Skyderiet i Fields - Der er altid en regning bagefter

Af: Nicolai Scharling

Uanset hvor dygtige vi bliver, uanset hvor hårdt vi arbejder på at minimere de psykiske omkostninger for vores politifolk, så vil der altid være ulykkelige sygehistorier i halen på indsatser, som den i forbindelse med skyderiet i Fields.

Sådan lyder konstateringen fra formand i Københavns Politiforening, Ole Sønder.

– Vi gør alt, hvad vi kan. Vi har øjeblikkeligt fokus på psykologisk førstehjælp, vi og ledelsen bliver dygtigere og dygtigere til at se kollegerne i øjnene, men på bundlinjen står vi bare med en håndfuld kolleger, som stadig er sygemeldte, og en del andre som kan være hårdt ramt, og hvor læsset kan vælte næste gang, de udsættes for en voldsom hændelse, fortsætter foreningsformanden.

Han glæder sig over, at den taktiske indsats og politiets håndtering gik godt, men påpeger, at der dog er skår i glæden, fordi der altid er en bagside af voldsomme hændelser, hvor en række politifolk betaler prisen med langtidssygemeldinger og i værste fald PTSD-diagnoser.

– Jeg kan glæde mig over, at ingen politifolk blev skudt, at politifolkene reddede liv og skabte tryghed i en fuldstændig uoverskuelig situation, og at vi ikke står med en række DUP-sager. Men jeg kan ikke helt føle glæde, når jeg ved, at der vil være politifolk, som har det skidt, fordi der er en pris, som følger med at være indsat under så ekstreme forhold og tilsat nogle enormt store krav – ikke bare til professionalisme, men også til indlevelse, at tage ansvar for hundredvis af mennesker i panik og chok, og samtidig føle, at man er et muligt mål, fortæller Ole Sønder.

Han er dog pavestolt af den måde, som hundredvis af politifolk fra flere kredse viste professionalisme, engagement og løste en voldsom, psykisk meget hård og kaotisk situation til alles beundring. Og han er glad for, at alt spillede fra top til bund, og at samarbejdet mellem alle parter, herunder ledelsen, fungerede så godt, samt at fokus fra alle sider, udover selve indsatsen, også var rettet mod politifolkenes sikkerhed og psykiske sundhed.

– Vi har virkeligt lært noget, siden Omar skød i 2015, og vi tager alle ansvar og sørger for, at fokus er de rette steder, og at der er styring i det omfang, der kan være styring. Og så ser vi kollegerne i øjnene og gør, hvad vi kan, for at sikre den psykologisk førstehjælp, siger han.

Hårdt påvirkede politifolk

Da alarmen lød over skyderiet i Fields, blev Københavns Politiforening også straks kontaktet.

Næstformand i politiforeningen, Jesper Bach, kørte øjeblikkeligt fra hjemmet i Malmø mod Station City, og et netværk af talsmænd og tillidsrepræsentanter satte kursen mod øvrige stationer og opsamlingssteder, samt KSN.

– Det handlede om straks at få afklaret, om politifolk har afgivet skud. For så skal vi have fat i advokatbistand. Derefter skal vi have skabt et overblik samt sikre, at der er psykologer og fokus på psykologisk førstehjælp, ligesom vi skal tage styringen på en lang række områder, hvor vi og ledelsen supplerer hinanden og sørger for, at det kører bedst muligt, fortæller Jesper Bach.

Han husker startfasen som kaotisk, fordi man stadig ikke var klar over, om der var flere gerningsmænd, eller om der var tale om terror.

– Klokken cirka 01.00 om morgen begynder de første patruljer drypvist at komme ind. Det handler om at få kigget dem i øjnene, og det er dér, det for alvor går op for os, at det her har været alvorligt og meget hårdt. Man kan se det i deres blik. De er trætte og påvirkede. Vi får snakket tingene igennem og lavet taktisk og psykologisk defusing, får registreret hvad de har lavet, og hvor de har været, og så får vi snakket med ledelsen og HR om, hvad vi skal gøre, og hvordan. Nogle går direkte hjem på ferie. Hvad er rigtigst for dem? Og så videre og så videre. Der er politifolk fra flere kredse og flere afdelinger, vi skal have samlet op på, siger Jesper Bach.

Tænk på alle de timer, som politifolkene i Fields gik rundt og afsøgte og sikrede det enorme center, og hvordan de alle steder fandt skræmte og chokerede mennesker, som havde gemt sig. De skal give livreddende førstehjælp, være psykologer og så videre og så videre, eller hvordan de selv ikke vidste, om der rundt om næste hjørne ventede en gerningsperson.

God opsamling og afslutning

Sammen med ledelsen beslutter man at lave fire taktiske, operative orienteringer i den følgende uge for at få samlet op på indsatsen og for at få givet politifolkene en følelse af, at indsatsen er afsluttet og en forståelse af sammenhængen.

