Henrik Poulsen identificerer savnede danskere: - Vi giver de døde en identitet og de pårørende en afslutning

Tekst og foto  Anne Nyhus Haurum

Hvad er dit fulde navn, din alder, titel og dit nuværende arbejdssted i politiet?

- Henrik Poulsen, 58 år, politiassistent – NSK, NKC, Gerningsstedsstedsafdelingen – Eftersøgning og DVI.

Hvad består dit nuværende arbejde helt konkret i?

- Jeg arbejder med at identificere forsvundne mennesker. Sammen med min mangeårige erfarne kollega Alf Topp, koordinerer jeg identifikationsarbejdet, når der er savnede danskere/udlændige og uidentificerede døde personer – herhjemme såvel som i udlandet.

- Vi bistår politikredsene med identifikationsarbejdet, når der er sket en katastrofe, som for eksempel togulykken ved Storebælt i 2019.

- Vi hjælper politikredsene i daglige sager, når en person er meldt savnet, eller der bliver fundet en uidentificeret død person.

- Vi hjælper Udenrigsministeriet med at udfinde og foretage underretning af pårørende, når en dansker dør eller er kritisk syg i udlandet

- Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) underviser internt på Politi­skolen, men også på nordisk plan, hvor vi i regi af Disaster Victim Identification (DVI) har et godt samarbejde i forbindelse med uddannelse, øvelser samt informationsudveksling.

- Når vi skal identificere en død person, bruger vi som udgangspunkt de primære identifikationsmarkører: DNA, tænder og fingeraftryk. Derudover kan vi supplere med sekundære identifikationsmarkører – for eksempel pacemaker, implantater fra en hofte- knæ- eller benoperation, hvor der er indsat skruer/skinner, da disse som regel er forsynet med serienumre.

Om NKC

Nationalt Kriminalteknisk Center (NKC) understøtter på landsplan politikredsene med den specialiserede del af bevissikringen, som kræver særlig kriminalteknisk ekspertise, rutine og udstyr. NKC yder efter anmodning bistand til politikredsene med bl.a. ydelser i forbindelse med gerningsstedsundersøgelser, sporsikring, bombe- og ammunitionsfund og identifikation af døde.

Endvidere leverer NKC laboratorieundersøgelser vedrørende fingeraftryk, DNA, våben, spor, dokumenter, rekonstruktioner og foto- og videodokumentation. NKC udfærdiger på baggrund af disse tekniske erklæringer til brug for straffesagsbehandlingen i politikredsene og med henblik på bevisførelse i retten.

Hvordan har dit karriereforløb i politiet været?

- Jeg påbegyndte min uddannelse i politiet i 1988 og blev færdiguddannet i 1991.

- Jeg startede min karriere i politiet som tjenestegørende i beredskabet og Vesterbro-patruljen på det daværende Station 1 samt turnus i kriminalpolitiet i årene 1991-1998.

- Siden tog jeg til Grønland, hvor jeg havde syv spændende og lærerige år i Narsaq politidistrikt. Narsaq er beliggende i Sydgrønland og var bemandet med tre polititjenestemænd og en stationsleder. Her indgik jeg i det daglige beredskab, mødte i Kredsretten som politianklager, lavede fiskeriinspektioner med søværnet, deltog ved SAR-operationer, herunder efterforskning af flere flystyrt, deltog i narkoefterforskning, arbejdede med SSP og var i flere perioder fungerende stationsleder.

- Hjemme fra Grønland var jeg i perioden 2005 – 2011 tjenestegørende ved beredskabet i Ringsted samt tilknyttet kredsdelingen i Midt- og Vestsjællands Politi.

Siden 2011 har jeg arbejdet i afdelingen for Efterforskning og DVI, Disaster Victim Identification. Afdelingen hører under Gerningsstedsafdelingen i Nationalt Kriminalteknisk Center i National enhed for Særlig Kriminalitet.

Hvad er dine mest interessante opgaver? Hvorfor?

- Det lyder måske morbidt, men når vores lille tomandskontor lykkes med at koordinere identifikationsindsatsen i forbindelse med en større hændelse, er det fagligt tilfredsstillende. For når vi lykkes med at identificere døde mennesker hurtigt og præcist, kan de pårørende få ro og afklaring.

- Det specielle ved mit arbejde er måske, at jeg arbejder med at identificere døde mennesker, men at jeg netop gør det med de levende mennesker i tankerne. For vi giver de døde en identitet og de pårørende en afslutning.

Kan du nævne en specifik opgave, som gik særligt godt?

