"Nyt" rigspoliti: - Det værste er al den viden, som risikerer at gå tabt

Af Stine Gaardhøj og Nicolai Scharling

Rigspolitiet står foran en omfattende omorganisering, og selvom resultatet af den kommende flerårsaftale for politiet endnu ikke er forhandlet på plads, er det næsten sikkert, at Rigspolitiet vil skrumpe markant ind, og at mange kompetencer vil blive flyttet ud i kredsene.

Fagbladet DANSK POLITI har mødt fire politifolk i Rigspolitiet, som endnu ikke ved, hvad der skal ske med deres arbejdsområde på den anden side af en flerårsaftale. Fortsætter de i regi af Rigspolitiet, bliver deres afdeling flyttet ud, skal de flytte med, og kan de overhovedet fortsætte med at varetage deres specialer?

Den største frygt hos de fire politifolk er først og fremmest det store hul af tabt viden, som risikerer at blive konsekvensen. Dertil kommer ønsket om hurtig afklaring, fordi et års ventetid uden svar allerede er længe.

Det gælder blandt andre Niels Arberg, 51 år, politiuddannet i 1992 og ansat i Rigspolitiet siden 2003. Niels Arberg arbejder i Nationalt Færdselscenter med dyrevelfærd, dyretransporter og dyreværnssager som speciale, herunder organiseret kriminalitet i forhold til indsmugling af dyr som hunde, varaner, papegøjer, pilegiftfrøer med mange flere.

- Mit speciale, som alle andres i afdelingen, kan være uhyre svært at splitte op eller flytte ud i kredsene. Vi er altså 16 politifolk, som har hvert vores speciale, hvor vi er ene om en viden, som vi sørger for bliver delt til resten af landet. Hvis man flytter afdelingen ud i kredsene, sådan som man kan frygte, at alt operationel færdsel skal, så vil der blive et enormt videnstab. Det betyder et stort gab i forhold til politifaglig viden på området og måden at sikre bedste indsats med den nyeste viden. Vores opgave er blandt andet at formidle politifaglighed til lovgiverne, så lovene kan anvendes på gaden, fortæller han.

 Niels hæfter sig i øvrigt ved, at hans afdeling er gået fra 20 politifolk til 16 siden 2014, og at der er svært at få genbesat stillinger og dermed kunne lære nye op.

- Det betyder faktisk, at vi 16 hver sidder på en helt unik viden, som forsvinder ud af politiet sammen med os. Vi er fagnørder, som brænder for vores område, og den usikkerhed og uafklarethed, der er pt., er skadelig.

- Jeg har svært ved at se os lave andet, og i hvert fald at det på nogen måde skal være gavnligt for politi eller samfund eller tryghed, fastslår han og fortsætter:

- Man kan frygte, at den øvelse, der lægges op til i flerårsaftalen, også vil koste faglighed og kvalitet. Det er typisk sådan, at når man skal bevise, at noget var en god ide, så laver man mål på kvantitet og ikke kvalitet. Det betyder, at flere bliver tjekket, men at flere også slipper gennem kontrollerne, siger han.

Farvel til nørderne
I samme afdeling som Niels sidder 61-årige Henrik Groot. Han har været i færdselspolitiet siden 1987 og er ekspert i ”Gods- og buslov”. Henrik er fagansvarlig, skal sikre at ny lovgivning og ændringer udbredes i kredsene, og han rådgiver og underviser i hele landet samt i tungtvognscentrene.
 

- Den nuværende, usikre situation er træls. Jeg vil blive ked af, hvis jeg ikke skal forblive en del af Rigspolitiet i fremtiden. Jeg frygter, at politikredsene vil løbe i hver sin retning på området, hvis der ikke vil være en overordnet styring, siger han.

Henrik Groot brænder så meget for sit område og den viden, han har oparbejdet, at han vil give en eventuel flytning en chance.

- Hvis de vil sende mig ud i en politikreds, vil jeg nok tage med og se det an, men jeg er også tæt på at kunne trække pensionskortet, siger han.

Han frygter først og fremmest, at arbejdet vil blive udvandet, hvis afdelingen splittes op og sendes ud i kredsene. Det politifaglige overblik på området, netværket til andre lande og den seneste ajourførte viden risikerer at gå fløjten, og det synes han er ærgerligt.

- Vi risikerer at gå samme vej som med tungtvognscentrene, hvor kvalitet ikke betyder noget, men kun kvantitet på grund af de høje målkrav. Der er i dag alt for høje målkrav til eksempelvis cabotagekørsel, hvor de skal tjekke 5.000 lastbiler om året. Det betyder ingen tid til ordentlige kontroller, og at der helt sikkert er mange, som hverken får tjekket deres papirer grundigt nok, eller at der bliver fundet en masse mistænkeligt gods, siger han.

