Politileder: Jo mere myndigheder og borgere deler viden, desto flere partnerdrab kan forebygges

Af Karina Bjørnholdt

Hvert år sker der i gennemsnit 12 partnerdrab i Danmark. Et tal, der har været stort set uændret gennem årtier. Typisk med kvindelige ofre og mandlige gerningspersoner. Partnerdrab er den største enkeltstående drabstype i Danmark og kaldes for den mest forudsigelige forbrydelse, da der forud ofte går et spor af vold, kontrol og trusler om selvmord fra partneren/ ekspartneren.
Det er kun i omkring en fjerdedel af tilfældene af partnerdrab, at politiet forinden har kendskab til de dysfunktionelle mønstre. I en fjerdedel af tilfældene ved de pårørende typisk noget, og i en fjerdedel ved andre myndigheder noget.
Men hvis man blev bedre til at dele viden og oplysninger, kunne man forebygge halvdelen af partnerdrabene. Det vurderer vicepolitiinspektør Søren Rye, der har gransket 77 partnerdrabssager i Danmark i forbindelse med sin afsluttende opgave på en master i anvendt kriminologi og politiledelse på Cambridge University i England.

Kort om partnerdrab og -vold i Danmark

• Hvert år bliver i gennemsnit 12 kvinder og 3 mænd dræbt af deres partner eller ekspartner.
• Mere end halvdelen (56 pct.) af de dræbte kvinder i perioden 1992-2016 blev slået ihjel af deres nuværende eller tidligere partner
• 5,5 pct. af kvinder (antalsmæssigt ca. 118.000) og 4,0 pct. af mænd (ca. 83.000) over 16 år har været udsat for fysisk og/eller psykisk partnervold i 2021
• Fra 2012 til 2020 er der kun sket et svagt faldt i antallet af danskere, der udsættes for partnervold, mens der i samme periode har været et signifikant fald i danskere, der udsættes for vold i almindelighed.
• Blandt de personer, der har været udsat for partnervold inden for det seneste år, har blot 5 procent anmeldt volden til politiet. Yderligere 4 procent har oplyst, at politiet har fået kendskab til volden på anden vis. Den partnervold, som politiet får kendskab til, drejer sig i næsten alle tilfælde om vold, der er udøvet af en tidligere – og ikke en nuværende - partner.

Kilder: VIVE, SDU, Thomsen et al. 2019

Brug for krystalklar jura

Han kalder det et skridt i rette retning, at regeringen, som led en kommende handlingsplan mod partnervold og partnerdrab, vil forpligte myndighederne til at samarbejde på tværs og dele viden med hinanden for at undgå, at volden går under radaren, og at man ikke får sat ind over for voldsudøveren, inden han eller hun begår partnerdrab.
- Et sådant formaliseret samarbejde på tværs har jeg været fortaler for gennem flere år – i lighed med det vi kender fra SSP-samarbejdet. Det kræver, at det juridiske fundament kommer på plads, så det er krystalklart, hvilke oplysninger man må dele med andre myndigheder og NGO’er som for eksempel kvindekrisecentre. Både politi, kommune og sundhedsmyndigheder er i dag underlagt en tavshedspligt, siger vicepolitiinspektør Søren Rye.
Han arbejder til dagligt som leder af Enheden for Analyse og Efterretninger (EAE) i Københavns Vestegns Politi, men har også en mangeårig baggrund i lokalpolitiet og med forebyggelse.
- Selv i SSP-sammenhænge er det min erfaring, at man som myndighedsperson kan være meget i tvivl om, hvor meget man må dele. Det er dels noget kulturelt, fordi vi er underlagt tavshedspligt, dels en lovgivningsmæssig usikkerhed, siger han.

Hovedresultater fra Søren Ryes undersøgelse af 77 partnerdrabssager fra 2007-2011

• I de 77 sager var 65 af gerningspersonerne mænd (84 procent) og 12 kvinder (16 procent).
• Den største bevæggrund for mændene til at dræbe deres partner/ekspartner var jalousi, separation, skænderi og mentale problemer. For de kvindelige gerningspersoner var det typisk skænderi, selvforsvar og fuldskab, der havde motiveret dem til at dræbe.
• 52 procent af de mandlige gerningspersoner havde forinden talt om, truet eller forsøgt selvmord inden partnerdrabet.
• I 71 procent af partnerdrabssagerne havde politiet ingen tidligere kendskab til offer eller gerningsperson.
• I 47 procent af partnerdrabssagerne havde andre myndigheder end politiet kendskab til tidligere voldshændelser blandt parterne, men det var ikke en viden, der var delt med politiet.

Kilde: ”Intimate Partner Homicide in Denmark 2007-2017” af Søren Rye et al.

