PTSD
Hver anden betjent påvirkes psykisk af jobbet
Et dansk forskningsprojekt er ved at undersøge, hvad der belaster politifolk i deres arbejde. De foreløbige tendenser viser, at det ikke kun er fysiske voldsomme hændelser, der påvirker. Underretninger og håndtering af psykisk syge kan også påvirke mentalt. Især ved gentagende og vedvarende oplevelser. Restitutionspauser fra særlige arbejdsopgaver er derfor vigtige, og forsker bag undersøgelsen fremhæver, at pauserne kan være med til at forbygge udvikling af PTSD.
Af Stine Svarre Gaardhøj
Det er et år siden, det første store spørgeskema blev sendt ud til alle politifolk i dansk politi. I spørgeskemaet blev der spurgt ind til episoder og hændelser, som har været voldsomme, eller som har påvirket politifolk i deres arbejde. De kommende to år gentages spørgeskemaundersøgelsen, som er en del af en ph.d.-afhandling, hvor man undersøger hvilke hændelser, og hvor meget politifolk er udsat for voldsomheder, der er udslagsgivende for at udvikle symptomer på PTSD.
De foreløbige resultater er endnu sparsomme. Det er derfor vigtigt for lektor Nina Beck Hansen, at man ikke konkluderer noget endnu. Hun er ansvarlig for projektet og ansat på Syddansk Universitet.
- Vi er selvfølgelig begyndt at undersøge data, vi har fået ind, og vi vil gerne have svarene fra de kommende spørgeskemaundersøgelser, før vi kommer med konklusioner. Men der er dog nogle tendenser og trends, som jeg kan tale om, forklarer Nina Beck Hansen.
Underretninger belaster
Noget, som har overrasket forskerne ud fra den foreløbige data, er, hvor meget dét at lave underretninger påvirker politifolkene sammenlignet med de mere fysiske og voldsomme hændelser. Forskeren nævner også håndtering af psykisk syge som en del af jobbet, der kan være belastende og påvirke mentalt.
- De triste situationer og at se dyb sorg hos andre mennesker er noget, som kan være svært, og dermed tæller det også med i opgørelsen over voldsomme hændelser, der belaster psyken. Mange politifolk føler måske heller ikke, at de er lige så godt klædt på til at håndtere underretninger, som de er til at håndtere fare og trusler. De mangler måske nogle mere konkrete værktøjer eller mere specifik uddannelse, lyder det fra Nina Beck Hansen.
De voldsomme hændelser, som kan påvirke politifolk, er, ifølge Nina Beck Hansen, eksempelvis store demonstrationer, fodboldkampe, ulykker, hændelser med selvmord eller ligsyn.
- Alle disse eksempler er unikke for politiets arbejde og dermed også nogle, som politifolk udsættes for med forskellig hyppighed. Det er dermed interessant at få mere viden om, hvordan disse specifikke situationer kan være med til at påvirke politifolkene – ikke mindst hvis det er noget, man udsættes for mange gange inden for kort tid, fortæller Nina Beck Hansen.
ER DU OKAY?
Baggrunden for projektet er en antagelse om, at politifolk udsættes for episoder og hændelser i deres arbejde, der potentielt kan gøre dem syge og i værste tilfælde udvikle PTSD. Hovedformålet med undersøgelsen er derfor at kortlægge, hvordan specifikke arbejdssituationer påvirker den enkelte over tid. Organisatoriske og arbejdsmiljørelaterede forhold undersøges.
Det er første gang, man i Danmark laver denne type forskning.
Projektet er støttet med midler fra Arbejdsmiljøforsknings Fonden og skal bidrage til:
At få skabt et grundigt og solidt vidensgrundlag.
Øget forståelse af konsekvenserne for eksponering for voldsomme hændelser.
At sikre mental trivsel blandt politifolk.
Optimering af eksisterende forebyggelsesarbejde.
Udviklingen af tiltag på arbejdspladsen, der kan nedbringe sygefravær.
Flere oplever voldsomme hændelser
Omkring halvdelen af alle dem, som har medvirket i undersøgelsen indtil nu, har angivet, at de har oplevet noget eller været udsat for hændelser, som stadig påvirker dem psykisk. Det er ifølge forskeren dobbelt så mange end den tidligere undersøgelse, der blev lavet for 30 år siden af Rigspolitiets psykolog Bjarne Frøslee Ibsen.
