Nyhed

Mangel på politistuderende gør ondt på Bornholm

Dansk politi har i øjeblikket vanskeligheder med at fylde klasserne op på politiets basisuddannelse. Det mærker man tydeligt i Bornholms Politi, da kredsen ikke har modtaget politistuderende fra de seneste tre ansættelseshold. Det gør ondt rent bemandingsmæssigt og er medvirkende til, at kredsen er i færd med at søge assistance for at komme igennem sommeren. Noget, der ellers ikke har været nødvendigt i flere år. Frygten fra både politidirektør og politiforening er, at rekrutteringsudfordringerne vil fortsætte. - Det er derfor tid til at tænke ud af boksen, opfordrer de.

beredskab

Af Karina Bjørnholdt

Bornholms Politi er Danmarks mindste politikreds og tæller i årsværk 69 polititjenestemænd (2022-tal). Derfor svarer det til omkring ti procent af styrken, der mangler, når politikredsen siden august er gået glip af i alt syv politistuderende – som den ellers havde papir på at skulle modtage.
Men efter hvert af de seneste tre ansættelseshold på Politiskolen (henholdsvis august, november og februar) har kredsen fået et opkald fra Koncern HR med besked om, at de ikke ville få nogen politistuderende alligevel, fordi der var optaget færre end ønsket på basisuddannelsen.
Det er noget, som virkelig kan mærkes i politikredsen. Især i beredskabet, hvor de yngre kolleger skulle have bidraget, lyder det fra foreningsformand Nicolai Bebe Jensen.

Nicolai Bebe Jensen
Foreningsformand på Bornholm, Nicolai Bebe Jensen, fortæller,  at politikredsen er enormt presset lige nu, da man ikke har modtaget politistuderende fra de tre seneste ansættelseshold på Politiskolen pga. et lavt optag. Han efterlyser en mere fleksibel rekrutteringsmodel for dem, der har svært ved at tiltrække politifolk. 

- Vi er sindssygt pressede lige nu. Underbemandingen kan blandt andet mærkes ved, at der ikke er plads til det vagtmønster, som kollegerne ønsker. De skal med garanti have vagt hver anden weekend, de indkaldes til ekstravagter, der er ikke mulighed for at afspadsere, og indimellem må vi ty til 12-timers vagter for at få tingene til at gå op. Desuden er sponseringen fra andre afdelinger øget, beskriver Nicolai Bebe Jensen.

Han tilføjer, at kredsen til tider er nødt til at gå på kompromis med minimumsnormativet i beredskabet.
- Er der én i beredskabet, der melder sig syg, hutler vi os igennem. Vi kalder først ekstra folk på arbejde, hvis der er noget, der brænder på. Hvis vi skal hive folk ind, hver gang der er sygdom, dræner vi kollegerne fuldstændigt. Så det er et valg mellem pest eller kolera, siger Nicolai Bebe Jensen.

Længere sagsbehandlingstider

Politidirektør Martin Preisz Gravesen er enig i, at det presser kredsen, når den ikke modtager det antal politistuderende, den er stillet i udsigt.

- De syv manglede hoveder betyder meget i så lille en kreds som vores, og vi har en periode lige nu med en meget stram tjenesteplanlægning, hvor vi må trække på alle afdelinger, siger politidirektøren og tilføjer, at det kommer oveni et usædvanligt travlt halvt år for efterforskere og anklagemyndighed med langvarige arrestantsager.

Han mener alligevel, at bornholmerne får den betjening, de skal have, fordi hans ansatte løber stærkere. Dog er sagsbeholdningen begyndte at lyse både gult og rødt, hvilket indikerer, at sagsbehandlingstiderne er øget.

-Er der én i beredskabet, der melder sig syg, hutler vi os igennem. Vi kalder først ekstra folk på arbejde, hvis der er noget, der brænder på.
Nicolai Bebe Jensen, formand for politiforeningen på Bornholm

Prop i den naturlige fødekæde

Siden 2020 har Bornholms Politi ellers haft stor glæde af en fast tildeling af politistuderende til kredsen. Ordningen har sikret en naturlig fødekæde af politifolk til Bornholm, der typisk har svært ved at tiltrække medarbejdere til øen. De politistuderende får fra første ansættelsesdag tildelt Bornholms Politi som tjenestested. I løbet af deres praktiktid kommer de to-tre måneder til Bornholm – og det er i den forbindelse, kredsen p.t. står og mangler dem.

Resten af praktiktiden foregår i en større politikreds, og når eksamensbeviset er i hus, vender politibetjentene retur til Bornholm. Men det har altså lange udsigter nu, hvor fødekæden er brudt.

Udvikling vendt

- Ordningen har de seneste år betydet, at vi har fået bemandingssituationen til at gå op. Det har været en lettelse efter i mange år at have været nødt til at hidkalde assistance hen over året – ikke kun om sommeren. Vi har derudover været begunstiget af, at kolleger fra andre kredse selv har søgt os, men nu er jeg alvorligt bange for, at udviklingen er ved at vende igen, siger politidirektør Martin Preisz Gravesen.

Nicolai Bebe Jensen fortæller, at Bornholms Politi hen over vinteren desuden har vinket farvel til to etablerede kolleger, der søgte til andre kredse. Heldigvis er der tilgang med fire nye kolleger inden for de næste par måneder, men ifølge foreningsformanden går regnestykket i nul, da der også er bornholmske kolleger, der går på pension i samme periode.

