Indspark: Er politiet helt sort?

Af Lars Jensen, formand Nordsjællands Politiforening
 

Langt størstedelen af politiets bilpark er dieselbiler – og nogle af ældre årgang (Hollænderbilerne), vil i dag ikke få adgang til de fleste storbyer i Europa.

Jeg savner et politi, der tænker grønne alternativer ind i bilparken – vores sagsbehandlerbiler kunne sagtens være enten hybrid- eller elbiler.

På en eller anden måde er politiet – næsten – altid sidst, når det handler om at tage nye tendenser og tidsånd til sig, eller i det hele taget være frontløbere.

Og mon ikke busser, hjemmepleje, ambulancer og brandbiler har kørt grønt i årevis, før vi for alvor tilslutter os dem.

Politiet er på de områder, som den amerikanske talemåde udtrykker med: ”A day late and a dollar short”.

Politiet er ellers en offentlig myndighed. Vi er et ”brand” for samfundet. Vi også et udstillingsvindue, der skal vise de gode sider og de gode intentioner af det åbne, tolerante, bevidste og ligeværdige danske samfund.
 

Jeg har en kollega, som må vandre over gaden og tigge en grønthandler om lov til at lade sin elcykel op, mens han er på arbejde.

Men jeg har endnu til gode at høre ordet klimabevidst, miljøbevidst eller i det hele taget ”grøn” i politisammenhæng – med mindre det handler om en nyansat kollega.

Politiet er også repræsentant for den danske stat og det danske samfunds gode intentioner. Regeringen vil have grøn omstilling, så vores børn og børnebørn stadig kan opleve sne om vinteren og is på polerne. Vi skal spise mindre kød, smide vores brændeovne til skrot, tage toget i stedet for at flyve og investere i grønne transportmidler. Derfor undres man over vores arbejdsgivers manglende stillingtagen til miljøet.

I min kreds, og jeg har ingen grund til at tro, at vi adskiller os fra andre, så kender vi bedst til klimapolitik ved at køre i dieselbiler og ved brug af strøm fra arbejdspladsen til private formål er at betegne som tyveri.

Det er officielt udmeldt.

Politifolk kan som bekendt fyres blot de tager en kuglepen.

Jeg har en kollega, som må vandre over gaden og tigge en grønthandler om lov til at lade sin elcykel op, mens han er på arbejde.

Til de kolleger, som har købt elbiler, er det bare ærgerligt.

De har intet sted at få ladet dem op.

Vi inviterer faktisk ikke vores ansatte til at transportere sig grønt. Vi gør det modsatte.

Det kan man så trække på skulderen af. Der er trods alt større problemer, pengene skal passe, og ressourcerne er altid for få.

Og grøn omstilling lyder besværligt.

Men det er vel kun ekstra besværligt, hvis man igen-igen, kommer sidst med på vognen, og pludselig skal udskifte alt med kort varsel.

Eller hvis man igen skilter med ikke at følge trop med det omgivende samfund, hvor alle efterhånden har en klimapolitik og tænker stadig mere grønt.

Jeg synes ikke, politiet skal være helt sort. Jeg tror faktisk, at grøn tænkning vil klæde os, gavne os og blive positivt modtaget.

Jeg efterspørger derfor en politik fra vores arbejdsgiver med en tilkendegivelse om, at man støtter op om grønne tiltag – herunder grøn transport – og etablerer mulighed for at kunne oplade elektriske køretøjer på arbejdspladsen, eventuelt ved egenbetaling.

Opfordringen er hermed givet videre.