Stilhed før menneskestorm

Af Nicolai Scharling og Tania Kejser   27/3-2013

En lille soveby på grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet har gennem de seneste år været genstand for et særpræget syn. Området har været brugt at menneskesmuglere til at bringe illegale migranter fra øst til vest, ved at krydse floden Evros, der skiller de to lande. I 2011 kom over 55.000 illegalt ind i Schengen på den måde.
Op mod 300 strømmede deagligt igennem markerne og over floden, hvor landsbyens indbyggere ind i mellem kunne finde ligene af dem, der ikke klarede at komme over på den anden side. De, der nåede frem, fik en midlertidig opholdstilladelse udstukket af de græske myndigheder, med beskeden om at vende tilbage til deres eget land inden 30 dage.
- Det var der naturligvis ingen, der gjorde. I stedet fortsatte de til Athen og Thessaloniki, fortæller Dimosthenis Kamargios. Han er presseofficer i det samarbejde, som er sat i stand mellem det europæiske grænseagentur FRONTEX og det græske politi som følge af den massive indvandring.

Hvor længe har Grækenland råd?
Til sidst blev strømmen af illegale for meget for både Grækenland og de europæiske partnere i Schengen. 
6. august 2012 flyttede den græske regering derfor 1.800 ekstra politifolk til grænselandet mod Tyrkiet. Formålet var, at sætte en effektiv prop i en af de mest hullede ydre grænser i Schengen. 
Og det har de gjort.
Antallet af illegale er faldet til få håndfulde dagligt. Faktisk er antallet så lavt, at de udsendte politifolk fra FRONTEX, er begyndt at kede sig.
Fra at have massivt travlt er der blevet stille. 
Måske så stille, at FRONTEX vil trække en del af sine folk tilbage eller sende dem til andre grænseregioner. Flere er allerede blevet flyttet til de græske øer, hvor man har oplevet at menneskesmuglerne har lavet et par forsøg på at sende illegale indvandrere i land.

Tyrkiet gør intet
Stilheden i Evros-regionen varer sandsynligvis kun kortvarigt. De mennesker, der indtil nu er nået til Tyrkiet i deres flugt fra fattigdom og eget land, må være et eller andet sted på den anden side af grænsen. Sådan lyder den generelle holdning. 
Som den øverste politileder i regionen, Georgios Salamangas, tidligere har udtalt:
- Når de illegale migranter først kommer frem til Tyrkiet, så er de også sikre på at komme ind i Schengen. Tyrkiet gør nemlig intet!

Søger mod nord
Problemet er den menneskesmugling, som ifølge Europol har vokset sig på størrelse med narko-økonomien. De færreste illegale migranter når frem til Schengens ydre grænser uden først at have betalt mellem 50.000 og 100.000 kroner til kriminelle organisationer. 
Pengene er så store, at menneskesmuglerne har råd til at lægge økonomisk arm med det græske fallitbo. Ingen tror på, at græsk politi har økonomi eller overskud til at opretholde en indsats, der lægger beslag på 1.800 af landets politifolk fra andre dele af landet.
Især ikke, hvis de illegale migranter alligevel kan "eksporteres" ud af Grækenland og videre ind i Schengen-zonen og dermed væk fra stigende højredrejning og forfølgelse i Athens kriseramte gader. Vilkårene i Grækenland er nemlig så barske, at de fleste automatisk søger mod nord.

Hvor bliver de af?
Græsk politis indsats evalueres i november. De 1.800 politifolk kan sandsynligvis ikke holdes væk hjemmefra familier og lokale ekstra jobs - som små jordbrug, restauranter med videre - ret meget længere.
I mellemtiden spekulerer politiet på, hvad der bliver af de illegale migranter, som venter på at indsatsen skal stoppe.
- Det er en underlig ventetid, for vi ved, at de må være et eller andet sted. Vi formoder, at de blandt andet bliver gemt i lejligheder i Istanbul, men ingen ved hvor. Frygten er, at det hele eksploderer, hvis græsk politi stopper indsatsen, siger Jens Peter Stehr-Nielsen, som er udsendt fra Rigspolitiets Nationale Udlændinge Center for FRONTEX.

FRONTEX har hjulpet
Jens Peter Stehr-Nielsen koordinerer arbejdet for en del af de screenere fra FRONTEX, som bistår græsk politi med at identificere nationaliteten på de illegale migranter. De bliver tilkaldt, når grænsepolitiet møder folk uden papirer – og det er nye toner. 
Hvor en illegal indvandrer tidligere fik fripas til at komme videre ind i EU, mødes de nu af et hold af screenere, som arbejder for at finde ud af, hvilket land, personen stammer fra. Det har betydning for, om personen kan sendes tilbage eller ej. 
Ligeledes tages fingeraftryk, og der lægges en plan for, om personen skal sendes tilbage til sit eget land, eller om der skal startes en asylsag, hvis vedkommende søger asyl. Ingen af de illegale indvandrere, som stoppes i regionen har id-papirer med. Det er nemlig ofte en fordel at udgive sig for at være fra et andet land. Irakere forsøger måske at kalde sig libyere, iranere at udgive sig for at være afghanere og så videre. Det handler om, hvor stor risikoen er for at blive udvist eller sendt retur.

