Nyhed

NSK: Fuld blus på drift og rekruttering, men den fælles identitet mangler endnu

Det kan være vanskeligt at blive en sammentømret enhed af dansk politis mest specialiserede efterforskere, anklagere, kriminalteknikere og andre fagligheder, når man stadig sidder spredt ud over flere lokationer. Men det er den virkelighed, som National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) navigerer i godt et år efter, at den nye enhed gik i drift. NSK er desuden i fuld gang med at rekruttere flere dygtige medarbejdere for at kunne leve op til det politiske mål om, at NSK skal styrke indsatsen over for den mest komplekse og samfundsskadelige kriminalitet. Rekrutteringen er en hårfin balancegang, da kredsene også har hårdt brug for samme kompetencer. - NSK er godt på vej, men der er endnu langt til mål, lyder status fra henholdsvis politidirektør og fællestillidsmand.

Lasse og Jakob NSK

Af Karina Bjørnholdt

National enhed for Særlig Kriminalitet står trykt i sølvfarvede bogstaver side om side med Rigspolitiets navn på væggen i receptionen i Ejby. Det illustrerer meget godt, at NSK endnu ikke har helt eget tag over hovedet, efter den nye nationale enhed blev en realitet den 1. januar 2022.

Politiområdet under Rigspolitiet har nemlig fortsat til huse i bygningerne på Ejby Industrivej ved Glostrup, og det kommer til at tage tid at flytte den Nationale Operative Stab (NOST) og det Nationale Situations- og Operationscenter (NSIOC).

- Bygningssituationen er helt klart vores akilleshæl i forhold til at lykkes med at bringe otte specialiserede enheder sammen i et stærkt arbejdsfællesskab og med en fælles kultur, siger Lasse Boje, politidirektør i NSK.

DANSK POLITI møder ham og formanden for Politiforeningen i NSK, Jakob Agesen, til en status på, hvordan det går med at bygge en ny national efterforskningsenhed op godt et år efter, at NSK blev sat i verden som følge af den seneste flerårsaftale. Det politiske sigte med NSK er markant at få styrket indsatsen mod den mest komplekse økonomiske og organiserede kriminalitet.

Bygningssituationen er helt klart vores akilleshæl i forhold til at lykkes med at bringe otte specialiserede enheder sammen i et stærkt arbejdsfællesskab og med en fælles kultur.
Lasse Boje, politidirektør i NSK

Midlertidige adresser og uvished frustrerer

Den målsætning er man et godt stykke fra endnu, fortæller Lasse Boje og Jakob Agesen åbent.

Det var sådan set heller ikke forventet, hverken fra politisk side eller fra enheden selv, at NSK skulle præstere fra dag ét. NSK er stadig i etableringsfasen og vil som minimum være det året ud – ikke mindst i forhold til at få samlet ”NSK-familien”, som i dag er spredt ud over mange lokationer på Sjælland og i Jylland.

Lasse og Jakob NSK
Mens drift og rekruttering kører på højt blus i NSK, så forsinker bygningssituationen målet om at skabe et stærkt arbejdsfællesskab og en fælles kultur,  fortæller politidirektør Lasse Boje (t.v.) og fællestillidsmand Jakob Agesen.

NSK Vest holder således stadig til på politigården i Aarhus, i Randers samt midlertidigt på politigården i Silkeborg, fordi der ikke er plads til flere NSK-medarbejdere i Aarhus. Forventningen er dog, at NSK Vest kan rykke til et samlet nyt hovedsæde i Hasselager lidt uden for Aarhus i midten af 2025.

Den nuværende placering for National Kriminalteknisk Center (NKC) i Fredericia bibeholdes som planlagt, mens det er uvist, hvornår alle de østlige enheder kan samles under ét tag. I dag sidder der efterforskere på tre lokationer i og omkring København, fordi der ikke er plads til dem i Ejby, da dele af Rigspolitiet som nævnt ikke er flyttet ud endnu. Med andre ord er det et større puslespil, der skal falde i hak.

- Det skaber da frustrationer hos nogle, når de ikke ved, hvornår de skal flytte til Ejby. Det kan jo have stor betydning for deres transport med videre. Jeg er desuden bange for, at vi rekrutteringsmæssigt mister nogle på den konto. Lige nu er vores jobopslag forsynet med en foreløbig adresse på tjenestested. Det er ikke optimalt i forhold til at kunne planlægge sit familieliv og sin hverdag, siger Jakob Agesen.

Politidirektøren giver foreningsformanden ret.

- Fra et ledelsesperspektiv er det bestemt heller ikke hjælpsomt, at vores medarbejdere ikke sidder sammen, når vi skal samle otte enheder til én og skabe en fælles identitet, hvor man føler sig som en ægte ”NSK’er”. Tværtimod, konstaterer Lasse Boje.

Løsningsorienterede medarbejdere

At der er fyldt og flyttet færre flyttekasser og medarbejdere, end såvel direktør som foreningsformand havde håbet på siden 2022, kan omvendt have påvirket driften i positiv retning. Det er nemlig et langt stykke hen ad vejen lykkedes at fortsætte med ”business as usual” på trods af den nyfusionerede politienhed, fordi man mange steder altså ikke har været plaget af flytterod.

