Flerårsaftale: Turbo på forandringerne

Af Karina Bjørnholdt

”Summen af opgaver er næsten overvældende”.

Sådan sagde rigspolitichef Thorkild Fogde til fagbladet DANSK POLITI om den seneste flerårsaftale for politi og anklagemyndighed, da den var politisk landet i december 2020.

Det var rigspolitichefens diplomatiske måde at sige, at dansk politi står over for den nok største organisatoriske forandring siden politireformen i 2007.

Styregrupper og følgegrupper er da også nedsat i stort antal siden da, og Rigspolitiet har ansat nye, civile medarbejdere til Koncernudviklingssekretariatet, hvorfra man styrer implementeringen af politiske aftaler, for at kunne følge med udmøntningen af den lange række af politiske mål, der er i flerårsaftalen for 2021-2023.

- Det er en meget omfattende flerårsaftale med 11 hovedtemaer og en lang række af konkrete initiativer, som skal implementeres inden for tre år. Det er ikke lang tid til at indføre så mange og komplekse ændringer, men det er vilkårene. Jeg vil kalde det en vanskelig opgave, som vi dog er positive omkring at få løftet, opsummerer Lene Vejrum, der er HR-direktør i Rigspolitiet.

Overordnede opgavefordeling fundet

I det første halvår af 2021 har man været i fuld sving med at trække streger i forhold til, hvilke opgaver, der skal forblive i Rigspolitiet, og hvilke der skal sendes ud i kredsene eller til Politiskolen, da flerårsaftalen dikterer et mere nært politi og et markant slankere rigspoliti, der fremover kun skal fokusere på de klassiske styrelsesopgaver som øverste politimyndighed i Danmark. I alt går politiområdet fra at tælle fra over 600 ansatte til cirka 200.

De overordnede snit for en omfordeling af opgaverne er nu lagt, hvilket for eksempel betyder, at en række opgaver på forebyggelsesområdet og alle personalesager vedrørende civile ansættelser lægges ud i kredsene. Passenger Information Unit underlægges Københavns Politi, Politimuseets medarbejdere kommer fremover til at høre under Københavns Vestegns Politi, og tungtvognsområdet fordeles til udvalgte kredse, ifølge HR-direktør Lene Vejrum.

Det er en meget omfattende flerårsaftale med 11 hovedtemaer og en lang række af konkrete initiativer, som skal implementeres inden for tre år. Det er ikke lang tid til at indføre så mange og komplekse ændringer, men det er vilkårene.

- Der er bare et udsnit af de rigtig mange opgaver fra Rigspolitiet, der flytter ud i kredsene. Men selvom de overordnede linjer nu er trukket, fortsætter arbejdet med nærmere at beskrive roller, ansvar og snitflader frem til årsskiftet, hvor ændringerne træder i kraft, siger hun.

Kan ønske sted, ikke nødvendigvis opgaver

Som udgangspunkt flytter polititjenestemænd i Rigspolitiet med deres opgaver, men de, der skal flyttes uden deres opgaver, eller hvis opgaver flyttes vest for Storebælt, har i løbet af september haft mulighed for at afgive tre ønsker til hvilken politikreds, de fremadrettet gerne vil arbejde i. Subsidiært kan de også ønske hvilket arbejdsområde, de gerne vil have, men det er ikke sikkert, at disse ønsker kan opfyldes, da det også afhænger af kredsenes behov.

I slutningen af september får de ansatte besked om deres fremtidige placering – men ikke nødvendigvis hvilken afdeling, enhed eller sektion, de skal arbejde i.

HR-direktøren forsikrer dog om, at man vil gøre sit ypperste for at få puslespillet til at gå op.

- Reformen af Rigspolitiet og oprettelsen af den nye efterforskningsenhed – NSK – er to store ændringer, som hænger sammen og er kompleks, og som også er en økonomisk øvelse med en ret klar økonomisk ramme. Derfor er foråret gået med et stort og grundigt analysearbejde af, hvilke opgaver der skulle placeres hvor, men vi er meget opmærksomme på, at det ikke er rart for den enkelte medarbejder at gå rundt og vente på svar om, hvor han eller hun fremadrettet skal arbejde, men vi har ikke kunnet gøre det hurtigere, og vi holder heldigvis tidsplanen, siger Lene Vejrum.

 

Politidirektør ansat – nu skal resten af ledelsen findes

Oprettelsen af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) sker for at ”styrke indsatsen mod den komplekse kriminalitet”, som der står i flerårsaftalen. Der vil desuden blive dannet et nationalt rejsehold, som skal styrke politiets drabsefterforskning, og samtidig etableres en ny statsadvokat, som får navnet Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK).

Pr. 1. august blev politidirektøren for NSK fundet. Det er cand.jur. Lasse Boje, og i øjeblikket søger man en stabschef, en chefpolitiinspektør og en chefanklager. Stillingerne forventes besat inden for de næste par måneder.

