Østjylland: Bunker af økosager og en hård tone har ramt os

Af Anne Nyhus Haurum

Det psykiske arbejdsmiljø knager flere steder i dansk politi, viser den seneste psykiske APV. Faktisk er sygefraværet relateret til det psykiske arbejdsmiljø steget i samtlige kredse.

I Østjylland indtager man en kedelig tredjeplads, og det bekymrer formand for politiforeningen Anita Frank. Hun vurderer, at de skyldes flere ting:

-Min vurdering er, at vi har en alt for høj belastningsgrad. Når man er på vagt i beredskaberne, er man meget belastet. Der tikker konstant SMS’er ind med ekstra vagter, der skal besættes eller omlægninger af tjenesten, hvilket skyldes, at der er skåret helt ind til benet i forhold til tjenesteplanlægningen. Også efterforskningen er belastet, for sagsbunkerne hober sig op, og der er alt for få medarbejdere til alt for mange alvorlige sager. Når man op prioriterer et sted, så er der andre bunker, der hober sig op. For vi er jo stadigvæk det samme antal medarbejdere – og procesoptimering i forhold til driften kan vist snart ikke skrues mere på, hvis kvaliteten i arbejdet ikke skal dale, siger hun.

Anita Frank peger på særligt sagsbunker relateret til økonomisk kriminalitet som en alvorlig udfordring.

-Vi har haft en udfordring gennem flere år vedrørende sagsbunker der omhandler økonomisk kriminalitet. Man har derfor fra ledelsens side opprioriteret øko-afdelingen og rykket ressourcer derover. Det kan desværre mærkes i de øvrige efterforskningsafdelinger, siger hun og uddyber:

-Når man flytter ressourcer fra et sted til et andet – konkret til økoafdelingen – så lider man et kompetencetab. Jeg hører fra talspersoner i øko-afdelingen, at de nye i afdelingen ikke føler sig godt nok uddannede til at efterforske sagerne – de mangler faktisk kompetencer og viden i forhold til at løse de opgaver, de arbejder med. Og hvis man ikke er klædt på til opgaven, så er kan det være svært at løse den. Det er ikke fordrende for motivationen og arbejdsglæden, og man er heller ikke så effektiv, som man kunne være.

Anita Frank mener, at kredsen er blandt dem, der har været hårdest ramt på øko bunkerne, ligesom hun oplever, at man har været for langsom til at lave en god plan for at få dem nedbragt.  Der har gennem de seneste par år været lavet flere hurtige tiltag, som ikke har rykket noget i forhold til sagsbunkerne. Nu har man lavet en plan for året med overflytning af ressourcer, men om man når i mål er fortsat meget usikkert ifølge Anita Frank. Det har alt sammen medført et presset arbejdsmiljø:

 - Vi har i flere år råbt op om manglende balance i forhold til arbejdsopgaver og ressourcer, og om at belastningsgraden er alt for høj. Vi overforbruger hver dag – og det slider på vores kollegaer. 

”Brandslukning”

Anita Frank kalder måden at rykke personale rundt på for ”brandslukning”, og håber, der snart vil blive handlet på det belastede psykiske arbejdsmiljø.

-Jeg er virkelig bekymret, når jeg ser, at det psykisk relaterede sygefravær er fordoblet siden målingen i 2022. Det er på trods af, at man her i Østjylland udnævnte 2023 som et ’trivselsår’. Det er jo næsten komisk.  

Endelig peger Anita Frank på omgangstonen som en faktor, der ofte er belastende:

-Medarbejdere påpeger blandt andet i de anonyme kommentarer, at omgangstonen er udfordret. Når vi alle sammen er alt for belastede, så stiger konflikt niveauet og tonen bliver hårdere. Flere oplever ikke, at de bliver værdsat og respekteret for deres arbejdsindsats, og det går udover trivslen. Når medarbejdere bliver så pressede, så er der nok en tendens til, at enhver er sig selv nærmest, hvilket kan presse samarbejdet og den gode relation. Det skal vi simpelthen have rettet op på, siger hun og uddyber:

-Den psykiske APV har aldrig været så dårlig som nu. Det sætter vi i politiforeningen ord på overfor ledelsen, og så opfordrer vi til forebyggelse. Men det er svært, for vi kan kun fortælle ledelsen, at det er meget alvorligt, og så håbe på, de bruger ledelsesretten til at forbedre forholdene. For vi skal både kæmpe for at fastholde og rekruttere samt bevare et sundt og godt arbejdsmiljø. Rekrutterings – og fastholdelsesdelen er vigtig. og derfor skal vi have rettet skuden op igen, for at have kunne tilbyde en god arbejdsplads med et godt og sundt arbejdsmiljø, siger Anita Frank.

Den østjyske formand håber, at ledelsen vil sætte mere ind. Og hellere i dag end i morgen. 