- Vi har fra begyndelsen meldt ud, at det i første omgang alene gjaldt om at forsøge at opretholde driften på samme niveau som før, og det er faktisk lykkedes takket være en stor indsats fra ledere og medarbejdere i NSK. Det kan måske virke som et uambitiøst mål, men samtidig er der jo foregået et stort arbejde med at bygge NSK op og rekruttere til NSK. Husk på, vi begyndte uden overhovedet at have en stab, fortæller Lasse Boje.

Jakob Agesen tilskriver det kollegernes store evne til at være løsningsorienterede og omstillingsparate, at der stadig leveres på omtrent samme niveau som inden fusionen.

- Også selvom de forgangne år har været præget af stor usikkerhed og mange spørgsmål om, hvordan deres arbejdsliv og arbejdsopgaver ville forme sig fremover, pointerer han.

Stræber efter samhørighed og fælles ånd

På sigt skal NSK som nævnt levere ”en markant styrkelse af indsatsen mod den mest komplekse økonomiske og organiserede kriminalitet.” Det står skrevet sort på hvidt i flerårsaftalen.

Det skal blandt andet ske gennem kompetenceudvikling og synergieffekter på tværs af afdelinger, forklarer Lasse Boje:

- Det skal blive naturligt at trække på hinandens viden. Det kan være en efterforsker inden for organiseret kriminalitet, der har brug for hjælp fra en efterforsker af økonomisk kriminalitet, hvis der eksempelvis indgår nogle komplicerede økonomiske spor i den pågældende sag, beskriver han.

Jeg tror, der kommer til at gå tre til fem år, inden vi har en fælles ånd i NSK.
Jakob Agesen, foreningsformand, NSK

Jakob Agesen forudser, at det vil være en langvarig proces, før man opnår denne form for naturlig samhørighed og samarbejde på tværs af afdelinger og sektioner i NSK.

- Jeg tror, der kommer til at gå tre til fem år, inden vi har en fælles ånd i NSK. Jeg har også oplevet politikredsreformen i 2007, og da gik der i hvert fald nogle år, inden man følte sig som én samlet politikreds efter sammenlægningen, mindes han.

Lasse Boje tilføjer, at det navnlig er ledergruppens ansvar – fra politidirektør til politikommissær – at få sat de rigtige indsatser sammen og sikre den gode dialog på tværs.

- Det er blandt andet derfor, at vi har investeret mange kræfter i at få samlet ledergruppen, så der er et fælles blik på, hvor vi skal hen, og hvorfor vi gør, som vi gør, siger han.

Læs her hvordan to NSK-medarbejdere oplever sammenlægningen.

Tager og giver

For at NSK kan blive den ”superenhed” inden for efterforskning, der politisk er lagt op til, indebærer det blandt andet en større rekruttering. Den er i fuld gang. NSK tæller i skrivende stund 1.084 årsværk, heraf 584 med politifaglig baggrund, og til efteråret står endnu en rekrutteringsrunde for døren.

Lasse Boje fortæller, at rekrutteringen er helt nødvendig, men samtidig har det været en balancegang mellem at tiltrække dygtige og vigtige kompetencer fra politikredsene uden samtidigt at tørlægge dem.

- Både vi og kredsene har brug for mange af de samme kompetencer, så derfor har vi været meget bevidste om, at vi ikke nødvendigvis skulle tage alle de dygtige ansøgere, vi havde mulighed for, på én gang, når vi har haft slået stillinger op, fordi det ikke ville være fair over for kredsene, fortæller Lasse Boje.

Jakob Agesen supplerer:

- Det skulle jo gerne være sådan, at vi langsomt overtager flere og flere sager fra kredsene, så de også bliver mindre og mindre bebyrdet af de mere tunge og komplicerede sager. I øjeblikket er vi i gang med at overtage de såkaldte ”gråzonesager” fra kredsene, som er de mellemstore sager om økonomisk kriminalitet.

Lasse Boje nikker:

- Med overtagelsen af disse sager sænker vi tærsklen for, hvilke sager kredsene selv skal håndtere, og hvilke NSK tager sig af. Det er vi allerede i god dialog med kredsene om, og vi har et rigtig godt samarbejde, hvor vi prøver at fokusere på, hvilken kriminalitet vi skal bekæmpe, og undgå at det bliver en ”kampplads” i forhold til, hvor sagerne skal behandles.

Både vi og kredsene har brug for mange af de samme kompetencer, så derfor har vi været meget bevidste om, at vi ikke nødvendigvis skulle tage alle de dygtige ansøgere, vi havde mulighed for, på én gang, når vi har haft slået stillinger op. Det ville ikke være fair over for kredsene.
Lasse Boje, politidirektør i NSK

Et nyt og ambitiøst udviklingsforløb

Kompetenceudvikling er helt essentielt, hvis dansk politi skal kunne følge med forbryderne. Især når der er tale om kompleks, organiseret og grænseoverskridende kriminalitet. NSK skal være specialisterne, der leverer på et højt niveau, men det er også NSK’s opgave at klæde kredsene bedre på.

