Bunkeafvikling: Jeg møder kolleger med tomme blikke og tårer i øjnene

Af Stine Svarre Gaardhøj

Det er en bekymret foreningsformand, fagbladet DANSK POLITI møder på politigården i Aarhus en onsdag formiddag i oktober. Bekymringen hos formanden kommer af, at mange politifolk i Østjyllands Politikreds er begyndt at miste arbejdsglæden og motivationen til at gå på arbejde.

- Jeg ser mange kolleger, hvor lyset i øjnene er slukket. Nogle står endda foran mig med tomme blikke og tårer i øjnene, og det er alarmerende. De er så hårdt belastet af arbejdspres og meningsløse prioriteringer – og det kan systemet ganske enkelt ikke være bekendt, lyder det fra foreningsformand Anita Frank.

Hun mener, at advarselslamper har blinket rødt længe, uden at der er sket forandringer, eller at kollegerne er blevet stillet en holdbar løsning i sigte.

- Jeg har svært ved at se, at det skulle blive bedre i 2023, måske snarere tværtimod, lyder det dystert fra Anita Frank.

Dansk politi er presset af økosager

Flere politikredse er i disse måneder presset af at skulle afvikle bunker af gamle sager om økonomiske kriminalitet. Politifolk flyttes fra vigtige indsatser og enheder for at hjælpe til med at reducere bunkerne. Det presser et i forvejen skrantende arbejdsmiljø.

Fagbladet DANSK POLITI har besøgt Østjyllands Politi, som er blandt de hårdest ramte politikredse, når det kommer til at skulle afvikle gamle økosager i bunkevis. Politikredsen har sat et skarpt fokus på opgaven, og sådan er billedet i det meste af dansk politi i øjeblikket. Det påvirker mange politifolks arbejde. Nogle er direkte berørt, når de bliver hevet ind i særligt oprettede øko-taskforces, der skal komme til bunds i sagsbunkerne.

Andre kan mærke det, når de sidder alene tilbage på kontoret og savner sparring med deres makker og ikke har mulighed for at køre ud til nye sager, som stadig kommer væltende ind. De nye sager bliver ikke behandlet, og endnu flere sagsbunker opstår. Konsekvenserne er en dårligere betjening af borgerne og demotiverede medarbejdere, der ikke trives.

Afspadseringstimer hober sig op sammen med et stigende sygefravær.

Medarbejdere og politiforeningsformanden i Østjyllands Politi fortæller i følgende artikler om, hvordan situationen påvirker dem og deres arbejdsliv.  

Hvor er ledelsen?

Foreningsformandens bekymringer udspringer af, at Rigsadvokaten har pålagt Østjyllands Politi at komme til bunds i gamle sager om økonomisk kriminalitet, ellers vil politikredsen blive sat under administration, lyder det fra ledelsen. Det betyder, at alt andet, der kommer ind, bliver underprioriteret, og at politikredsen i stedet skubber opgaver og overarbejdstimer foran sig for at lave økosager, som er mellem 800-1.000 dage gamle.

- Det er politisk bestemt, at politikredsen skal afvikle sagsbunker. Det giver ingen faglig fornuft, men det er åbenbart ligegyldigt. Krav fra Rigsadvokaten er åbenbart vigtigere end opmærksomhed på kriminalitetsbilledet, fornuftig opgaveløsning og de ansattes trivsel, siger Anita Frank.

Hun fortsætter:

- Hvorfor vi er havnet i den her situation, har jeg endnu ikke kunnet fået svar på fra ledelsen. Selvom de prioriterer i opgaverne, så er problemet, at der ikke forsvinder opgaver – og kriminalitetsbilledet er det samme. Man flytter rundt på ressourcer, og det giver udfordringer andre steder. Man fodrer hunden med sin egen hale. Det er en uholdbar situation, siger Anita Frank, der længe har forsøgt at gøre ledelsen i Østjylland opmærksom på udfordringerne.

Læs svar på kritikken fra Østjyllands Politis ledelse her.

Alle afdelinger er hårdt ramt

Der er blevet oprettet en særlig øko-taskforce, som skal komme til bunds i de gamle sagsbunker. Opgaven kan umiddelbart lyde overkommelig, men det påvirker alle kolleger i Østjyllands Politi voldsomt. Alle afdelinger er hårdt ramt, direkte eller indirekte, da flere politifolk er blevet udlånt. Det presser kollegerne, og der skal løbes ekstra stærkt for de tilbageværende i eksempelvis beredskabet. Andre afdelinger er så underbemandede, at de ikke kan løse de opgaver, som dagligt kommer ind og bliver til nye bunker, fortæller Anita Frank.

- Kollegerne føler sig magtesløse over situationen, som efterhånden har varet det meste af 2022 uden udsigt til forbedringer. Frustrationen og fortvivlelsen er udbredt. Man flytter rundt på ressourcer, og det giver udfordringer andre steder. I sidste ende er det medarbejderne, der betaler prisen for dårlig styring, forklarer Anita Frank.

Hun uddyber:

- Kollegerne er glade for deres arbejde, men når opgaven ikke længere kan udføres med høj faglig kvalitet, der skæres ned på tid til kerneopgaven, og man i stedet skal løse opgaver med afvikling af gamle sagsbunker, så giver det ikke længere mening for den enkelte. Kollegerne bliver frustrerede og demotiverede, og man kan måske tale om faglig udbrændthed, lyder det fra Anita Frank.

