Ondt i maven i snart et år

Af Nicolai Scharling

Det startede med statsminister Mette Frederiksens åbningstale i Folketinget i oktober 2019 og blev yderligere pointeret næsten et år senere i regeringens udspil til kommende flerårsaftale for politiet: Der skal skæres og omstruktureres i Rigspolitiet.

Ifølge regeringen har Rigspolitiet (for)vokset sig til en bureaukratisk kolos, og udspillet var i oktober 2019, at Rigspolitiet skulle halveres og ikke være større end en politikreds som eksempelvis Fyn, hvilket vil sige 800-900 ansatte, alle faggrupper inklusive.

Siden kom Corona-nedlukningen og satte processen i stå og udskød forhandlingerne af flerårsaftalen til dette efterår.

Umenneskelig proces
 Således har mange ansatte i Rigspolitiet i et år ikke vidst, om de var købt eller solgt. Herunder en gruppe på mellem 120-150 politifolk.

- Det er simpelthen en elendig og – et eller andet sted – umenneskelig proces. Vi har en statsminister, som slynger et tilfældigt tal ud, der ikke er baseret på analyser eller viden om Rigspolitiet. Det er bare et tal, som dækker over et stort antal mennesker, som så har haft ondt i maven lige siden, fortæller Klaus Byrjalsen, der er næstformand i Rigspolitiforeningen.
 

Ingen udvikling siden oktober
Ifølge ham er stemningen præget af frustrationer og fatalisme, og al udvikling har været sat i stå i snart et år. Regeringens udmelding er ment som et opgør med bureaukrati og ”kolde hænder”. Rigspolitiet er nemlig vokset markant, uden at der dog er tale om tilførsel af politiuddannede kræfter.

En holdning, Klaus Byrjalsen godt forstår, men han undrer sig alligevel over, at det sker ved at slynge et tal ud i stedet for at overlade det til den ny rigspolitichef, Thorkild Fogde, selv at sammensætte et fremtidigt rigspoliti ud fra de behov, han skønner.

- Man kan også hjælpe borgerne ved at samle brikkerne på nationalt plan og sørge for overblik og indsatser. Se bare indsatsen under Corona-nedlukningen, hvor Rigspo- litiet var helt centrale og spillede en stor rolle, siger han  og fortsætter:

- Som jeg ser det, er alle – ledelse, ansatte, rigspolitichef bundet på hænder og fødder af regeringens ønske. Det er ikke fornuftigt, mener næstformanden.

Hvordan skal 120 blive til 300?
I regeringens udspil til en flerårsaftale, som blev offent- liggjort i sensommeren, står der i det såkaldte ”Initiativ 17”, at der skal gå ressourcer fra Rigspolitiet til det bor- gernære politiarbejde på i alt 300 politifolk. Det tal undrer Klaus Byrjalsen, og samtidig bekymrer det ham og mange af hans medlemmer.

- Som jeg ser det, så har vi cirka 210 politifolk, fordelt på NEC, Kriminalteknisk Center, Nationalt Cybercrime- center og Nationalt Beredskabscenter, som ikke skal lave andet arbejde. Politifolkene på Politiskolen kan vi heller ikke rigtigt flytte på. Det efterlader sådan cirka 120 politifolk i Rigspolitiet, som ikke aner, hvor de skal hen, om de fortsat skal lave det samme arbejde og i hvilket regi. Og der er ingen, som kan fortælle dem noget. Det er dybt utilfredsstillende og meget langt fra den gevinst, som regeringen taler om, og som jeg synes er symbolpolitik og talgymnastik, fortæller Klaus Byrjalsen.

Han og de ansatte håber på en afklaring snarest muligt. Ventetiden er nemlig det værste.

- Man skal huske på, at vi kører ren drift og samtidig ikke genbesætter stillinger. Det betyder, at mange vigtige stillinger faktisk står vakante. Det skaber et dårligt arbejdsmiljø og gavner intet. Vi mangler klarhed og vished, fortæller han.