- Det vil sige, at hver anden betjent har oplevet noget, som stadig påvirker ham/hende psykisk. Men det behøver ikke nødvendigvis at være et problem, for det er også ifølge mange politifolk noget, som gør deres arbejdsliv spændende, at der er noget på spil, og at de gør en forskel, siger Nina Beck Hansen.
Forskeren forklarer, at man i undersøgelsen arbejder ud fra en hypotese om, at det ikke er en enkeltstående hændelse eller episode, som er afgørende for, om politifolk udvikler PTSD, men at det er gentagende og vedvarende oplevelser over mange år, som kan være med til, at politifolk bliver slidt og udvikler symptomer på det.
Restitution virker forebyggende
Selvom det er for tidligt at konkludere, så tegner der sig nogle tendenser i besvarelserne, som eksempelvis er vigtigheden af at holde restitutionspauser fra specifikke arbejdsopgaver.
- Vi kan se nogle tendenser i undersøgelsen om at de, der har været mest eksponeret over en periode, også er de, der viser flest symptomer på PTSD. Derudover kan vi også se i vores data, at det er meget afgørende, at den enkelte får restitutionsperioder væk fra specifikke opgaver, hvis personen har haft flere voldsomme episoder i en periode, fortæller forskeren.
Hun fortsætter:
- Det ser ud til, at restitutionspauserne kan virke forebyggende, hvor personen kan komme væk fra den type opgaver eller hændelser, som har været voldsomme. Det lyder logisk nok, at man skal holde pauser fra det, som kan gøre én syg, hvis man udsættes for det i længere tid. Det kan have en betydning for, hvordan man tilrettelægger politiarbejdet. Men nu har vi datagrundlag og forskning, der understøtter det, påpeger Nina Beck Hansen.
Når projektet er afsluttet, kommer der på baggrund af resultaterne vejledninger og anbefalinger til arbejdsmiljøorganisationen omkring risici, støtteordninger, og hvordan man kan arbejde endnu mere med det forebyggende arbejde med debriefinger og psykologsamtaler.
- Der er sket meget på 30 år i forhold til Bjarne Frøslee Ibsens undersøgelse. Tiden var en anden. Dengang skulle man kunne tåle alt og holde til det. I dag er der langt mere fokus på, at vi skal passe på hinanden, så vi ikke bliver syge af at gå på arbejde, lyder det fra Nina Beck Hansen.
Afgørende med mange svar
Ved det første store spørgeskema valgte omkring 50 procent at deltage i undersøgelsen. Det svarer til cirka 6.000 politifolk, og det er de samme 6.000 politifolk, som går videre til næste runde i 2022 og i 2023. Statistisk er svarprocenten dermed også høj nok til at give evidens til forskningsresultaterne, fortæller lektoren.
- Det er helt afgørende for vores undersøgelse, at så mange svarede på det første spørgeskema sidste år, da de er udgangspunktet for det videre arbejde. Heldigvis fik vi halvdelen af alle politifolk med, og det er vi rigtig glade for. Nu håber vi, at de samme personer har lyst til at svare igen, så vi kan følge dem over tid og måle på deres udvikling, siger Nina Beck Hansen.
Resultaterne er i sidste ende noget, som kommer alle i politiet til gode, da resultaterne af forskningen kan komme med anbefalinger til forbedringer af arbejdsmiljøet, kollega- eller lederstøtte, debriefinger eller andre støttetiltag, fortæller Nina Beck Hansen.
Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet står for forskningsprojektet.
Sara Rosenbeck Møller, tidligere polititjenestemand, psykolog og ph.d.-studerende, OUH & SDU.
Nina Beck Hansen, psykolog og lektor, OUH & SDU.
Ask Elklit, professor, SDU.
Jesper Pihl-Tingvad, psykolog og lektor, OUH & SDU.
Professor Lars Andersen fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Projektet følges af en interessentgruppe med medlemmer fra Koncern HR i Rigspolitiet, Politiforbundet, Thin Blue Line, Politiveteranerne og Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE).
