FAGLIGT INDSPARK: Når mænd udsættes for æresrelateret vold

 Af Jeppe Schmidt, antropolog, konsulent hos Østjyllands Politi

Siden drabet på den dansk-pakistanske kvinde Khazala Khan tilbage i 2005, har vi i dansk politi haft en stigende opmærksomhed på æresrelateret kriminalitet som en særlig kriminalitetsform med egne logikker, motiver og kendetegn, der stiller store krav til vores håndtering af sagerne. Disse sager gemmer ofte på en kompleks social kontekst, som vi må forsøge at forstå for at kunne efterforske og skabe tryghed og sikkerhed for de mennesker, der ender som ofre i ærens navn.

Som antropolog og civil konsulent hos Østjyllands Politi arbejder jeg sammen med en række af kredsens andre ressourcepersoner på at styrke vores indsatser over for æresrelateret kriminalitet. Som et led i at udvikle området har vi særligt fokus på mænds udsathed og roller i forbindelse med æresrelateret vold. Forskningen peger på, at også mænd kan være udsat for vold og kontrol i den her forbindelse. Hvor vi tidligere har fokuseret meget på kvinderne i relation til æresrelateret vold, så arbejder vi nu med en bredere forståelse af den komplekse situation, som mange mænd også befinder sig i – som potentielle udøvere af volden, men også som ofre, eller begge dele på samme tid.  
 

En æresrelateret konflikt

En æresrelateret konflikt opstår inden for nære, familiære relationer og skyldes en opfattelse af, at familiens ære er blevet krænket. Æreskodekset er noget, som vi ser på tværs af religioner og kulturer. Vi kan måske forsimplet forstå det som et sæt af normer, der gælder i en gruppe. Normerne afgør altså, hvad gruppens medlemmer må og ikke må. Det vil ofte være sådan, at æresrelaterede konflikter udspiller sig i familier med et kollektivistisk livssyn, hvor familien er livets omdrejningspunkt, og hvor den enkelte afkræves stor loyalitet over for kollektivet. Man fødes ind i en tilværelse, hvor ”det gode liv” er tydeligt defineret på forhånd af fællesskabet. Det kan udtrykkes på den måde, at der er få livsstier man kan gå ud ad, og træder man ved siden af stien, så straffes hele familien med skam.

For en kvinde kan stien se således ud: Jomfruelig ungdom, uddannelse, ægteskab, børn.

Et velkendt brændpunkt kunne omhandle familiemedlemmers seksualitet og intime relationer.

Det kunne være en situation, hvor en teenagerdatter har indledt et seksuelt forhold med en kæreste, og hvor familiens forventninger er, at hun skal forblive jomfru frem til, at hun skal giftes. Det er stien, som familien forventer, at hun betræder, og forudsætningen for et ægteskab og børn er en netop jomfrulig ungdom. Et andet eksempel kunne være teenagersønnen, der opdager, at han er homoseksuel, og hvor der er en klar forventning om et traditionelt heteroseksuelt ægteskab.

Begge situationer er eksempler, hvor familien potentielt vil benytte sig af vold, kontrol og tvang i forsøget på at få den unge til at rette ind og beskytte familiens navn og ære. Forældre kan dog opfatte sanktionerne som omsorg, idet de beskytter deres børns fremtid og muligheder for at blive godt gift og stifte familie.

Det er selvfølgeligt vigtigt at forstå, at det kollektivistiske livssyn er en idealtype, og at familier rummer mange forskellige værdier. Derfor giver det ofte bedre mening, at vi undersøger den families-specifikke kultur og afdækker, hvilke holdninger og værdier der er til stede i den konkrete familie, og hvordan andre sociale omstændigheder også har betydning for den konflikt, som familien står i. Det kunne være familiens migrationshistorie, tilknytning til hjemlandet, religiøsitet og andre særtræk, der har betydning ind i den enkelte familie.

Om Jeppe Schmidt

• Jeppe Schmidt er uddannet antropolog og har igennem flere år beskæftiget sig indgående med æresrelaterede konflikter. Han er ansat som konsulent hos Østjyllands Politi.
   
• Jeppe underviser desuden på Politiskolens risikovurderingsuddannelse i Vejle.
   
• Han har tidligere arbejdet som regional sikkerhedskonsulent i Aalborg Kommune, hvor han har understøttet kommunale fagpersoner i arbejdet med æresrelaterede konflikter.
   
• Foruden antropologien er Jeppe optaget af spørgsmål og emner vedrørende islamske kulturer og samfund. Han har rejst og boet i Mellemøsten.

Mænds udsathed

Med afsæt i både politikredsens egne erfaringer og den internationale forskning på området, bør vi i højere grad udforske og anerkende mænds viktimisering og legitimitet som særskilte ofre i æresrelaterede konflikter. Vi ved blandt andet, at mænd er særligt udsatte i forhold til psykisk vold og negativ social kontrol i familierne. Fra tyske studier ved vi også, at mænd udsættes for mere alvorlig vold og æresdrab. Ved en gennemgang af de tyske medieomtaler og tidligere retssager har man nemlig fundet, at 43 procent af 109 ofre for æresdrab i perioden 1996-2005 var mænd.

Et fokus på de mandlige ofre skal selvfølgelig ikke læses som et forsøg på at negligere kvinders rolle som ofre for volden, men det skal derimod nuancere vores forståelse af dynamikkerne og roller i sagerne, og på den måde styrke vores mulighed for at identificere både mandlige og kvindelige ofre.