For dårligt styret

Politiet er en politisk styret organisation, og ifølge foreningsformanden har man alt for få ressourcer til at løse opgaverne. 

- Vi bliver fanget i, at det politiske fokus ofte skifter, og det betyder, at det ikke er de langsigtede løsninger, politiet styrer efter. Det kommer til at gå ud over kvalitet i arbejdet og medfører også, at der opstår nye sagsbunker på de områder, der ikke prioriteres, forklarer Anita Frank.

- Ledelsen har ikke kunnet give svar på, hvorfor sagsbunkerne er så massive på økosagerne. En mulig forklaring kan være, at der ikke har været politisk fokus på denne sagskategori samtidig med, at kompleksiteten og antallet af sager ikke står mål med ressourcer og normering, beretter Anita Frank.

Hun fortsætter:

- Paradoksalt nok, så er opfattelsen, at vi ligefrem er for mange politifolk i Østjyllands Politi. Det er vi ifølge RAM-modellen, som Rigspolitiet fordeler ressourcer ud fra. Men så er det nok på tide at få justeret på RAM-modellen, så den tager højde for storbyudfordringer, sagskompleksitet, antallet af sager og befolkningstilvækst. Lige nu er situationen hovedrystende, for virkeligheden hænger ikke sammen med de ressourcer, vi har, konstaterer foreningsformanden.

Ledelsen skal tage ansvaret på sig

- Når jeg ser, hvordan lyset er slukket i øjnene hos så mange politifolk, så synes jeg, det er trist og bekymrende. Ledelsen må ikke svigte her, de skal tage situationen alvorligt og lave en langsigtet, holdbar plan for at få kollegernes trivsel og arbejdsmiljøet højnet, siger Anita Frank.

- Jeg har fuld forståelse for, at ledelsen er presset og skal levere og leve op til måltal og politiske krav, men hvad med at sætte måltal og krav på pause, indtil trivsel og arbejdsmiljø er tilbage i balance? lyder det opfordrende fra Anita Frank. 

Hun opfordrer derudover ledelsen til, at de prøver at tegne et mere sandfærdigt billede af kredsen og erkender, hvilke udfordringer de står med, i stedet for at lave lappeløsninger.

- Jeg ville ønske, vi kunne finde fælles fodslag og sammen give et mere sandfærdigt billede af udfordringerne, frem for at henvise til én, i mine øjne, forældet RAM-model som en slags bortforklaring. Lad os nu fortælle omverdenen og beslutningstagerne, at tingene ikke hænger sammen, at vi mangler politifolk, og at vi skal bruge ressourcerne bedre, end vi gør i dag. Der er i den grad behov for en sundere drift og styring af dansk politi, lyder det fra Anita Frank.

Et presset beredskab

En af de afdelinger, som er hårdest ramt af arbejdspres, er beredskabet. Her oplever de pres på antallet af vagter, mange arbejdsdage i træk og en tårnhøj weekendfrekvens. Det har en direkte afsmitning på antallet af afspadseringstimer, som også hober sig op. Det bekymrer foreningsformanden, at arbejdspresset er så højt, og hun frygter, at det kommer til at få store personlige konsekvenser for den enkelte.

- Talspersoner i beredskabet fortæller, at kollegerne føler, at de har svært ved at slå til. De er demotiverede og mister arbejdsglæden. Det eneste, der holder kollegerne oven vande, er deres sociale relationer til hinanden. Og det holder ikke i længden, frygter Anita Frank.

Sygefravær stiger

Hun påpeger også, at kortidssygefraværet er steget markant i den seneste tid, og det tolker hun som en direkte konsekvens af det pressede arbejdsmiljø. Anita Frank har hørt fra tillidsrepræsentanter, at nogle kolleger bliver nødt til at melde sig syge for at trække luft ind. 

- Hvis man fremskriver korttidssygefraværet, så vil det i udgangen af december se ud til at blive det højeste siden 2015. Belastningsgraden på den enkelte vagt, især i beredskabet, er for høj, og når kollegerne endelig har fri, så skal de forholde sig til tilkald, mails og sms’er på daglig basis med vagtomlægninger og ekstravagter, der skal besættes. De tikker også ind på kollegernes private mobiler, når de holder fri eller ferie. Kollegerne får aldrig rigtigt fri, og det er mentalt hårdt. Og det bekræfter også, at vagtplanlægningen er svær at få til at hænge sammen, konstaterer foreningsformanden.

Fremtiden ser dyster ud

Som forening har Anita Frank gjort ledelsen i Østjyllands Politi opmærksom på udfordringerne med arbejdsmiljøet gennem længere tid. Formanden er stærkt bekymret for fremtiden, da der ikke er tegn på ændringer eller at, den særlige taskforce, der er oprettet til at komme til bunds i økosagerne, bliver færdig inden for nær fremtid. 

- Vi har gjort opmærksom på udfordringerne med alt for stort arbejdspres, dårlig styring og dårlig trivsel i en lang periode, men der sker ingenting. Derfor er jeg dybt bekymret for, at det måske bliver endnu værre i 2023, og at nogle kolleger vil blive langtidssygemeldt eller helt søge ud af politiet, fordi de ikke kan holde til det mere, afslutter Anita Frank.

---

Læs mere om, hvordan politifolk i Østjyllands Politi oplever situationen med afgivelser og arbejdspres som følge af, at alt er sat ind på at afvikle økosager. Se links til artikler. 

Læs Østjyllands Politis svar på kritikken, som rejses i denne artikel af politiforeningen.