-De lokale ledelser skal tage ansvar nu – stigningen i dårligt psykisk arbejdsmiljø og medarbejdere, der bliver syge som følge heraf er alvorligt, og det er ledelsen, der har det overordnede ansvar. Politiforeningen vil selvfølgelig gerne være medspiller i forhold til opretningen, lyder det fra Anita Frank.

Det betyder blandt andet et øget fokus på forebyggelse i politiets arbejde, ligesom hun håber ledelsen fremover vil være mere tydelige, hvad angår prioriteter. Det gælder både over for medarbejderne i forhold til, hvad de skal prioritere, og hvad de ikke skal prioritere. Og så gælder det kommunikationen til borgerne om, hvad de kan forvente, der bliver løst af opgaver – men også hvad der ikke er ressourcer til at løse. 

-Vi skal være et ærligt politi overfor borgerne og et politi, som medarbejderne kan se sig selv. Jeg håber, vi bliver nok til at løse opgaverne, at ledelserne prioriterer mere end de gør i dag, og at de bliver klare og ærlige i mælet om, hvad vi skal løse, og hvad vi ikke skal løse. Det gælder ikke mindst, at de får ledet opad i forhold til dem, der sætter rammerne for dansk politi, og her får fremstillet virkeligheden og de alvorlige problemer dansk politi er i - og ikke kun fremstiller det som et glansbillede, slutter Anita Frank. 

Pres på beredskaberne i 2023

I Østjyllands Politikreds ser politidirektør Kirsten Dyrman på tallene fra kredsen med stor alvor.

-Jeg anerkender, at vores medarbejdere er pressede. Det er noget, jeg tænker meget over. Det fremgår jo, at det er politiuddannede i alle kredse der er ramt, og vi er så i den tunge ende. Det er ikke godt. En medarbejder, der mistrives i så høj grad, at vedkommende melder sig syg, er én for meget, siger hun.

Hun fremhæver 2023 som et år, hvor særligt beredskabet holdt for: 

-I 2023 oplevede vi et stort pres på vores beredskaber, vi havde barsler og sygdom, og hen over sommeren var der et forhøjet pres på vores beredskab, som ikke havde den ønskede forudsigelighed, siger hun. 

Derfor, siger hun, har man tilrettelagt sommerens vagtplan anderledes i år:

-Vi blev opmærksom på, at det ikke var en sund situation, og vi har derfor lavet en forskydning af personale, så vi har fået styrket vores beredskaber og fået dem polstret. Så det burde være bedre nu.

Kirsten Dyrman fortæller, at man i kredsen har kæmpet og fortsat kæmper med at nedbringe store sagsbunker indenfor økonomiske kriminalitet.

-I Østjylland har vi en stor opgave med at komme ned i vores sagsbunker, og det påvirker både ledere og medarbejdere.

Derudover mener Kirsten Dyrman, at der er mange elementer, som afgør, om man trives på sin arbejdsplads. Det handler dels om samarbejde, dels handler om, hvorvidt man forstår meningen med det, man laver.

-Hvis man ikke kan se meningen i det, man laver, kan det være udfordrende, siger hun.

Ledelsen: Vi skal forklare vores prioriteter bedre

Ifølge politidirektøren er politiet en organisation, hvor der aldrig er ressourcer til at nå alting. Og hvor der derfor skal vælges – og vælges fra. Hvad det angår, medgiver hun, at man fra ledelsen har en stor opgave foran sig:

-Vi skal blive endnu bedre til at forklare, hvorfor vi prioriterer, som vi gør. Det er både til medarbejdere og borgere, der skal kommunikeres. Vi skal docere det, vi siger udadtil og i højere grad lægge vægt på, at vi løser den vigtigste del af vores opgave med at skabe tryghed, siger hun.

En særlig en type kriminalitet er desværre noget nær umulig at nå til bunds i:

-Vi vil aldrig kunne nå alting, når det kommer til IT-relateret kriminalitet. 

Den kendsgerning er, mener Kirsten Dyrman, nogle gange svær at tackle for medarbejderne. Af den enkle grund at de er dybt engagerede i deres job:

-Medarbejderne i politiet er meget dedikerede folk, som gerne vil løse alting godt. Der er det en ledelsesmæssig opgave at melde klart ud, hvad skal vi - og hvad skal vi ikke løse.

Action card på vej

Kirsten Dyrman fortæller, at man fra ledelsens side er i gang med at kommunikere mere om, hvordan der bliver prioriteret og hvorfor, ligesom hun peger på tiltag såsom en afholdt temadag om moralsk stress og en velbesøgt studiekreds under overskriften ’arbejdsglæde’.

Derudover er der et nyt tiltag på vej i kredsen:

-HR arbejder på et action card, der forklarer, hvor man skal gå hen, hvis man som medarbejder oplever, at man er på vej til at få det dårligt. På den måde kan man få hjælp til, hvordan man finder vej gennem systemet, siger hun og kommer med en opfordring:

-Medarbejderen, der føler sig udfordret og har brug for hjælp, må aldrig tøve med at række ud til sin leder, HR eller sin faglige organisation.