Selvmordstrusler er et faresignal

Søren Ryes undersøgelse af partnerdrab i Danmark i perioden 2007-2011 viste også, at et af faresignalerne, man bør holde øje med for fremadrettet at blive bedre til at forebygge partnerdrab, er selvmordstrusler. Således havde 53 procent af de mandlige gerningsmænd i hans undersøgelse vist tegn på at have lyst til at tage sit eget liv. 68 procent, hvis man tæller dem med, som faktisk begik selvmord efter drabet uden først at have truet med det.
At en gerningsmand har haft selvmordstanker forinden, han begår et partnerdrab, er typisk først noget, som politiet først får kendskab til, efter forbrydelsen er sket, og gerningsmanden måske også har taget sit eget liv.
- Selvmordstanker er altså med andre ord en kæmpe risikofaktor i forbindelse med partnerdrab. Men for at kunne agere på det i forebyggelsesøjemed, skal vi som myndigheder jo kende til dem. Oftest deles tankerne kun med pårørende, venner eller andre, og ikke med myndighederne. Derfor kunne jeg ønske mig en kultur, hvor man har et trygt sted at henvende sig, hvis man som privatperson er bekymret for én, der har udtrykt selvmordstanker. Det kan være til en NGO, der så skal have mulighed for at dele oplysningerne i et samarbejde med kommune, region og politi, opfordrer Søren Rye.
- Jo bedre vi alle er til at spotte risikofaktorerne, og jo mere vi deler den viden, desto bedre bliver vores handle-beredskab, pointerer han.

Nogle kan måske synes, det mere lyder som et ekstremt overvågningssamfund, hvor myndighederne stikker næsen i alt?
- Det er sikkert rigtigt, og jeg kan også selv frygte nogle falske henvendelser med henblik på chikane, men dem må vi bare blive gode til at spotte. Hver enkelt henvendelse omkring risikoadfærd vil jo også blive vurderet, da politiet aldrig vil have ressourcer nok til at kunne agere på dem alle, siger Søren Rye.

Behov for en omsorgskultur

Søren Rye er i øjeblikket i gang med at skrive sin afsluttende opgave på sin masteruddannelse i Public Governance. Den handler om begrebet gaveøkonomier, som er værdiskabende fællesskaber, man giver til, og hvor man selv får adgang til det, andre giver. En tankegang, han gerne vil overføre til forebyggelsen af partnerdrab.
- Med en samlet myndighedsindsats kan man frigøre nogle ressourcer – fordi vi samlet set er bedre end hver for sig. Måske kan vi ovenikøbet spare nogle ressourcer, siger vicepolitiinspektøren.
Og netop det at optimere, forandre og tænke anderledes er noget af det, der driver Søren Rye.
Han medgiver, at det godt kan lyde lidt højtflyvende, når han taler om, hvordan vi som samfund – ikke kun på tværs af myndigheder – skal være bedre til at dyrke og fremme de gode relationer. At skabe en omsorgskultur, hvor det er naturligt at reagere, hvis vi støder på uønsket adfærd. For det gælder om at få sat ind over for dysfunktionelle forhold så tidligt som muligt for at forebygge partnerdrab. Både politiet – og samfundet generelt – skal simpelthen være mere proaktive og forebyggende, mener han.

Forandring kommer ikke af, at vi går og brokker os over alt det, der ikke fungerer, men af at vi ser fremad og kommer med forslag til nye måder at gøre tingene på.

Vær selv med til at skabe forandring

Søren Rye opfordrer til, at man tør tænke anderledes, og at man også i politiet bruger sin faglighed til at gøre opmærksom på, hvor man mener, at tingene kan gøres bedre. Det har han selv gjort i en årrække nu inden for partnerdrabssager, efter at han fik gransket området i forbindelse med sin master i anvendt kriminologi.
- Forandring kommer ikke af, at vi går og brokker os over alt det, der ikke fungerer, men af at vi ser fremad og kommer med forslag til nye måder at gøre tingene på. Man kan altid forsøge at påvirke tingene indadtil i politiet, eller hvilken arbejdsplads man nu er på, men nogle gange skal ideerne rettes udad, når man for eksempel er i en politisk ledet organisation, mener Søren Rye, der netop er blevet valgt til bestyrelsen for Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK).

 14 initiativer i ny handleplan mod partnervold og partnerdrab

1. Tidlig systematisk opsporing og behandlingstilbud til voldsudsatte gravide og nye forældre.
2. Pulje til indsatser for børn og unge, der er vokset op med vold i hjemmet.
3. Landsdækkende ambulant behandling af voldsudøvere og deres familier.
4. Kriterier for prøveløsladelse af indsatte, der er dømt for partnervold eller partnerdrab.
5. Partnerskab til bekæmpelse af vold i nære relationer og partnerdrab.
6. En national oplysningsindsats om partnervold.
7. Kommunale beredskaber til opsporing og håndtering af vold i nære relationer.
8. Guide - Den rette hjælp til børn og pårørende.
9. Videreførelse og styrkelse af Lev Uden Vold.
10. Undersøgelse om udviklingen i forekomsten af partnervold i Danmark.
11. Pulje til styrkelse af ambulante forløb til voldsudsatte voksne.
12. En national vejledning om digital sikkerhed og stalkerware.
13. Tilskud til Danners ambulante tilbud til voldsudsatte kvinder.
14. Tilskud til Projekt Q-værks ambulante tilbud til voldsudsatte kvinder.