.”

Mogens Heggelund, formand for Midt- og Vestsjællands Politiforening, konstaterede om udspillet og nærpolitistationerne, at det »stritter i hver sin retning«.

 

Fem ønsker fra Politiforbundet

Politiforbundet mødes i disse uger med de enkelte partier for, at de skal forstå politiets position. Det er sket med de fem følgende prioriterede krav/ønsker:

1. Flere politifolk: Nettotilførsel af 300 politibetjente pr. år fra 2021 til og med 2030.

2. Tættere på borgerne: Politiet skal tættere på borgerne. Men da der er betydelige lokale og kredsspecifikke forskelle, bør det være op til politiledelserne at beslutte, hvordan politiet kommer tættere på borgerne.

3. Prioritering af politiets efter-/videreuddannelse: Der er behov for, at der prioriteres tid og ressourcer til at udfolde og indfri Rigspolitiets planer for den efter-/videreuddannelse, som er nødvendig og ønskelig i lyset af de øgede krav til politiets stadigt mere komplekse opgaver.

4. Genindførelse af løn under teoretisk uddannelse på Politiskolen.

5.  Modernisering af politiets våbenplatform.

Dansk Folkeparti: 3.000 flere politifolk
Der har i skrivende stund, så vidt vides, heller ikke været forhandlet mere end højst en gang ugentligt og næppe i større omfang end, at parterne har set hinanden an omkring bordet.

En endelig politisk aftale, sandsynligvis med et bredt forligsflertal, kommer næppe før efterårsferien, som det tegner nu.

Kun Dansk Folkeparti har for alvor meldt klart ud. Her har Peter Skaarup flere gange fastslået, at han og partiet støtter op om Politiforbundets ønske om 3.000 ekstra politifolk over ti år.

Det vil i en fireårig periode betyde en nettoudvidelse af politistyrken på 1.200 politifolk.

Om der er gennemslagskraft ved forhandlingsbordet, må tiden vise.