- På et tidspunkt havde jeg en opgave, hvor en udenlandsk paraglider var meldt savnet ved den jyske vestkyst. Der blev fremskaffet tandoplysninger samt DNA-profil fra hjemlandet, og han blev efterlyst internationalt via Interpol. Flere måneder senere fangede nogle fiskere en paraglider-skærm, et hoved og en krop i deres net. I forbindelse med identifikationen brugte vi tandoplysningerne til at identificere hovedet, og obduktionen viste, at afdøde havde haft et kompliceret benbrud. Pårørende til savnede kunne oplyse, at savnede havde været ude for en skiulykke i Italien for flere år siden, før han forsvandt. Der blev via et italiensk hospital fremskaffet en CD-ROM med røntgenbilleder fra benoperationen, og her var placering af metalskinner samt skruer meget præcist beskrevet med serienumre. Hoved og krop blev derefter kædet sammen ved sammenligning af DNA-profiler. Derefter kunne afdøde frigives til de pårørende, der fik en afklaring og afslutning.

Om DVI

Politiets specialister i at identificere forsvundne og savnede personer sidder i den afdeling, der hedder Eftersøgning DVI, Disaster Victim Identification. Afdelingen hører under Gerningsstedsafdelingen i Nationalt Kriminalteknisk Center.

DVI arbejder til daglig med identifikation af savnede og uidentificerede døde personer. DVI står for at vedligeholde og opdatere det internationale DVI-system, der indeholder oplysninger på savnede personer og oplysninger på uidentificerede døde, til brug for identifikation.

DVI støtter politikredsene i sager med savnede personer. Afdelingen assisterer blandt andet med at indhente før-døden-oplysninger (AM) på savnede personer, det kan være signalement, særlige kendetegn, tandoplysninger, lægeoplysninger, fingeraftryk samt DNA.

Formålet er at samle alle oplysninger om den savnede i et nationalt register, så DVI kan søge informationerne frem den dag, man finder et uidentificeret lig, hvorefter man kan anvende oplysningerne til brug for identifikation. DVI samarbejder dagligt med politikredsene, Interpol og politimyndigheder verden over.

DVI benytter de tre primære identifikationsmarkører til at fastlægge sikker identifikation: Tandoplysninger, fingeraftryk og DNA. Hvis der er match på blot én af disse, kan endelig og sikker identitet på afdøde fastlægges. Derudover kan der suppleres med sekundære identifikationsmarkører såsom tatoveringer og pacemaker m.m.

Hvilken type kriminalitet og/eller samfundsproblemer er dit arbejde med til at løse?

- Som samfund har vi en forpligtelse til at finde savnede personer og til at identificere døde. Den forpligtelse går jeg hver dag på arbejde for at leve op til.

Hvori består dine største arbejdsmæssige udfordringer?

- Jeg befinder mig i den privilegerede situation, at jeg synes, det går godt. Min nærmeste og eneste kollega Alf Topp med præcis samme fagspeciale, har jeg delt skrivebord med i 13 år, og vi udholder hinanden så godt, at vi også tager på skiferie sammen.

Hvorfor tog du springet fra ”almindelig” politiassistent til specialist?

- Jeg havde på det tidspunkt arbejdet i beredskabet i årevis, og jeg havde lyst til at prøve noget nyt. Under min udsendelse til Grønland havde jeg oplevet, hvordan man i forbindelse med et flystyrt arbejdede med at identificere de døde, hvilket havde vakt min interesse allerede dengang.

- Arbejdet med at identificere savnede/uidentificerede mennesker har vist sig at være det helt rigtige for mig.

Hvordan tog du springet?

- Jeg havde lyst til at blive rigtig dygtig til én ting. Det er både personligt og fagligt tilfredsstillende. Så jeg søgte en opslået specialiststilling, og det har jeg aldrig fortrudt. Man ved ikke rigtig, hvad dagen bringer, og hvilke opgaver, der ligger i vores funktionspostkasse. Alle opgaver er forskellige og har mange gange forskellige tilgange og løsninger.

Hvordan påvirker det dig at arbejde med lig/døde som er komme meget svært til skade?

- Man kan på lang sigt ikke undgå at blive påvirket af arbejdet i perioder, både det visuelle men også i høj grad af nogle af de historier, der ligger bag en sag. Om det er en ulykke, katastrofe, noget kriminelt, selvmord eller andet – og specielt hvis der er børn indblandet – bliver jeg i hvert fald meget påvirket.

Hvad gør du for at bearbejde det?

Hvis der har været en konkret hændelse, bliver der afholdt psykologisk debriefing, og vi har obligatoriske 1:1 samtaler med politiets psykologtjeneste. Derudover bruger min gode kollega og jeg hinanden til at snakke sager igennem.

Hvad er din opfordring til andre, der ønsker at specialisere sig inden for politifaget?

- Hvis man er nysgerrig efter at specialisere sig, kan jeg kun opfordre til, at man rækker ud. Et nysgerrigt sind og en struktureret tilgang til arbejdet er en fordel. Og som specialist kan man bidrage med ekspertviden til kredsen, der kan få afgørende betydning for sagen.