Et hårdt presset beredskab: Det er skuffende ikke at kunne give et ærligt svar til borgerne
Der er travlt i beredskabet i Østjyllands Politi, da de også er plaget af at afgive politifolk til andre afdelinger. De politifolk, der er tilbage, skal løbe ekstra stærkt og tage ekstra vagter. Det er hårdt, og overarbejdstimerne tårner sig op, mens sygefraværet samtidig stiger. Folk er pressede, og kerneopgaven bliver negligeret. – Vi mister motivationen og ejerskabet til opgaverne, og jeg kan mærke stress i min krop, lyder det fra 30-årige Jakob Høgh Andreasen, politibetjent i beredskabet.
Af Stine Svarre Gaardhøj
Jakob Høgh Andreasen kan godt lide sit arbejde, og han kan også godt lide at være en del af beredskabet. Men i de snart fire år, han har været fastansat, har han aldrig oplevet at have mere travlt og være så presset, som han er lige nu. En situation, som har stået på i beredskabet det meste af 2022, hvor afdelingen er plaget af at afgive kolleger til andre opgaver.
- Jeg plejede at have tid til at komme til bunds i mine sager, så jeg kunne fortælle borgeren, at deres sag er sendt videre. Men nu har jeg så travlt, at jeg sjældent når at få skrevet mine egne sager, inden jeg bliver sendt ud til noget nyt, fortæller Jakob Høgh Andreasen.
Det påvirker ham, at beredskabet er så presset, og at der konstant mangler kolleger. Han får flere vagter og er mere på arbejde end normalt, og han føler sig mere presset og stresset end nogensinde før. Det begynder efterhånden at løbe op i mange timers afspadsering, som igen er svært at finde tid til at afvikle.
- Jeg havde 14 dages afspadsering på et tidspunkt, som skulle afvikles, og det betyder samtidig, at mine kolleger får ekstra travlt, når jeg er væk. Det føles, som om man lader sine kolleger i stikken, og det bryder jeg mig ikke om, forklarer Jakob.
Ramt af fysisk og moralsk stress
Men det er ikke kun fysisk stress, som Jakob mærker. Han er også ramt af såkaldt moralsk stress over for borgerne, når der ikke er tid til at følge op eller afslutte sager.
- Det påvirker mig moralsk, når jeg ikke kan yde den hjælp til en borger, som jeg burde og gerne vil. Eksempelvis var der en forurettet borger fra et færdselsuheld, som ringer til mig efter en uge og spørger, hvad der sker i hans sag. Og han ringer hver efterfølgende uge fem uger i træk. Men jeg har overhovedet ikke haft tid til at se på sagen. Det er skuffende ikke at kunne give et ærligt svar, når en borger ringer, og det er utilfredsstillende ikke at kunne løse sine opgaver ordentligt, lyder det fra Jakob Høgh Andreasen.
Han fortsætter:
- Alt for mange opgaver er brandslukning eller direkte meningsløse efter min mening, og der er aldrig tid til at køre initiativsager, fordi vi bliver sendt ud til alt muligt andet som eksempelvis vagter ved grænsen, overvågning af samtaler mellem fanger i arresthuse samt uforbeholden meget tid med at håndtere psykisk syge, fortæller Jakob.
Mister motivation og ejerskab
Ifølge Jakob Høgh Andreasen mangler der en overordnet plan for fremtiden. Han mener, at de mange afgivelser og udlån til andre afdelinger gør, at den enkelte mister følelsen af ejerskab og motivation, samt at man aldrig oparbejder en rutine og erfaring.
For Jakob er uvisheden om fremtiden ikke rar, og han mener, at den uholdbare situation i Østjyllands Politi har stået på for længe.
- Jeg glæder mig til, at sagsbehandlingen og økosagerne ikke er et tema mere. Men indtil nu er vi ikke blevet præsenteret for en løsning, og det går desværre ud over min arbejdsglæde, afslutter Jakob Høgh Andreasen.