Det skal blandt andet ske gennem treårige PU-stillinger på efterforskningsområdet. Det vil sige udviklingsstillinger i NSK, hvor politifolkene efter tre år vender retur til de politikredse, de er udlånt fra, med øgede kompetencer og mulighed for at lære fra sig i egen kreds. Den 1. september i år skydes NSK’s nye udviklingsforløb i gang.

- Det er ret ambitiøst, dels indholdsmæssigt, dels i antallet af involverede aktører, mener Jakob Agesen og uddyber, at udviklingsforløbet kommer til at køre i to underforløb, hvor man først er i ét efterforskningscenter i halvandet år og herefter halvandet år i et andet efterforskningscenter. Det kan for eksempel være, at man starter inden for økonomisk kriminalitet og derefter rykker til organiseret kriminalitet. Derudover vil man skulle gennemføre konkrete uddannelsesforløb.

- Hele området omkring efter- og videreuddannelse skal prioriteres og må ikke tilsidesættes og ”drukne” i den daglige drift, fastslår Jakob Agesen.

Om National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK)

• Det blev politisk besluttet at etablere NSK i forbindelse med flerårsaftalen for politi og anklagemyndighed for 2021-2023. Formålet med den nationale enhed er at sikre en markant styrkelse af indsatsen mod den mest komplekse økonomiske og organiserede kriminalitet.

• De mest specialiserede politi- og anklagefaglige kompetencer er blevet samlet i NSK.
Det drejer sig om: Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Særlig Efterforskning Vest og Særlig Efterforskning Øst, Grænsecenter Øresund, politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet samt store dele af Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) og Rigspolitiets Nationale Kriminaltekniske Center (NKC).

• Udover at efterforske de mest ressourcetunge og komplekse sager i dansk politi, bistår NSK også politikredsene i deres efterforskninger med specialiserede kriminaltekniske ydelser, særlige kompetencer med videre.

• NSK talte i marts 2023 1.084 årsværk, herunder 584 med politimæssig baggrund, og enheden rekrutterer løbende. På sigt skal NSK alene have til huse i Ejby ved Glostrup, i Hasselager ved Aarhus samt i Fredericia, men pt. er NSK spredt ud over flere midlertidige lokationer i Øst- og Vestdanmark.

• Den 1. september 2023 igangsættes et nyt PU-forløb i NSK, der indebærer en mere ensrettet og målrettet uddannelsesindsats over tre år.

Lidt skepsis i kredsene

Lasse Boje tilføjer, at formålet med det nye udviklingsforløb er at få løftet kompetenceudviklingen i PU-stillingerne fra i dag primært at bestå af sidemandsoplæring til at indeholde mere ensartede uddannelsesforløb. Det vil også give politikredsene et bedre overblik over, hvilke kompetencer deres medarbejdere har med i rygsækken, når de vender hjem til deres kredse.

- Jeg ved, at politikredsene forholder sig lidt skeptisk til, om deres medarbejdere nu også vender tilbage fra udlån, eller om de ender med en fastansættelse i NSK. Det kan jeg godt forstå, for det er set før, og vi kan jo ikke tvinge folk til at vende retur, hvis vi for eksempel slår en fast stilling op, de ønsker at søge. Sådanne stillinger vil der jo komme flere af i år og til næste år, siger Lasse Boje og fortsætter:

- Men vi har lavet nogle fastere spilleregler for, at man som udgangspunkt skal tilbage til egen kreds, og at man for eksempel ikke bare kan forlænge en PU-stilling i det uendelige. Humlen er jo, at vi på sigt også skal have hævet kompetenceniveauet ude i politikredsene. Efterforskning af øko-sager er ikke altid det mest populære område at sidde med i en kreds, og det kan jeg godt forstå, hvis man ikke føler sig klædt godt nok på til opgaven. Det kan nemt påvirke motivationen i negativ retning, siger Lasse Boje.

Håber på politisk ro

Flerårsaftalen udløber ved årsskiftet. Hvad den næste vil indebære for NSK, vil tiden vise. Lasse Boje og Jakob Agesen deler dog det samme håb: At NSK får mulighed for at fortsætte arbejdet med at etablere sig som én samlet enhed og styrke indsatsen mod kompleks kriminalitet.

- Vi er godt på vej, men vi er slet ikke i mål – hverken bygningsmæssigt, rekrutteringsmæssigt eller kompetencemæssigt, ligesom vi mangler en del på HR-siden i forhold til en lønpolitik, en personalepolitik med videre, opsummerer Lasse Boje.

Jakob Agesen er enig:

- Vi har netop landet en aftale om funktionstillæg for NSK, der ensretter de mange forskellige økonomier og tillægskulturer, der har været i kredsene, på politiområdet og hos Rigsadvokaten. Det er et vigtigt skridt på vejen mod samhørighed, for tillægsstrukturen har bekymret mange undervejs, fordi alle tillæg blev opsagt i forbindelse med fusionen. Vi har dog stadig et godt stykke vej at gå, før vi er smeltet sammen til én enhed, siger Jakob Agesen.