Svensk forskning: Tre profiler for nye politibetjente afslører forskellige forudsætninger for at klare sig godt i jobbet
En nyt svensk forskningsstudie har fundet frem til, at nyuddannede politibetjente kan inddeles i tre profilgrupper med forskellige forudsætninger og behov for at kunne tilpasse sig politiarbejdet. Med den ny viden mener forskerne, at der bedre kan tages hånd om dem, hvor en fremtidig mistrivsel i politijobbet truer.
Det er ikke altid nemt at skulle tilpasse sig et nyt fag og job. Heller ikke i politiet. Og nu har forskere fra Stockholms Universitet og Karolinska Instituttet i samarbejde undersøgt, hvilke forskellige profilgrupper, som nyuddannede politifolk kan deles ind i, og hvad disse profiler siger om politifolkenes forudsætninger for at tilpasse sig arbejdspladsen.
Det skriver det svenske politiblad, Polistidningen.
Profilgrupperne er skabt gennem analyse af de nye politifolks skøn af tre faktorer, da de var i slutningen af deres politiuddannelse: Oplevelsen af forekomsten af modstridende instruktioner, tiltro til egen formåen i forhold til at kunne udføre arbejdsopgaverne samt oplevelsen af social inkludering.
Det mundede ud i tre profilgrupper: ”Den fremgangsrige gruppe”, som over halvdelen af de nye politifolk tilhørte. ”Den sårbare gruppe” som udgjorde 35 procent af gruppen, og ”Den problematiske gruppe” på 11 procent. Sidstnævnte gruppe oplevede de største vanskeligheder i forhold til modstridende instruktioner, en utydelige arbejdsrolle og at blive en del af fællesskabet på arbejdspladsen.
Selvom forskningen altså viser, at majoriteten af de nye politibetjente i Sverige ser ud til at lykkes med at tilpasse sig arbejdspladsen og deres nye fag, viser studiet også, at en stor andel (”den sårbare” og ”den problematiske gruppe”) oplever problemer med flere af de undersøgte faktorer.
Den gode nyhed er, ifølge forskerne bag studiet, at man med den nye viden fremover kan blive bedre til at tilpasse indsatserne på arbejdspladsen for de politifolk, der har en profil, som kan tyde på, at de fremadrettet vil opleve mistrivsel.
Det kan for eksempel handle om mere praktisk øvelse og feedback til dem, der tilhører ”den sårbare gruppe” eller mere tydeliggørelse af politirollen og en styrkelse af det sociale fællesskab i forhold til dem, der tilhører ”den problematiske gruppe”.
Du kan læse hele forskningsartiklen, der for nyligt blev offentliggjort i Nordic Psychology, her.