– Ellers er den ikke afsluttet og arbejder videre i hovedet bagefter. Man er blevet sendt i forskellige retninger med forskellige meldinger, og har måske en manglende forståelse af hvorfor? Samtidig er der bekymringer og oplevelser, som også skal behandles omkring andre kollegers oplevelser. Det er utroligt vigtigt mentalt at få gjort, siger Jesper Bach.

– Derfor har vi også samlet op med en femte taktisk, operativ orientering her sidst i august for alle de politifolk, som var taget på ferie eller hjem til deres kreds, siger Jesper Bach.

Han har stor ros til ledelsen for at have fokus på netop behovet for psykologisk og taktisk opsamling og for de koncepter, der blev kørt efter hændelsen.

– Den var meget voldsomt, og blev oplevet meget voldsomt. Også for afdelinger, som måske ikke havde været ude ved selve Fields. Blandt andet efterforskerne, som havde siddet og set – og stadig gennemser – videomateriale fra skyderiet. Det har vi lært meget af, og det har vi heldigvis været hurtige til at samle op på, så vi kan være endnu bedre næste gang, fortæller Jesper Bach.

Et enormt pres for politifolkene

Både Ole Sønder og Jesper Bach henviser til, at der er mange forhold omkring en indsats, som eksempelvis det enorme psykiske pres politifolkene oplever, som offentligheden måske ikke er klar over eller forstår.

-  Tænk på alle de timer, som politifolkene i Fields gik rundt og afsøgte og sikrede det enorme center, og hvordan de alle steder fandt skræmte og chokerede mennesker, som havde gemt sig. De skal give livreddende førstehjælp, være psykologer og så videre og så videre, eller hvordan de selv ikke vidste, om der rundt om næste hjørne ventede en gerningsperson. Tænk på de politifolk, som ankommer til Fields og bliver mødt af en bølge af tusindvis af skræmte, skrigende og paniske mennesker på flugt, og skal gå ind uden helt at vide, hvad der venter. Tænk på alt blodet, på de sårede. Alt var vanvittigt og ekstremt. Det påvirker, siger Jesper Bach.

- Dertil kommer de politifolk, som skal sikre og evakuere adskillige tusinde mennesker, primært unge koncertgæster fra Royal Arena, uden at vide, om der vil blive skudt, eller om der er fare. De har et enormt ansvar og samtidig en klar bevidsthed om, at de er udsatte og måske et mål for gerningspersoner eller terror. Det er også med den følelse, flere kører rundt og bevogter i København. Det er derfor, det faktisk slider ekstra hårdt, fordi politifolkene godt ved, og er meget bevidste om, at de måske er målskiver. Men det er ikke bare politifolk, men hele organisationen som er presset og påvirket og skal have støtte. Herunder de administrative som tager imod alarmopkaldene, supplerer Ole Sønder.

Vi sender dygtige politifolk ud i ekstreme situationer, hvor de skal kunne klare alt. Det trækker meget store veksler på deres sociale kompetencer, indlevelse og menneskelige og mentale ressourcer ved siden af alt det politifaglige. Det er voldsomt krævende, og det er også noget, som efterlader spor bagefter, og som fylder yderligere i rygsækken af voldsomme oplever fra politijobbet i øvrigt.

Yder psykologisk støtte til borgerne

De henviser også til de politifolk, som møder ind et par timer før psykologerne, under en stor opsamling for pårørende dagen efter, og skal hjælpe med psykologiske støtte til mennesker i krise og angst.

– Der hviler et enormt pres på politifolk, særligt i sådan en situation. For de er til stede, og de skal løse ALT. Flere har i øvrigt selv haft venner og børn, som har været i Fields, eller kommer der selv privat. Det kommer meget tæt på og ind under huden på den måde. Det kunne være deres børn eller deres familie. Det glemmer man. Det påvirker altså at møde hundredvis af borgere, som er styrtet afsted med deres børn under armen, ramt af panik og dødsangst. De mennesker dukkede senere op efter hittegods som barnevogne og mobiltelefoner, eller skulle hente deres biler, og her skulle politifolk og andre faggrupper på stedet også tage sig af psykologisk støtte for mange borgere. Det slider bare og kræver en lang række kompetencer, siger Jesper Bach.

Vi skal blive endnu bedre

For politiforeningen handler indsatsen i Fields primært om at lære og at sikre, at den læring bruges til gavn for hele politiet og også en politisk og folkelig forståelse.

– Vi sender dygtige politifolk ud i ekstreme situationer, hvor de skal kunne klare alt. Det trækker meget store veksler på deres sociale kompetencer, indlevelse og menneskelige og mentale ressourcer ved siden af alt det politifaglige. Det er voldsomt krævende, og det er også noget, som efterlader spor bagefter, og som fylder yderligere i rygsækken af voldsomme oplever fra politijobbet i øvrigt. Vi skal gøre alt for at hjælpe dem og minimere risikoen for blandt andet PTSD. Det kan kun gøres ved hele tiden at blive bedre til at samle hurtigt op, hjælpe og give dem den støtte, der skal til efterfølgende, samt at forstå at politifolk er mennesker med brug for tid til restitution, uddannelse, hjælp og et system, som samler dem op, fastslår Ole Sønder.