Grækerne har oppet sig
Tidligere var screeningen mere tilfældig. Derfor er de græske statistikker måske heller ikke helt troværdige, når de anslår nationaliteter på strømmene af illegale migranter, som er kommet ind i landet. Blandt andet fylder Bangladesh procentuelt meget til trods for, at FRONTEX sjældent møder folk herfra.
På samme måde bistår udsendte fra tysk-, lettisk-, finsk politi og andre EU-lande med at overvåge grænsen og hjælpe deres græske kolleger.
- Det er en positiv historie. Det er et meget samarbejdsvilligt græsk politi vi har med at gøre. Det er som om de er gået et gear op. Desuden har hele FRONTEX-samarbejdet uvurderlig betydning for vores netværk på tværs af grænser i det arbejde, vi kan lave, når vi kommer hjem, fortæller Jens Peter Stehr-Nielsen.
Der er sket noget i den tid, hvor FRONTEX har assisteret græsk politi. For et år siden så situationen helt anderledes ud, fortæller en af hans kolleger, som er vendt tilbage til endnu en udstationering i Evros-regionen. Han vil dog ikke citeres ved navn. Ifølge ham, var græsk politi så overvældet af opgaven, at de virkede apatiske og så hjælpeløst til.
- Jeg husker, at der sad 370 mennesker på togskinnerne ved en nedlagt station. De sad bare der i timevis, uden at de græske politifolk gjorde noget andet end at stå ved siden af og snakke, fortæller han.
I dag er situationen en anden – i hvert fald midlertidigt.
Græsk politi er på mærkerne. Når de illegale er bange for at blive taget skyldes det, at de ikke længere blot udstyres med 30 dages ophold, men derimod opsamles i lejre bag trådhegn, hvor de risikerer at skulle blive boende i op til et halvt år – og efterfølgende at blive sendt tilbage til det land, de kommer fra
- Det ønsker ingen. Så menneskesmuglerne holder dem tilbage og sender kun stikprøver over grænsen, siger Dimosthenis Kamargios.

Et græsk-tyrkisk problem
Et andet problem med grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet er den totale mangel på dialog og samarbejde. I begge lande er grænsen militær-zone, hvor vagttårne på rad og række stirrer på hinanden – og hvor politiet skal spørge om tilladelse for at komme. Der er soldater og kaserner over alt, mellem de solsvedne majsmarker og små bjerge som udgør grænselandet. Men militæret blander sig helt uden om grænseoverløber-konflikten. De hverken anholder eller tilbageholder. De kontrollerer bare. 
- Først med FRONTEX har vi fået etableret en dialog, hvor politiet på begge sider af grænsen kontakter hinanden, når de ser personer, som illegalt er på vej til at krydse grænsen. Vi kan også se, at tyrkisk politi griber ind og henter de illegale, når vi kontakter dem, fortæller Jens Peter Stehr-Nielsen.
I februar i år begyndte grækerne at bygge et hegn, som skal forskanse landet mod menneskestrømmene på de 18 kilometer af grænsen, hvor floden Evros ikke løber. Den græske regering har bevilget et større millionbeløb til konstruktionen. Fundamentet er støbt, men hegnet stadig ikke opført.

Hvornår vokser strømmen?
Hjemme i Danmark anslår man ifølge det Nationale Udlændinge Center hos Rigspolitiet, at størstedelen af de illegale migranter, som kommer til Danmark og det øvrige Skandinavien, er kommet via den græsk-tyrkiske grænse.
I Danmark beskæftiger kun tre personer sig decideret med menneskesmugling, til trods for, at det er dokumenteret af Europol, at menneskesmugling udgør den måske største enkeltdel af de organiserede banders indtjening. Så overblikket er måske derefter. 
Sidste år søgte omkring 30.000 personer asyl i Sverige. En stor af dem er kommet til landet via Danmark. Med andre ord smugles der sandsynligvis dagligt adskillige mennesker gennem Danmark, uden at vi aner det. Dertil kommer et betragteligt antal fra især Somalia, som lander i Københavns Lufthavn uden at blive tjekket (se artikel side 12)
Ligesom i Grækenland venter man ifølge en ansat her spændt på, hvilke fremtidige menneskestrømme der vil tegne sig. Ikke mindst med tanke på de mange tusinder af flygtninge, som pt. er strandet i lejre i Sydtyrkiet og i Libyen, som følge af den syriske borgerkrig. Det vil med stor sandsynlighed føre en større bølge flygtninge og asylansøgere med sig.
- Vi har ikke rigtigt set dem komme endnu. Men som udviklingen er i Syrien, må de komme før eller siden, fortæller den græske pressetalsmand, Dimosthenis Kamargios.

EU er en hullet si
Tilbage til den ansatte FRONTEX-mand, som har været i Grækenland ved flere lejligheder.
Han undrer sig – som mange af hans kolleger – over den måde EU har skruet grænsearbejdet sammen på. EU lader de lande, som har ydergrænserne, og som ikke har råd, tage ansvaret for det store slæb. De skal vogte grænser for andre - og i en krisetid bliver det uhensigtsmæssige måske særligt synligt.
- De folk, som kommer over grænsen, kommer ikke for at tage til Grækenland eller Sydeuropa. De vil mod nord. De har betalt mange penge for at komme langt. De har et klart mål om Norge, Sverige, Danmark eller Tyskland. De kender endda alt til forskellene på lovgivning, og hvor man har de bedste chancer for at få socialhjælp og opholdstilladelse, fortæller han.
Han - såvel som stort set alle andre med erfaringer inden for bekæmpelse af menneskesmugling - har den gennemgående holdning, at dem som har mest gavn af tingene som de er nu, det er menneskesmuglerne. For mens den midlertidige indsats i Evros-regionen trækker ressourcer ud af græsk politi, har menneskesmuglerne råd til at vente.