Grønland: For travlt, mange belastende hændelser og et stort mentalt pres

Af Karina Bjørnholdt

Alle danske politikredse er hårdt ramt af sygefravær, der skyldes et belastet psykisk arbejdsmiljø. Men ét sted står det særligt dårligt til: I Grønland. 
En bekymret foreningsformand for de grønlandske kolleger beskriver, hvad han mener er årsagerne til, at flere lægger sig syge som følge af et presset arbejdsmiljø:
 
- Som udgangspunkt tror jeg, stigningen skyldes, at vi har for mange opgaver i forhold til hænder. Hvis én kollega melder sig syg her i Nuuk, har vi svært ved at få en erstatning ind. Folk er trætte, og flere undlader at tage telefonen, hvis den ringer på deres fridag. Vi oplever også, at flere af de hjemmehørende politifolk søger orlov. Folk føler sig generelt presset, fortæller Bjørn Bjerregaard.

Gennem en årrække er antallet af hjemmehørende politifolk faldet i Grønland. 
- Tendensen er, at de hjemmehørende søger ud af politiet, i dag nærmer vi os nok snart 50/50 af hjemmehørende politifolk og udsendte fra Danmark. Det er ret skræmmende, mener Bjørn Bjerregaard.

Mange voldsomme hændelser

Han nævner også karakteren af opgaverne i Grønlands Politi som værende en del af årsagen til, at flere politifolk melder sig syge på grund af det psykiske arbejdsmiljø.

- Der er meget personfarlig kriminalitet i Grønland, og da vi er få folk, bliver de samme kolleger udsat for de voldsomme hændelser gang på gang, siger Bjørn Bjerregaard og henviser til en undersøgelse, gennemført af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) i 2020, som viste, at 9,5 procent af de grønlandske politifolk opfyldte diagnosekriterierne for PTSD, mens tallet var 3,7 procent for danske politifolk. 

Foreningsformanden fortæller, at man på de små stationer på den grønlandske kyst også kan opleve, at man står meget alene med det hele, at man aldrig rigtigt har fri, fordi man ofte står til rådighed, og samtidigt ikke føler sig ordentligt betalt for det. Det hele tærer, pointerer Bjørn Bjerregaard.

Altid på arbejde mentalt

Ovenstående billede kan politidirektør i Grønlands Politi, Bjørn Tegner Bay, godt genkende. 
Han er bekymret over, at niveauet for sygemeldinger, der bunder i det psykiske arbejdsmiljø, er så højt i hans politikreds. Han peger blandt andet på de grønlandske forhold som en af årsagerne til, at Grønland adskiller sig negativt i forhold til de danske politikredse. Dels er der de mange tunge, sociale udfordringer med vold, sædelighedssager, overgreb på børn samt episoder med skydevåben, som optræder langt hyppigere i det grønlandske samfund end i det danske. Dels er der det faktum, at Grønland er et lille samfund, hvor alle kender hinanden. 

- Det er godt for borgernærheden og opklaringsprocenten, men bagsiden er, at man som politimand altid bliver genkendt. Også når man står i sit civile tøj, med sine børn i hånden, en søndag morgen og køber morgenbrød. På den måde ligger der konstant et – måske ubevidst – forventningspres på den enkelte politimand om, at han skal handle, hvis der for eksempel kommer en fulderik ind i butikken. Altså en følelse af altid at være på arbejde, siger Bjørn Tegner Bay.

Politidirektøren er også opmærksom på problematikken omkring rådighedsvagter på de mindre, grønlandske stationer, der tæller to-tre polititjenestemænd. På papiret ser det overkommeligt ud, at man typisk har rådighedsvagt hver anden eller tredje dag, men de kolleger, der har fri, står reelt af kollegiale årsager altid klar i kulissen til at hjælpe, hvis kollegaen på rådighedsvagt får brug for hjælp.

- Derfor afstår de fra at dele en flaske vin med deres partner, eller at tage på fisketur, hvor der ikke er mobildækning eller lignende, fordi de vil ikke udsætte deres kollega for ikke at kunne få hjælp, forklarer Bjørn Tegner Bay.

Ingen snuptagsløsninger

Politidirektøren har også en formodning om, at stigningen i antallet af politifolk, der melder sig syge som følge af det psykiske arbejdsmiljø, delvist kan forklares med, at der er kommet mere fokus på området. 

Hans ræsonnement er, at den enkelte medarbejder er blevet mere bevidst om at få tilkendegivet, hvis det er noget psykisk, der er på spil, når vedkommende melder sig syg. Og at det er blevet mere acceptabelt at melde ud. 
Førnævnte undersøgelsen fra VIVE har desuden været med til at underbygge, at grønlandske politifolk i højere grad er mere psykisk udsatte. 

Hvordan bliver der så handlet på udviklingen, så dine medarbejdere ikke bliver syge af at gå på arbejde?

- Hvis jeg havde en snuptagsløsning, havde jeg brugt den. Men det er det lange, seje træk, i samarbejde med organisationerne og Rigspolitiets Psykologtjeneste, der skal til. Vi kan ikke ændre på de mange, voldsomme hændelser, politifolkene udsættes for, men vi kan følge op på dem. Her har Psykologtjenesten gjort et kæmpe stykke arbejde de seneste 4-5 år, siger Bjørn Tegner Bay og fortsætter:

 - Desuden skal vi arbejde på en bedre fastholdelse og rekruttering af vores grønlandske medarbejdere. Det er en vigtig faktor, at vi afspejler det omkringliggende samfund i vores sammensætning af styrken. Det gør vi ikke i dag, hvor knap 60 procent er hjemmehørende. Vi er superglade glade for vores danske kolleger, men de taler ikke grønlandsk. Det er en barriere, og det lægger et større arbejdsmæssigt ansvar på de hjemmehørende kolleger, siger politidirektøren. 

Han er også klar til, sammen med politiforeningen, at se på tilrettelæggelsen af rådighedsvagter: 

-Måske kan vagterne tilrettelægges bedre, og måske kan vi i højere grad trække på vores reservebetjente, så politifolkene på de mindre stationer kan holde fri, når de har fri. Desuden er vi ledelsesmæssigt meget opmærksom på, om vi har placeret vores ressourcer de rette, geografiske steder, når kriminalitetsbilledet ændrer sig, siger Bjørn Tegner Bay.

Foreningsformand Bjørn Bjerregaard mener, at der skal flere ressourcer – og dermed politifolk – til politikredsen:
- Mit bedste bud på, hvordan vi får løst det pressede arbejdsmiljø er klart, at vi får tilført flere ressourcerne her og nu, så vi bliver flere om at løfte opgaverne, siger han.