Politiforsker: Giv politiet tilbage til borgerne!

Af Karina Bjørnholdt

Politikerne har hugget politiet, men nu skal det gives tilbage til borgerne – i demokratiets og retsstatens navn.

Det er i bund og grund budskabet i Adam Diderichsens nyeste bogudgivelse, ”Samfundspolitiet”.

Hér har den garvede politiforsker både hævet sig op i helikopteren og iført sig de langsigtede briller. Han taler om demokratikrise i den vestlige verden og om tillidskrise mellem stat og borgere. Han argumenterer for at vægte værdier som demokrati og retsstat højere end jagten på mest mulig effektivitet i den offentlige sektor, og at det bør være slut med at løbe efter diverse politiske dagsordener.

Umiddelbart lidt højtflyvende ord, men Adam Diderichsen skærer gerne selv sit budskab ud:

- Lidt firkantet sagt handler min bog om, at politikerne i de senere år har hugget politiet, og nu synes jeg, at vi som borgere skal kræve det tilbage! I bogen kommer jeg derfor med et bud på, hvordan vi kan udvikle dansk politi til at blive samfundets politi.

Hvad er din diagnose for dansk politi i dag?

- Vi har et centraliseret politi, der er kommet meget langt væk fra borgerne. Vi har ”fjernstyrede” politifolk, der får at vide, hvordan de skal agere, og hvor de skal køre hen, fordi der er skabt nogle centralistiske vidensmiljøer i politiet, der udarbejder strategier, koncepter og actioncards, beskriver Adam Diderichsen og fortsætter:

- Vi har også et politi, der er utroligt styret af politiske dagsordener, fordi man har centraliseret beslutningsgangene. Nogle dagsordener kan være fornuftige nok, andre ikke, det afhænger også af ens egne holdninger, men dagsordenerne fylder mere og mere i politiet. Derfor bliver det politikernes succeskriterier, der kommer til at bestemme, hvordan politiet skal arbejde.

Kompetencer trækkes væk fra gulvet

Politiforskeren mener dog, at det giver god mening at have en stærk, central enhed som NSK, der har stor viden i forhold til nyere kriminalitetsformer som cybercrime og økonomisk it-kriminalitet, men at der også er en bagside af medaljen:

- At centralisere viden er også med til at trække kompetencerne og beslutningskraften væk fra gulvet – fra den skarpe ende – hvor borgerne møder politiet. Bagsiden af den øgede centralisering er, at man uddanner politifolk dårligere og dårligere. Hvis politifolk bare kan ”fjernstyres” med koncepter og actioncards, behøver de jo ikke at få så meget uddannelse. Jeg synes, det er den retning, vi har bevæget os i de senere år. Vi har fået et kortuddannet og centralistisk styret politi, siger Adam Diderichsen, der dog tilføjer:

- Men jeg har også behov for at pointere, at grundniveauet i dansk politi er højt i forhold til politiet i så mange andre lande, og at der stadig laves utroligt godt politiarbejde. Eksempelvis er dansk politi blevet meget dygtige inden for beredskabsområdet.

Bagsiden af den øgede centralisering er, at man uddanner politifolk dårligere og dårligere. Hvis politifolk bare kan ”fjernstyres” med koncepter og actioncards, behøver de jo ikke at få så meget uddannelse. Jeg synes, det er den retning, vi har bevæget os i de senere år. Vi har fået et kortuddannet og centralistisk styret politi.
 

Et uambitiøst nærpoliti

Adam Diderichsen fortæller, at hans anledning til at skrive ”Samfundspolitiet” netop nu er, at der på det seneste har været talt utroligt meget om et borgernært politi. Det, synes han, er en helt rigtig dagsorden i et demokratisk samfund. Men den måde, det er blevet realiseret på fra Christiansborg, kalder han uambitiøst.

- Det er blevet et politisk spil, der er kommet til at handle om, hvilke borgmestre der skal gøres tilfredse med en nærpolitistation, og vi bruger en masse energi på at tale om, hvor længe der skal være åbent. Men oprindeligt handlede nærpoliti netop om demokrati – om at give borgerne mere indflydelse på staten. Så hvis vi nu i stedet tænkte nærhed som en måde at styrke demokratiet på, og vi gør politiet til bannerførere, så er vi tilbage til min bogs budskab om at afpolitisere politiet og give det tilbage til borgerne, forklarer Adam Diderichsen.