Skal leve op til forventningerne

I mit møde med mandlige ofre har jeg ofte hørt historier om at blive overvåget og udskammet, fordi man ikke lever op til det, som familien forventer af en. Det kan handle om valg af partner, succes i uddannelsen og i mange tilfælde også om seksuel orientering. Vi fokuser meget på kvinders seksualitet og intime relationer, men æresbegrebet handler ikke kun om at undgå tab af ære og kontrollere kvindelige familiemedlemmers relationer og seksualitet. Det handler også om akkumulering af ære – at man via sine præstationer og sejre opretholder og opbygger en families ansigt udadtil. Lever man ikke op til familiens forestillinger og forventninger, så kan det få negative konsekvenser i form af psykisk og fysisk vold, og det er netop hér, at mændene er særligt udsatte.

Den britiske forsker Lis Bates undersøgte for et par år siden, hvad der kendetegner den æresrelaterede vold, som udøves mod mænd. 76 procent af 66 voldsudsatte mænd, der var med i undersøgelsen, havde været udsat for psykisk vold, og 59 procent af dem for fysisk vold. Ifølge undersøgelsen er det altså den psykiske vold, der er dominerende, når manden er offer.

Bates viser, at der ofte var der tale om vedvarende trusler i form af sms’er og telefonopkald, hvor mødre og søstre eksempelvis kunne true med at begå selvmord som en konsekvens af sønnens beslutning om at vende familien ryggen. Det kunne være ved at indgå i et ægteskab, som familien ikke ønskede.

Den gode søn

Der er særlige områder, hvor mænd er i risiko for at blive ofre i æresrelaterede konflikter. Som nævnt kan det handle om mænds seksualitet og valg af partner, men også om mænds villighed og evner til at beskytte familiens ære, når der skal sanktioneres over for andre familiemedlemmer. Betingelserne for at være en god søn i en familie kan altså i nogle tilfælde være, at man skal sanktionere sine søstre med vold og trusler. På den måde bliver det mændenes rolle at håndhæve familiens normer og sanktioner. Forvaltes denne rolle ikke rigtig, så kan konsekvensen være trusler om vold og social eksklusion fra familien. Man er altså på den ene side udøver af vold og på den anden side et potentielt offer.

Den norske sociolog Anja Bredal beskriver, hvordan mange unge mænd også forsøger at beskytte deres søstre fra forældrenes meget voldsomme reaktioner ved at irettesætte og advare dem præventivt. Som mand kan man altså befinde sig i et krydspres mellem familiens forventninger til ”den gode søn” og ens egne holdninger og værdier.

Lever man ikke op til familiens krav, så risikerer man at miste sin plads i familiefællesskabet. Forsøger man derimod at håndhæve normer med vold, så risikerer man at miste sig selv. Det er et pres, der kan føles enormt hårdt, og noget vi skal have blik for i vores arbejde med familierne.

I politiets forebyggende arbejde er det nemlig afgørende, at vi bruger tid på at undersøge de forskellige roller og positioner, der kan være til stede i en familie, og søger dialogen med de mænd, der potentielt også kan være i klemme i forbindelse med konflikten.   

Et ”antropologisk-mindset”

Hvad kan antropologien så bidrage med i forhold til arbejdet med æresrelateret vold? For mig er det særligt den antropologiske kulturforståelse, der kan tilføre noget til det ”mindset”, som vi gerne skal møde familierne med. Antropologiens udgangspunkt er, at kulturelle fællesskaber er i konstant bevægelse og forandring i mødet med andre samfund.

Et godt eksempel er forholdet mellem religion og æresrelateret vold. Her kan islamisk ret, etik og praksis både spille en begrænsende og en frigørende rolle. Med islam kan man på den ene side underbygge en stærk begrænsende, social kontrol og på den anden side styrke individets kamp imod det samme. Unge kvinder og mænd oplever eksempelvis at blive tvangsgift i islams navn, men de unge muslimer anvender på samme måde også islam til at argumentere imod legitimiteten af tvangsægteskaber ved at gøre deres islamiske rettigheder gældende.

Man kan forestille sig en familie med baggrund i Mellemøsten, hvor forældrenes fortolkning af religion har afsæt i den opvækst og de lokale traditioner, de har med sig fra deres egne forældre i hjemlandet. Familiens unge er derimod vokset op i en helt anden social kontekst her i Danmark, hvor de måske har haft mulighed for en mere selvstændig læsning af religiøse tekster. De har selv defineret egne islamiske idealer, hvormed de kan udfordre forældrenes religiøse legitimitet i de begrænsninger og krav, som de måtte stille til de unge.

På den måde opstår der nye fortolkninger af islam i den unge generations møde med det danske samfund og i deres relation til andre unge med muslimsk baggrund. Med et ”antropologisk-mindset” er vi netop opmærksomme på, at kultur, betydninger og værdier er under konstant forhandling og forandring i de familier, vi møder. Så for at forstå, hvad der kan være på spil for den enkelte familie, må vi altså forsøge at stille os undrende og spørgende over for eksempelvis betydningen af religion, ære, familieliv og kønsroller for den enkelte.  

Antropologiens insisteren og politifaglighedens systematik

Æresrelaterede sager kan være udfordrende i både forebyggelses- og efterforskningssammenhænge. Der er ofte tale om virkelig komplekse situationer med mange aktører, interesser og forviklinger, som vi i politiet må forsøge at afdække og forstå for at yde den bedst mulige indsats. Det er min opfattelse, at der her er et stort potentiale i samspillet mellem antropologien og politifagligheden. Hvor antropologiens insisteren på at udfordre vores viden og antagelser om virkeligheden kan komplimenteres af den politifaglige systematik og metode.