NSK får til huse i henholdsvis Ejby ved Glostrup, i Fredericia og i Aarhus-området og skal efterforske og strafforfølge den mest ressourcetunge og komplekse kriminalitet, ligesom enheden skal levere kriminalteknisk bistand til hele politiet. NSK kommer til at tælle omkring 800 årsværk i alt – af forskellige fagligheder. Cirka 140 polititjenestemænd overflyttes fra Rigspolitiet samt 110 civile.

Skal undgå kannibalisering

I enheden samles Statsadvokaten for SØIK, Særlig Efterforskning Vest og Særlig Efterforskning Øst, Grænsecenter Øresund, politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK), Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) og Rigspolitiets Nationale Kriminaltekniske Center (NKC). Kun en begrænset skare fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) vil blive en del af den nye enhed. De resterende medarbejdere skal ud i kredsene, oplyser politidirektør Lasse Boje.

Han forventer desuden, at PU-stillinger og indlån fra kredsene kommer til at spille en væsentlig rolle i bemandingen af NSK.

- Det skal vi i den kommende tid have aftalt med Rigspolitiet og kredsene, for det er rigtig vigtigt, at vi får formaliseret det og finder en god balance, hvor vi får opbygget en stærk enhed uden at kannibalisere på kredsenes efterforskningskræfter. Målet er jo ikke kun at skabe en rigtig stærk national enhed, der tager sig af de mest komplekse sager, men også på sigt at styrke efterforskningen i hele landet, siger Lasse Boje.
 

Mere selvstændig politiskole og ny uddannelse til civile

Politiskolen er tiltænkt en mere uafhængig rolle og vil blandt andet få selvstændig økonomi. Det er ikke en direkte konsekvens af flerårsaftalen, men en beslutning der er truffet i koncernledelsen som en naturlig følge af, at Rigspolitiet får færre kræfter at gøre godt med, at skolen er vokset i størrelse over tid, og nu også tæller to matrikler i henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Desuden ønsker man at styrke basisuddannelserne og få en mere velfungerende efter- og videreuddannelse. Det oplyser HR-direktør Lene Vejrum.

Fremover bliver det eksempelvis Politiskolen, der vil stå for rekrutteringen til basisuddannelserne.

- Det bliver en mere tidssvarende politiskole og mere sammenlignelig med andre uddannelsesinstitutioner. Men der vil stadig være et meget tæt samarbejde mellem skolen og politikredsene og med Rigspolitiet. Det er nødvendigt for at lykkes, siger Lene Vejrum.

Et andet tiltag, som er besluttet i flerårsaftalen, er oprettelsen af en ny efterforskningsuddannelse, der er rettet mod civile medarbejdere i politiet. Pt. er Politiskolen i fuld gang med at få færdigudviklet og planlagt uddannelsen, der kommer til at vare 24 uger og vil udstyre de civile medarbejdere, som typisk er ansat i SØIK, PET eller i en efterforskningsafdeling, en begrænset politimyndighed. Planen er, at uddannelsen bliver udbudt sidst på året, og at første hold er færdiguddannet medio 2022.

Opgør med forældet it

Et trecifret millionbeløb bliver i de kommende år investeret i en bedre it-understøttelse af politi og anklagemyndighed. Et opgør med den såkaldte tekniske gæld gennem mange år og derved et tiltrængt løft, som direktør i Koncern IT, Lars Ole Dybdal, udtrykker det.

- Set fra min stol er det en enestående flerårsaftale, fordi der afsættes næsten 350 millioner kroner til at få moderniseret politiets it, og det er meget tiltrængt. Fundamentet skal være i orden, inden der kan bygges ovenpå, og det har vi virkelig haft brug for i mange år, siger Lars Ole Dybdal.

Det er blandt andet en modernisering af POLSAS, der er på tegnebrættet, således at databaserne lægges sammen, så POLSAS bliver ét fælles system for alle politikredse, inklusivt Færøerne og Grønland, ligesom NSK også skal kobles på. Det nye POLSAS skal være klar inden 2023.

Set fra min stol er det en enestående flerårsaftale, fordi der afsættes næsten 350 millioner kroner til at få moderniseret politiets it, og det er meget tiltrængt.

Derudover skal der ske en forøgelse af datakapaciteten samt en forbedret sikkerhed af data. Det er nødvendigt i takt med, at politiet bliver mere og mere digitaliseret, og trusselbilledet hele tiden udvikler sig.

- Jo mere vi digitaliserer, og jo tættere teknologien kommer på den enkelte kollega, desto vigtigere er det at sørge for løsninger, som er tilstrækkeligt sikre, og det skal ikke være kollegaens ansvar at tænke over om de data, han eller hun skal gemme, nu opbevares forsvarligt, siger it-direktøren.

Overdragelse af it-opgaver til eksterne?

Det sidste store spor inden for it er en analyse af, hvad politiet selv skal stå for fremadrettet, og hvilke basale it-opgaver der ville kunne løses af Statens IT. Et analysearbejde, der netop er ved at gå i gang, og som skal være afsluttet i slutningen af 2022.

