Hårdest ramte politikredse: - Derfor skranter det psykiske arbejdsmiljø hos os

Af Anne Nyhus Haurum og Karina Bjørnholdt 

Det psykiske arbejdsmiljø er udfordret flere steder i dansk politi. Men når man ser ud over landskabet af politikredse i Rigsfællesskabet, er nogle kredse hårdere ramt end andre. 

De tre kredse med de dårligste tal – målt på antallet af politifolk der melder sig syge grundet det psykiske arbejdsmiljø – er Grønland, Bornholm og Østjylland. 

Grønland er hårdest ramt

Værst står det ifølge tallene til på Grønland, hvor 15,7 af respondenterne har svaret, at de gennem de seneste 24 måneder har haft sygefravær, der skyldes det psykiske arbejdsmiljø. 

- Som udgangspunkt tror jeg, stigningen skyldes, at vi har for mange opgaver i forhold til hænder. Hvis én kollega melder sig syg her i Nuuk, har vi svært ved at få en erstatning ind. Folk er trætte, og flere undlader at tage telefonen, hvis den ringer på deres fridag. Vi oplever også, at flere af de hjemmehørende politifolk søger orlov. Folk føler sig generelt presset, fortæller foreningsformand Bjørn Bjerregaard.

Han fremhæver karakteren af opgaverne i Grønlands Politi som værende en del af årsagen til, at flere politifolk melder sig syge på grund af det psykiske arbejdsmiljø.

- Der er meget personfarlig kriminalitet i Grønland, og da vi er få folk, bliver de samme kolleger udsat for de voldsomme hændelser gang på gang, siger Bjørn Bjerregaard og henviser til en undersøgelse, gennemført af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) i 2020, som viste, at 9,5 procent af de grønlandske politifolk opfyldte diagnosekriterierne for PTSD, mens tallet var 3,7 procent for danske politifolk. 

Politidirektør i Grønlands Politi, Bjørn Tegner Bay, peger også på de grønlandske forhold som en af årsagerne til, at Grønland adskiller sig negativt i forhold til de danske politikredse. Dels er der de mange tunge, sociale udfordringer med vold, sædelighedssager, overgreb på børn samt episoder med skydevåben, som optræder langt hyppigere i det grønlandske samfund end i det danske. Dels er der det faktum, at Grønland er et lille samfund, hvor alle kender hinanden. 

- Det er godt for borgernærheden og opklaringsprocenten, men bagsiden er, at man som politimand altid bliver genkendt. Også når man står i sit civile tøj, med sine børn i hånden, en søndag morgen og køber morgenbrød. På den måde ligger der konstant et – måske ubevidst – forventningspres på den enkelte politimand om, at han skal handle, hvis der for eksempel kommer en fulderik ind i butikken. Altså en følelse af altid at være på arbejde, siger Bjørn Tegner Bay.

Læs hele artiklen om Grønlands udfordringer her. 

Udfordringer på klippeøen

På Bornholm, mener formand for Politiforeningen, Nicolai Bebe Jensen, at det udfordrede arbejdsmiljø kan skyldes manglende tydelighed:

-En af de ting, som gør, at presset rent psykisk er til stede hos os, har med krav og forventninger at gøre. Både mellem ledere og mellem ledere og medarbejdere. Der har været mulighed for at skrive anonyme kommentarer i den psykiske APV, og her går det igen, at der mangler synlighed udi krav og forventninger.

Nicolai Bebe Jensen fortæller, at medarbejderne oplever, at de ofte savner klar kommunikation fra ledelsen:

-Det kan gøre det svært, eller ligefrem umuligt, at udføre sit arbejde tilfredsstillende, hvis der er usikkerhed om, hvad der forventes af en, siger han.

Politidirektør, Martin Preisz Gravesen, udtaler til TV2 Bornholm, at der kan der være forskellige faktorer, som spiller ind på Bornholms placering i toppen af statistikken. 

- Der er en faktor, der hedder de små tals lov. Altså vi er ikke så mange, så det procentvise udsving hænger sammen med de små tal. Men uanset det, så er der en stigning, så det skal vi fokusere på.

Derudover fortæller han til tv-stationen, at det kan give problemer, at der ikke er nok medarbejdere: 

- Vi er også en i periode, hvor vi ikke dem, vi skal være. Det er ikke så let at lokke hverken politifolk eller folk med andre faglige baggrunde til Bornholm. Og det giver et pres på dem, der er her. 

Læs hele artiklen om Bornholms udfordringer her.

Presset politi i Østjylland

I Østjylland har formand for Politiforeningen også tidligere gjort opmærksom på et presset beredskab i kredsen . 

Det er også især kollegerne i beredskaberne, hun er bekymret for:

-Min vurdering er, at vi har en alt for høj belastningsgrad. Når man er på vagt i beredskaberne, er man meget belastet. Der tikker konstant SMS’er ind med ekstra vagter, der skal besættes eller omlægninger af tjenesten, hvilket skyldes, at der er skåret helt ind til benet i forhold til tjenesteplanlægningen. Også efterforskningen er belastet, for sagsbunkerne hober sig op, og der er alt for få medarbejdere til alt for mange alvorlige sager, siger hun.

Ifølge Anita Frank skal ledelsen mere på banen. Som det er nu, er hun stærkt foruroliget.

-Jeg er virkelig bekymret, når jeg ser, at det psykisk relaterede sygefravær er fordoblet siden målingen i 2022. Det er på trods af, at man her i Østjylland udnævnte 2023 som et ”trivselsår”. Det er jo næsten komisk, siger hun.

I Østjyllands Politikreds ser politidirektør Kirsten Dyrman på tallene fra kredsen med stor alvor.

 -Jeg anerkender, at vores medarbejdere er pressede. Det er noget, jeg tænker meget over. Det fremgår jo, at det er politiuddannede i alle kredse, der er ramt, og vi er så i den tunge ende. Det er ikke godt. En medarbejder, der mistrives i så høj grad, at vedkommende melder sig syg, er én for meget, siger hun.

Ifølge politidirektøren vil der aldrig være ressourcer til at nå alting i politiet. Derfor skal der vælges – og vælges fra. Og her medgiver hun, at man fra ledelsen har en stor opgave foran sig:

 -Vi skal blive endnu bedre til at forklare, hvorfor vi prioriterer, som vi gør. Det er både til medarbejdere og borgere, der skal kommunikeres. Vi skal docere det, vi siger udadtil, og i højere grad lægge vægt på, at vi løser den vigtigste del af vores opgave med at skabe tryghed, siger Kirsten Dyrman.

Læs hele artiklen om Østjyllands udfordringer her.