- Oveni kommer, at vi jo ikke ved, om vi er købt eller solgt ved næste ansættelseshold på Politiskolen, men lur mig om mønstret ikke gentager sig, lyder forudsigelsen fra Nicolai Bebe Jensen.

Vi vil helst være selvbærende, men nu kan vi se på tallene, at det vil blive for drøjt for vores ansatte.
Politidirektør Martin Preisz Gravesen, Bornholms Politi

Håb om sommerassistance og hyttefads-gevinst

Preisz Gravesen
Politidirektør Martin Preisz Gravesen har set sig nødsaget til at anmode om assistance fra andre politikredse denne sommer. Noget, som Bornholms Politi ellers ikke har haft behov for de seneste år. Men de manglende politistuderende kan mærkes i en lille kreds. Foto: Rigspolitiet

For at komme igennem den kommende sommer med mange turister og arrangementer på solskinsøen, og hvor der samtidigt skal afvikles sommerferie blandt medarbejderne i politikredsen, har ledelsen set sig nødsaget til at søge om sommerassistance fra andre politikredse.

- Ansøgningsfristen slutter her efter påske. Jeg erkender, at vi er sent ude, men vi har satset på at kunne komme igennem sommeren uden assistance. Vi vil helst være selvbærende, men nu kan vi se på tallene, at det vil blive for drøjt for vores ansatte, fortæller politidirektør Martin Preisz Gravesen.

Han er dog ikke skråsikker på, at det vil lykkes at få den assistance, som kredsen søger i juni, juli og august.
- Selvom vi får ansøgerne, kræver det, at deres respektive politikredse vil afgive dem. Jeg anerkender fuldt ud, at de også har brug for deres folk hen over sommeren, siger politidirektøren.

Hvor længe kan I som kreds holde til ikke at modtage politistuderende?
- Ja, det er et godt spørgsmål. Vi har meget fokus på at rekruttere til vores egen kreds, og vi har også det, jeg kalder et hyttefad, hvor vi plejer kontakten med lokale håndværkere eller andre, der overvejer at søge ind i politiet, men hvor tiden ikke helt er moden til det – for eksempel af familiemæssige årsager. Jeg håber, den indsats vil bære frugt… selvom håb selvfølgelig ikke er en strategi, siger politidirektør Martin Preisz Gravesen.


Egen ansættelsesmyndighed?

Politidirektøren er helt enig med foreningsformand Nicolai Bebe Jensen i, at tiden er moden til at tænke ud af boksen i forhold til rekruttering til dansk politi.
Nicolai Bebe Jensen er fortaler for en direkte rekruttering, som vil indebære, at Bornholms Politi – eller andre steder i dansk politi, som har svært ved at tiltrække politifolk – får egen ”ansættelsesmyndighed”.

- Hvis vi lokalt kan ”fiske” tømreren eller mureren, der gerne vil skifte spor, men som er etableret med familie på Bornholm, og derfor ikke er interesseret i at skulle indgå i Rigspolitiets store pulje med hensyn til, hvor man får tjenestested, eller i praktiksted på fastlandet, skal vi kunne tilbyde en mere individuel løsning, mener foreningsformanden og uddyber:

- Vi skal som kreds have mulighed for at sige til Politiskolen: Vi stiller med tre-fire politistuderende fra Bornholm i den og den periode, og så uddanner vi dem i egen kreds på modul 2. Det mener jeg sagtens vi kan – eventuelt suppleret med et par uger i en anden kreds inden for specialiseret efterforskning eller lignende. SU på skoleopholdene er politisk bestemt, så det har vi ikke nogen direkte indflydelse på som kreds, men vi kunne hjælpe ”vores” studerende med at finde kollegieværelser samt kompensere dem for udgifter til at rejse hjem i weekenden til deres familier på Bornholm.

Tror du, det er en realistisk rekrutteringsmodel?
- Jeg ved i hvert fald, at det er nødvendigt at tænke anderledes, hvis vi fortsat skal kunne rekruttere tilstrækkeligt med egnede kandidater til politiets basisuddannelse. Derfor vil jeg gerne udfordre Rigspolitiet som ansættelsesmyndighed, siger Nicolai Bebe Jensen.

Det er nødvendigt at tænke anderledes, hvis vi fortsat skal kunne rekruttere tilstrækkeligt med egnede kandidater til politiets basisuddannelse. Derfor vil jeg gerne udfordre Rigspolitiet som ansættelsesmyndighed.
Nicolai Bebe Jensen, formand for politiforeningen på Bornholm

Så konkret ønsker politidirektør Martin Preisz Gravesen ikke at være:
- Jeg tør ikke sige, om direkte rekruttering er vejen frem. Det er i hvert fald ikke en nem løsning at indføre.
Min opfattelse er heldigvis, at Koncern HR selv går med overvejelser om, hvad der fremadrettet kan gøres anderledes. Dansk politi vil generelt gerne rekruttere flere politistuderende, samtidigt er man udfordret på at få nok kvalificerede ansøgere i forhold til tidligere, så noget skal der jo gøres, fastslår han.

---
Fagbladet DANSK POLITI har forholdt Rigspolitiets HR-direktør, Lene Vejrum, situationen i Bornholms Politi samt spurgt hende om, hvad hun tænker om en direkte rekrutteringsmodel for trængte kredse. Du kan læse svarene her.