- Det er for tidligt at sige, om det ender med, at nogle medarbejdere i Koncern IT skal omplaceres i den forbindelse, men for mig er det helt afgørende, at vi også fremadrettet har et set-up inden for politiets it, der passer til den virkelighed, vi opererer i – altså et set-up, der er beredskabsmæssigt klar 24-7, siger Lars Ole Dybdal og tilføjer, at der bliver rigeligt at se til i de kommende år:

- Det er nogle ambitiøse mål, der er sat. Men vi knokler på med stor gejst, for med it-sporet i flerårsaftalen er der sat en retning, der giver mening, og vi har længe sukket efter en modernisering af politiets it-landskab. Det glæder vi os til at levere i de kommende år.

Nærpolitistationer åbner – eller genåbner

I politikredsene er nye nærpolitistationer så småt ved at åbne som led i det politiske ønske om et mere nært politi. Placeringen af de i alt 20 nærstationer plus tre såkaldte satellit-stationer faldt på plads i foråret. Flere af de valgte steder har der tidligere været politibetjening, men de blev i sin tid lukket i centraliseringens navn. Så reelt er der flere steder tale om en genåbning.

Det lokale og tryghedsskabende politiarbejde bliver tilført i alt 110 ekstra nærbetjente frem mod 2023 som følge af flerårsaftalen. Hver station skal have mindst fem nærbetjente tilknyttet og have en åbningstid på minimum 15 timer om ugen. Årsværkene findes blandt andet gennem reformen af Rigspolitiet, men tiltagene er dog allerede sat i værk, inden der er tilført flere årsværk til  kredsene.

Den 31. august åbnede eksempelvis en nærpolitistation i Odder i det østjyske. Justitsminister Nick Hækkerup var mødt op til åbningen, og der var åbent hus med både politiheste, politihunde og patruljebiler. Faktisk havde borgerne i Odder allerede et nærpoliti, men nu er politiet rykket ind i bedre lokaler i rådhuset og holder åbent 25 timer om ugen, hvilket er 15 timer mere end hidtil, ligesom antallet af nærbetjente er øget fra tre til fem.

Detailregulering af nærhedsindsats

Foreningsformand i Østjyllands Politiforening, Anita Frank, deltog også i åbningen, som hun betegner som en god dag med mange fremmødte og glade borgere. Hun deler dog Politiforbundets opfattelse af, at man ikke nødvendigvis skaber et mere nært politi ved at binde flere politiressourcer i ”mursten”.

Jeg ærgrer mig over, at det er nødvendigt at detailregulere, hvor vi skal sætte ind med ressourcerne i forhold til nærhedsreformen. Kredsene burde selv vurdere, hvor der er behov for at sætte ind for at skabe mere nærhed.

- Jeg glæder mig over, at mine kolleger er flyttet til en bedre beliggenhed, hvor der måske kommer flere borgere, men jeg ærgrer mig over, at det er nødvendigt at detailregulere, hvor vi skal sætte ind med ressourcerne i forhold til nærhedsreformen. Kredsene burde selv vurdere, hvor der er behov for at sætte ind for at skabe mere nærhed, siger Anita Frank, der ryster på hovedet af de udvidede åbningstider, og kredsens nærbetjente deler hendes holdning, for i forvejen kommer der ikke mange borgere og henvender sig.

- Vores nærbetjente er glade for at være i Odder, men de foretrækker at være ude og møde borgerne i deres nærområder, hvilket også har en præventiv effekt, siger Anita Frank.

Hun tilføjer, at kollegerne da også med et glimt i øjet ønskede sig brætspil i åbningsgave, da de forudser, at de kommer til at skulle slå en del tid ihjel bag skranken, fordi der vil være langt mellem borgerne.

Flerårsaftalen for politi og anklagemyndighed for 2021-2023 – de største punkter:

• En nærhedsreform af politiet, som indebærer flere beredskabspatruljer, 20 nye nærpolitienheder, 110 ekstra lokalbetjente og flere lokale løsninger.

• En markant reduktion og reform af Rigspolitiet.

• Etablering af en ny national efterforskningsenhed (NSK) og en ny særlig statsadvokat.

• En politigaranti på områder, hvor der er et særligt hensyn til borgernes tryghedsfølelse.

• Udvidelse af politistyrken med i alt 450 ekstra politibetjente i aftaleperioden.

• Oprettelse af en ny politiuddannelse til civile efterforskere.

• En styrkelse af politiets operative kapacitet med ca. 115 politiårsværk, der fastholdes i politiet i forbindelse med en ressortoverdragelse af visse færdselsopgaver til Transport- og Boligministeriet.

• Flere hænder til straffesagsbehandlingen i politiet og anklagemyndigheden.

• Flere ressourcer til politiet og anklagemyndigheden i Grønland og på Færøerne, så der kan ske en modernisering af de nordatlantiske politikredse.

• Modernisering af it-landskabet i politi og anklagemyndighed.

• Nye skydevåben til politiet.