Særlige evner: Casper er supergenkender

Af: Karina Bjørnholdt

Når 38-årige Casper ser et ansigt, han tidligere har stiftet bekendtskab med, er det, som om der følger en lille informationspakke med inde i hans hoved. Den fortæller ham, hvor han har set personen før, i hvilken anledning, hvad de eventuelt har talt om og så videre. Informationer, der oftest holder stik, selvom mødet måske ligger år tilbage, eller hvis han kun har set personen på et grynet overvågningsbillede og aldrig har truffet vedkommende.

Men Casper har en helt særlig evne til at huske og genkalde sig ansigter. Han er en såkaldt supergenkender. En meget lille procentdel af befolkningen er født med denne særlige evne, der betyder, at de stort set aldrig glemmer et ansigt, og at de kan genkende personer ud fra selv få og uklare tegn.

- Selvom jeg kører forbi en person ved et busstoppested med 70 kilometer i timen, kan min hjerne alligevel nå at registrere en hel masse om det ansigt, og hvor jeg har set det før, fortæller 38-årige Casper, der arbejder i lokalpolitiet Aarhus Vest i Østjyllands Politi.

Casper er ikke hans rigtige navn, men han ønsker at optræde anonymt i fagbladet, fordi han håber, at han fremadrettet vil kunne bruge sine evner til gavn for hele dansk politi, også i følsomme sager. Derfor anser han det som en fordel – og en tryghed for hans familie – at hans ansigt ikke skiller sig ud fra mængden. Casper smiler og siger, han kan godt høre det ironiske i, at eksperten i ansigtsgenkendelse ikke selv vil genkendes. Men det er sådan, han foretrækker det.

Hvad er en supergenkender?

• En super recogniser – på dansk en supergenkender – er en person, der har en helt særlig evne til at huske og genkende ansigter.

• Betegnelsen super recogniser blev første gang brugt i et studie i 2009 af den amerikanske psykolog Richard Russell. Han estimerede, at cirka to procent af en befolkning er supergenkendere.

• Fordi fænomenet er opdaget så nyligt, ved forskerne endnu ikke helt, hvad der gør nogle få mennesker i stand til hurtigt og effektivt at genkende ansigter og huske dem.

• Den danske professor, Randi Starrfelt, på Institut for Psykologi på Københavns Universitet, har forsket i fænomenet. Ifølge hende er supergenkendere gode til at skelne mellem ting, der ligner hinanden rigtigt meget, fordi deres visuelle system er særligt effektivt.

• I takt med udviklingen af kunstig intelligens kunne man tro, at supergenkendernes særlige evner bliver overflødige. Men det er ikke tilfældet, ifølge forskere på området. Ansigtsgenkendelsesprogrammer må nemlig hurtigere melde pas end en supergenkender, hvis billedkvaliteten eller vinklen på et ansigt er dårlig, eller hvis ansigtet er delvist tildækket.

• Er du en supergenkender? Tag en test fra Greenwich University, udviklet af professor Josh P. Davis, på www.superrecognisers.com

Kilde: Videnskab.dk

Billedvæg satte tanker i gang

Det er tre-fire år siden, Casper begyndte at lægge mærke til sine særlige evner. Han havde været små fire måneder i en turnus på lokalpolitistationen i Aarhus Vest, da der manglede politifolk i alarmcentralen, og han blev for en periode flyttet til hovedstationen. Når der indløb efterlysninger til alarmcentralen, vidste han straks, hvem det drejede sig om, hvis de kom fra det vestlige Aarhus, selvom han kun havde tilbragt kort tid i området.

Først troede han, at det måtte være det lokalkendskab, han trods alt havde nået at få opbygget derude, men så alligevel ikke. For hans hjerne kunne straks kæde efterlysningsbilledet sammen med et foto fra den omfattende billedvæg med lokale ”rødder”, der hang på lokalstationen i Aarhus Vest.

- Jeg så for mig, hvor på væggen billedet præcist hang og kunne også huske hvilket navn og fødeår, der hørte til fotoet, husker Casper.

Ingen tvivl om særlige evner

Hans nysgerrighed var vakt, og Casper begyndte at søge oplysninger om fænomenet. Han tog blandt andet en onlinetest i ansigtsgenkendelse fra Greenwich University i England, hvor han scorede 13 ud af 14 mulige point. Det gjorde, at universitetet selv kontaktede ham og spurgte, om de måtte sende han flere tests. Det måtte de gerne, og dem klarede han også med bravur.