- For jeg er bange for, at det borgernære politiarbejde bliver ved med at tabe, indtil vi får gjort noget ved styringsstrukturen i dansk politi. Lad det være lokalt, man bestemmer, hvad politiet skal lave, tilføjer han.

Få defineret politirollen og sæt retning

Politiforskeren efterlyser en ændret politirolle, som i hans optik bør defineres af et bredt udsnit af befolkningen – og ikke bare af juridiske eksperter og fagfolk, for politiets legitimitet ligger i befolkningens tillid.

- En ændret politirolle hænger meget sammen med at have et langsigtet mål og en strategisk retning for politiet, og det mangler vi i høj grad i dag. Ligesom man har gjort i Norge, har Danmark brug for at formulere politiets rolle. Hvordan synes vi, at politiet skal fungere i samfundet, og hvordan kommer vi så derhen? Det skal være værdigrundlag for alle fremtidige tiltag og reformer af politiet, mener Adam Diderichsen og uddyber:

- For mig er der en sammenhæng mellem den måde, vi forstår demokrati på, og de krav vi som borgere stiller til statsmagten. Hvis vi er enige om, at det er vigtigt, at statsmagten er tæt på borgerne – ikke mindst for politiets vedkommende – så stiller det nogle krav til, hvordan politiet møder borgerne. Politiet skal reelt være i stand til at løse de problemer, som borgerne kommer med. Det kræver viden og store kompetencer helt ude i den skarpe ende hos den enkelte politimand/-kvinde. Derudover skal politiet organiseres på en måde, så det bliver borgernært, siger Adam Diderichsen.

Et opgør med døgnflue-dagsordener

I bogen kommer politiforskeren med tre konkrete tiltag, han mener, der skal til, hvis vi som samfund ønsker et politi, der reelt er borgernes politi frem for at være et politisk instrument, der løber efter diverse politiske dagsordener.

Tiltagene er: 1. Styrkelse af politiets vidensgrundlag og uddannelse. 2. En ny og bedre styringsmodel med lokaldemokratisk indflydelse. 3. Mere åbenhed og ærlig kommunikation fra politiet. (Læs mere om tiltagene her).

- Min bog er et forsøg på at gøre op med den virkelighed, vi ser i dag, hvor politikerne maksimalt kan lægge planer frem til næste valg, oftere kortere, og hvor politiet bliver styret af nogle døgnflue-dagsordener, der kører i medierne. Hvis vi ikke får sat et mere langsigtet perspektiv på, hvor vi som samfund vil hen med dansk politi, frygter jeg samme tilstande, som vi i dag ser i sundhedsvæsenet. Det har længe stået galt til og er nu ved at brase sammen, men det er først her i valgkampen, at det tages alvorligt fra politisk side. Historien om Skat og Kriminalforsorgen er lidt den samme. Det kunne blive politiet næste gang, for det er de samme krav om effektiviseringer og en øget centralistisk styring, som politiet har været udsat for, siger Adam Diderichsen.

Find de gode lokale løsninger i små bidder

Han pointerer dog, at det ikke er endnu en stor reform, politiet har brug for, da det typisk lægger en organisation ned i flere år:

- Når vi har fundet ud af retningen for dansk politi, bør ændringer ske i små bidder. Er der noget, der viser sig ikke at fungere, kan det hurtigt laves om igen, og man kan forsøge sig ad en anden vej. Jeg kunne jo godt tænke mig, at der fremover blev færre nationale koncepter og centrale strategier, og at der kommer bedre muligheder for politifolkene til selv at finde gode lokale løsninger sammen med borgerne, lyder håbet fra Adam Diderichsen.

CV for Adam Diderichsen

• Siden august 2022 ansat som postdoc ved Institut for statskundskab på Syddansk Universitet.

• Fra 2018 og frem til sommeren 2022 har han været ansat som lektor på Københavns Professionshøjskoles Katastrofe- og risikomanageruddannelsen.

• Før da har han været ansat som lektor i politividenskab ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitets afdeling i København.

• Igennem en længere årrække har han desuden være ansat i Rigspolitiet. Blandt andet som chefkonsulent i Politiområdet og Koncernstyring, som chefanalytiker inden for strategisk analyse og intelligence-led policing og som fagchef på politiskolen i forbindelse med akkreditering, udvikling og implementering af professionsbacheloruddannelsen i politivirksomhed.

• Han er desuden redaktør af og forfatter til flere publikationer om politiet – senest ”Samfundspolitiet”, der udkom i dette efterår.