Vejen til samfundets politi – i stedet for statens og politikernes

1. Styrkelse af politiets vidensgrundlag og uddannelse

Baggrund:
Politiuddannelsen er i dag en kort basisuddannelse på 2,4 år. Den er ikke meritgivende i forhold til det almindelige uddannelsessystem. Uddannelsen var en kort periode en bacheloruddannelse frem til 2015, hvor den blev nedlagt, og en forkortet basisuddannelse sat i stedet, så der hurtigere kunne blive uddannet flere politibetjente. Forringelsen af uddannelsen skete med politisk lovning om markant mere efter- og videreuddannelse af politiet. Det er slet ikke blevet opfyldt, fastslår politiforskeren.

Hvorfor skal uddannelse og viden styrkes?
- Der er behov for et kvalitetsløft i politiets kompetencer, hvis politiet også skal være et problemorienteret politi og ikke ”kun” et handlingsorienteret politi, der reagerer på borgernes henvendelser.

- Jeg så gerne et politi, der har mere fokus på de problemer, borgerne kommer med, og får organiseret nogle måder at tale med borgerne om, hvilke lokale problemer, de synes, politiet skal tage sig af. Det kræver så, at den enkelte politimand-/kvinde besidder kompetencerne til at kunne se mønstre, finde løsningerne og gøre noget ved det lokalt.

- Udgangspunktet bør være, at problemerne kan løses tæt på borgerne. En centralt besluttet indsats er ikke nødvendigvis den rette løsning alle steder.

Hvordan skal det realiseres?
- Der skal ske en markant forbedring af politiets grunduddannelse og muligheder for efter- og videreuddannelse. Der bør ske en akkreditering af uddannelsen, så den kan integreres i det almindelige uddannelsessystem og kan bruges som afsæt for videre uddannelse.

- Efter- og videreuddannelse bør som minimum tilbydes som diplomuddannelse, der evt. kan tages som enkeltmoduler over en årrække.

- Et kvalitetsløft kræver også øget forskning i og om politiet. Det er temmelig bemærkelsesværdigt, at vi bruger ca. 13 milliarder kroner om året på politiet, uden at der findes systematisk forskning i kvaliteten, effektiviteten og konsekvenserne af politiets arbejde.

 

2. En ny og bedre styringsmodel med lokaldemokratisk indflydelse

Baggrund:
Ifølge Adam Diderichsen er det ikke længere hverken borgere eller politifagligheden, der fastlægger, hvad der skal komme ud af politiets indsatser, og hvad succeskriterierne er. Det bestemmes af centrale embedsmænd i Justitsministeriet, med hensyntagen til aktuelle politiske dagsordener, som udmøntes i måltal af forskellig art. Efter politireformen i 2007 er politiet blevet mere centralistisk opbygget, hvor politidirektører er underlagt rigspolitichefen, der igen er underlagt justitsministeren. Organiseringen har skabt et enstrenget, politisk styret politi, der pålægges diverse måltal og politiske dagsordener.

Hvorfor foreslår du en mere lokaldemokratisk styringsmodel?
- En afpolitisering af politiet vil skabe plads til borgerinddragelse og gøre borgeren til reelt centrum for politiets arbejde. Det vil samtidigt give plads til politifagligheden og begrænse politiske lederes mulighed for at bruge politiets som politisk magtmiddel.

- Borgernes demokratiske indflydelse består i høj grad i at have indflydelse på, hvilke problemer politiet bør prioritere.

Hvordan skal det ske?
- Styrk kreds- og lokalrådene og lad dem ansætte den lokale politidirektør, så vedkommende står til ansvar over for det lokale demokrati snarere end det nationale niveau.

- Lad Folketingets retsudvalg ansætte rigspolitichefen, så det understreges, at politiet er hele Danmarks politi, og at rigspolitichefen står til ansvar for hele Folketinget og ikke kun regeringen.

- I stedet for at måle politiet på kriminalitetsudviklingen, befolkningens tryghed eller andre overordnede samfundstendenser, som i bedste fald kun er løst koblet til politiets indsats, skal politiet dokumentere, at dets indsatser rent faktisk virker i forhold til de problemer, som lokalsamfundet har besluttet, at politiet skal prioritere.

 

3. Markant mere åbenhed og ærlig kommunikation fra politiet

Baggrund:
Der er i dag en udpræget tendens til en større lukkethed og en mere strategisk/professionel og topstyret kommunikation fra politiets ledelse, beskriver Adam Diderichsen. Også længere nede i systemet kan den enkelte medarbejder være bekymret om, hvad vedkommende må sige i offentligheden. Det begrænser en åben dialog mellem politiet og borgerne.

Hvorfor er det vigtigt med mere åbenhed og ærlighed fra politiets side?
- Gennemsigtighed i arbejdsmetoder og koncepter, som der eksempelvis er i norsk politi, er vigtigt. Ellers er der fare for mytedannelser, eller at bestemte grupper føler sig forskelsbehandlet, og det skaber mistillid mellem politi og borgere.

- Med mere åbenhed kan forskere og eksperter også underkaste metoder og koncepter et kritisk lys med henblik på at sikre faglig kvalitet og holdbarhed. Systemisk selvtilfredshed, der lukker af for kritik, forhindrer udvikling og forbedringer.

- Man kan også spørge, hvem det egentlig er, politiet skal være loyale overfor? I dag ser vi ofte en lodret loyalitet fra politiets øverste ledelse op til Justitsministeriet og Folketinget. Men i et demokrati bør det i sidste ende være borgerne, man skal være loyale overfor og give et retvisende billede af tingenes tilstand, så de kan være med til at beslutte politiets indsatser.

Hvordan kan det ændres?
- Det er vigtigt at have en overordnet politik for, hvad der godt kan offentliggøres ud fra en overordnet ambition om, at der skal være så meget åbenhed som muligt for at sikre, at organisationen rent vanemæssigt ikke unødigt lukker sig for offentligheden.

- En mindre centralistisk styring og ansættelsesform af politidirektører er også en del af opskriften, for så bliver der formentlig mindre loyalitet over for én dagsorden. Dét, der måske ikke kan siges i én kreds, kan måske siges i en anden.

- Man skal naturligvis også sikre, at ingen medarbejdere, jævnfør offentligt ansattes ytringsfrihed, drages til ansvar for noget, de har sagt, fordi det måske er ilde hørt længere oppe i systemet.