Han stødte desuden på en artikel af den danske professor i neuropsykologi og forsker i ansigtsgenkendelse ved Københavns Universitet, Randi Starrfelt. Casper skrev til hende, at han troede, at han var ”en af de der supergenkendere”. Det ville hun gerne undersøge nærmere, og så tog det fart. Professoren sendte en ph.d.-studerende til Aarhus, der interviewede Casper og afprøvede hans evne til at genkende ansigter via en masse medbragte billeder. Det stod hurtigt klart for dem alle, at Casper havde helt særlige evner inden for dette.

- Randi Starrfelt fortalte mig, at man i England kunne blive certificeret som supergenkender. Jeg vidste med det samme, at det skulle jeg også, fordi jeg gerne ville arbejde mere systematiseret med mine særlige evner i mit politiarbejde, fortæller Casper.

En af mine evner er, at jeg kan genkende folk, selvom de er blevet meget ældre eller på anden måde har skiftet udseende. Min hjerne registrerer og lagrer ansigtstræk, kendetegn og mimik i en slags holistisk helhed.

Træning og test i England

Han gik straks i gang med at søge midler fra Kompetencefonden, fik dem, og i november 2022 mødte han op på Thames Vally Police Center lidt uden for Reading i England, hvor kurset blev afholdt. De var otte deltagere på holdet. Syv engelske politifolk og Casper. I engelsk politi screener man systematisk politifolk for, om de har særlige evner inden for ansigtsgenkendelse.

Det var første gang, at der var en dansker med på holdet.
- Jeg var virkelig nervøs. Ville jeg falde igennem? Havde jeg overvurderet mine evner?

Caspers tanker kørte rundt natten inden første kursusdag, husker han. Men de fire dage fyldt med læring og tests forløb godt. Blandt andet blev kursisterne sendt ud i et menneskefyldt storcenter for at spotte syv personer, som de tidligere var blevet vist billeder af. De vidste ikke, hvor mange af dem, der ville dukke op, eller om billederne var up to date. Det var de naturligvis ikke. Alligevel lykkedes det Casper at spotte tre ud af fire mulige.

- En af mine evner er, at jeg kan genkende folk, selvom de er blevet meget ældre eller på anden måde har skiftet udseende. Min hjerne registrerer og lagrer ansigtstræk, kendetegn og mimik i en slags holistisk helhed, forklarer Casper.

Hans bedømmelse på kurset blev en score på 3,4. Det er en meget flot bedømmelse, og som professor Randi Starrfelt senere skrev i en officiel udtalelse om Casper: ”Ved træning i England blev det fundet, at (navn) klarer sig bedre end 99,9 procent af befolkningen i forskelligartede tests af ansigtsgenkendelse (herunder genkendelse af virkelige personer fra gamle og uklare billeder).”

Dobbelttjekker med Casper

Det er nu over et år siden, at Casper fik papir på sine særlige evner. Han bruger ansigtsgenkendelse hver dag i sit politiarbejde i lokalpolitiet. Han er også den, som kollegerne går til.

- Jeg er blevet ham, som alle dobbelttjekker med for at være sikre. Det kan være en kollega, der viser mig et billede og siger: ”Vi er enige om, at det her er…”, og så siger vedkommende ikke mere, men venter på, at jeg forhåbentlig bekræfter, hvem der er på billedet, siger Casper.

Udover at kunne genkende ansigter på selv meget uskarpe overvågningsbilleder eller måske delvist tildækkede ansigter, er han også god til at læse i et ansigt, hvis noget ikke er, som det skal være. Eksempelvis da han og en kollega standsede en bilist, som Casper genkendte fra tidligere. Casper havde registreret, at der var noget i personens ansigtsudtryk, der ikke stemte. De besluttede sig for at ransage bilen, og det viste sig, at føreren havde en skotøjsæske med 1,2 millioner kroner i bilen.

Jeg vil gerne bevise, at ansigtsgenkendelse giver mening, og at der er rigeligt at lave til en fuldtidsstilling. Jeg håber virkelig, at dansk politi også kan se potentialet og perspektiverne, ligesom man kan i andre landes politistyrker.

Vil gerne arbejde landsdækkende

Udover at passe sit daglige arbejde i lokalpolitiet i Aarhus Vest, viser en søgning i sagssystemet POLSAS på ”Casper” kombineret med ordet ”genkendelse”, at Casper har hjulpet andre kredse eller enheder med ansigtsgenkendelser i mindst 76 sager siden 2018. Formentlig langt flere gange, da der ikke findes en decideret søgenøgle eller en rapporttype for ansigtsgenkendelse, og der derfor er tale om et skøn, pointerer Casper. I sin egen kreds har han slet ikke tal på, hvor ofte han matcher et ansigt med et navn. Men tykke chartekker vidner om, at det er langt, langt oftere. Han besøger også byretten i Aarhus så hyppigt som vidne, at stort set alle er på fornavn med ham.