Henriks faglige gæt er, at der i dag kører mange udenlandske chauffører rundt på falske papirer eller uden lovligt kørekort på grund målkravene. En opsplitning kan ifølge ham betyde farvel til de specialerede fagnørder.

Europol og internationalt samarbejde
Lidt anderledes forholder det sig med Thomas Lucas på 36 år, der har været politiuddannet siden 2010. Han har siden juli 2019 arbejdet i afdelingen for Internationalt Politisamarbejde. Her samarbejder han med kolleger i Norden, Haag, EU og resten af verden. Thomas har også en understøttende rolle over for politikredsene i Danmark i forhold til grænseoverskridende kriminalitet, eksempelvis med narkosager. Tidligere har han arbejdet i SØIK og Europol.
 

- Jeg frygter, at man i forbindelse med omorganiseringen fjerner politifagligheden og flytter folk herfra ud i kredsene i stedet. Jeg tror det ikke, men det er uvist, og det er os fire i afdelingen, som er bindeled mellem Europol og Danmark. Alle operationelle beslutninger på EU-niveau skal implementeres gennem Europol og skal derefter samles og formidles videre ud til alle politikredsene, fortæller han.

Han har svært ved at se afdelingen fungere uden politifagligt uddannede, eller i en anden sammenhæng.

- Derfor føler jeg mig da også nogenlunde tryg og ikke ramt af samme usikkerhed som mange andre i Rigspolitiet i forhold til fremtiden. Men alligevel kunne jeg godt tænke mig en afklaring meget snart, for jeg har også familie at tage hensyn til i forhold til, hvor og hvordan jeg skal arbejde fremover, siger han.

Thomas fortsætter:

- Flerårsaftalen fylder meget, når jeg snakker med kollegerne, og det er primært usikkerheden om, hvordan de skal organiseres i fremtiden. Jeg frygter under alle omstændigheder, at det bliver en kaotisk overgangsfase, fastslår han og påpeger, at det måske også er frygten for, hvorvidt de politiske partier, som skal forhandle om Rigspolitiets fremtid, nu også gør det på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Politisk bevågenhed og tough on crime
I afdelingen for Kriminelle netværk og grupper – bedre kendt som rockere og bander – har Lars Linaa Sørensen på 47 år siden 2008 arbejdet med overvågning af rockere og bander, primært med fokus på rockergruppen Bandidos.

Lars har solid erfaring med at bekæmpe kriminelle netværk i Danmark og med bandepakker, som politikerne gang på gang har vedtaget, og som skal rulles ud med det samme. Lars Linaa Sørensen blev uddannet i 2001 og underviser også på Politiskolen. I hans afdeling er udviklingen gået som i mange af de øvrige afdelinger – arbejdsmængden er steget, og antallet af medarbejdere af faldet.  

- Vi skal løbe stærkt for at følge med, og buen er spændt hårdt for, fortæller Lars.

Han kunne godt tænke sig at gøre politikerne opmærksom på de hårde prioriteringer, der sker, når afdelingen konstant skal løse nye og komplicerede opgaver. Der er i dag ni politiansatte og en leder i afdelingen, og de har paraplyfunktion i forhold til politikredsene, som de har et tæt samarbejde med.

Bekymringen for tab af kompetencer og faglighed, hvis afdelingen bliver flyttet ud eller skilt ad, fylder hos Lars og hans kolleger i denne tid.  

- Jeg ser på det med en vis afmagt, for vi kan ikke gøre noget i denne proces for at påvirke politikernes beslutninger. Men jeg håber, vi bliver inddraget med vores viden og erfaring, så vi kan være med til at få en god og oplyst proces, siger Lars Linaa Sørensen.

Hvad, der kommer til at ske med afdelingen efter flerårsaftalen, er endnu ikke afgjort, og det kan gøre Lars ængstelig. Han vil være ked af det, hvis han ikke skal arbejde med sit område mere, eller hvis han skal flyttes ud i en kreds, men samtidig har han lovet at være omstillingsparat, da han søgte ind i politiet. Og det vil han leve op til.

Jeg kan godt blive lidt nervøs eller ængstelig for, hvad der kommer til at ske, men jeg har også besluttet at rykke med, hvis vi bliver flyttet ud. For da jeg søgte ind i politiet, skrev jeg, at jeg var omstillingsparat, og det synes jeg også, man skal være. Mit arbejde kan i princippet laves alle steder, men jeg vil miste mit faglige fællesskab, hvis vi bliver flyttet ud, afslutter Lars.