- Min egen optælling viser, at jeg har lavet 280 ansigtsgenkendelser på 256 dage. Det vil sige over én om dagen, da jeg jo også holder fri og ferie, siger Casper.

Han vil gerne arbejde meget mere systematisk med sine evner og bruge dem på fuld tid til gavn for hele dansk politi. Men det er endnu ikke lykkes ham at ”sparke døren ind” til nogle af de steder, hvor politiet arbejder landsdækkende med kriminalitetsbekæmpelse og forebyggelse som for eksempel National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) eller Politiets Efterretningstjeneste (PET).

- Jeg får at vide, at det kræver en ledig stilling, jeg kan søge, men der findes jo ikke en stilling, der er skræddersyet til sådan en som mig, konstaterer han.

Brugen af supergen­kendere i engelsk politi

• Engelsk politi screener systematisk for, om nogle blandt deres politiansatte er supergenkendere.

• Metropolitan Police i London har en decideret Super Recogniser Unit. Her sidder supergenkendere, som blandt andet identificerer gerningspersoner, mistænkte og ofre på overvågningsbilleder.

• Ansigtsgenkendelse føres som et bevis i retten på linje med fingeraftryk og DNA og har ført til, at diverse indbrudstyve, lommetyve og røvere er blevet retsforfulgt og idømt fængselsstraffe.

• Super Recogniser Unit har blandt andet bidraget til, at drabsmænd er blevet fældet, efter at supergenkendere har gennemgået hundredvis af timers optagelser af videoovervågning og har identificeret de mistænktes bevægelsesmønstre.

Kilde: Policeinsight.com, Metropolitan Police

Teknik og talent – en ideel kombination

Casper beskriver, hvordan man i England, USA og Australien, og så småt også i Tyskland, arbejder meget målrettet med at benytte sig af de helt særlige evner, som et fåtal af medarbejderne har.

I England sætter man for eksempel supergenkendere i dørene til større koncerter eller begivenheder i forebyggelsesøjemed.

- De spotter efter ansigter i menneskemængden, som de kan genkende fra politiets kriminalregister. Det er faktisk lykkedes dem at nedbringe antallet af lommetyverier til nærmest nul ved de her begivenheder, fordi de kriminelle bliver genkendt og afvist i døren, fortæller Casper.

Han kan også se store perspektiver i, hvis dansk politi på et tidspunkt får lov at benytte sig af ansigtsgenkendelsesprogrammer. En computer kan nemlig hurtigt og utrætteligt grovsortere i tusindvis af billeder – eksempelvis en mand med blå hue i en større folkemængde – mens den menneskelige supergenkender har øje for andre ting som særlige ansigtstræk og mimik og kan tyde selv grynede billeder, hvor teknikken må give op. Med andre ord kan teknik og særligt talent supplere hinanden ret fantastisk i et samfund med mere og mere overvågning, mener Casper.

Topper nu

Ifølge videnskabelige artikler, som Casper har læst, er hans medførte evner stærkest i aldersspændet 35-45 år.
- De topper hos mig nu, og så bliver de svagere og svagere med alderen, men evnen forsvinder aldrig, fortæller den 38-årige politiassistent.

Casper holder meget af sit arbejde i lokalpolitiet, men hans håb er at kunne bruge al sin tid og evner inden for ansigtsgenkendelse.

- Jeg har allerede lavet oplæg for efterforskerne her i kredsen og skal også mødes med vores EAE (Efterretning og Analyse Enheden) samt med kredsens anklagemyndigheden. Jeg fortæller om, hvordan de kan bruge mine kompetencer, og hvordan man blandt andet kan arbejde mere systematisk med ansigtsgenkendelse som bevis, fortæller Casper.

- Jeg vil gerne bevise, at ansigtsgenkendelse giver mening, og at der er rigeligt at lave til en fuldtidsstilling. Jeg håber virkelig, at dansk politi også kan se potentialet og perspektiverne, ligesom man kan i andre landes politistyrker, tilføjer han.

Og måske tæller dansk politi endda flere supergenkendere? I hvert fald mener Casper at have spottet lignende talent hos en kollega, og han har derfor anbefalet ham at følge i hans fodspor og tage en tur til England for at få det efterprøvet.

Casper har i øvrigt ladet sig teste via Greenwich University, om han også har særlige evner inden for stemmegenkendelse. Svaret var – måske ikke så overraskende – et ja.
- Til gengæld glemmer jeg en nummerplade lige så hurtigt, som jeg har læst den, smiler han afvæbnende.