Pressede politifolk: For meget politisk indblanding og for få hænder
Næsten ni ud af ti politifolk mener, at de har svært ved at udføre deres arbejde tilfredsstillende, fordi de har alt for travlt. Otte ud af ti mener, at politiet i alt for høj grad bliver politisk detailstyret. På trods af en stærk korpsånd, som binder kollegerne sammen, har mere end hver tredje overvejet at søge orlov eller helt ud af politiet. Det viser besvarelserne i en undersøgelse, Politiforbundet har foretaget blandt et udsnit af medlemmerne.
Af Karina Bjørnholdt og Anne Nyhus Haurum
Foto: Jakob Boserup
Politifolk er pressede. For få kolleger skal løse alt for mange opgaver, de oplever en høj grad af detailstyring samt formålsløse måltal og registreringer. Der rykkes konstant rundt på ressourcerne, alt efter hvor det politiske fokus er, og politifolkene oplever moralsk stress, fordi de ikke kan udføre deres job tilfredsstillende – hverken i forhold til egen politifaglighed eller den service, de gerne vil yde borgerne.
Det viser en undersøgelse, som Politiforbundet har foretaget i forbindelse med studiekredsarbejdet. 1.423 medlemmer har anonymt besvaret spørgeskemaet (se dokument).
”Kører på pumperne”
86 procent af de politifolk, der har besvaret spørgeskemaet, oplever, at de løber for stærkt i hverdagen, og at det påvirker deres mulighed for at løse opgaverne tilfredsstillende. 53 procent angiver, at de ”i høj grad” oplever, at politiet mangler timer og ansatte, og at det har negativ indflydelse på opgaveløsningen. 33 procent svarer ”i nogen grad” til spørgsmålet.
Synspunktet uddybes flere steder i kommentarfelterne. Én skriver:
”Politiets ledelse og måde at drifte styrken på er efter devisen: Hvor lidt kan vi nøjes med at bruge? Det giver sig blandt andet udtryk i afdelinger og i et beredskab, som kører på pumperne. For få patruljer, når der sker det mindste, opgaveløsninger som ikke følger koncepterne, fordi der ikke kan frigøres styrker nok på grund af alt for få patruljer at gøre godt med. Flere og flere tilkald for at hjælpe i det daglige beredskab ved travlhed, som ofte skyldes, at der bare er for få patruljer på arbejde ad gangen.”
En anden konstaterer: ”Der er for få politibetjente til at løse for mange opgaver, og derfor bliver opgaveløsningen derefter.”
En tredje frygter, at der er lange udsigter til, at normeringen – og dermed arbejdsvilkårene – bliver bedre.
”Politiet mangler hænder, hvilket er et kæmpe problem. Hvad værre er, at det kun ser ud til at blive værre, idet der på de sidste to optag på Politiskolen ikke kunne rekrutteres nok folk til at fylde holdene op = der kommer ikke flere hænder”, lyder det i kommentaren.
At flere klasser på Politiskolen ikke har været fyldt op, bekræftes af tal fra Politiskolen. Hvor man sidste år forventede at optage 576 studerende, lykkedes det kun at optage 497. Den seneste flerårsaftale for politiet lover ellers en udvidelse af politistyrken med i alt 450 ekstra politifolk i aftaleperioden, men det kommer ikke til at blive opfyldt. Faktisk tæller dansk politi knap 100 færre polititjenestemænd i 2023 end i 2022, ifølge Rigspolitiets egne tal.
Politikerne blander sig for meget
En anden udfordring for arbejdsmiljøet og politifagligheden, som spørgeskemaundersøgelsen sætter en tyk streg under, er politisk detailstyring. På spørgsmålet om, hvorvidt politifolkene oplever, at der er for mange registreringer og detailstyring til, at de kan løse deres opgaver tilfredsstillende, svarer 47 procent, at det oplever de ”i høj grad”, og 35 procent svarer ”i nogen grad”. Det svarer til, at otte ud af ti politifolk, der har besvaret spørgeskemaet, mener, at deres arbejde påvirkes i negativ retning af registreringer, måltal og detailstyring.
Som én skriver: ”Jeg bruger for meget tid på tiltag, som ikke har effekt på det, der skal løses. Kerneydelsen glider i baggrunden, og indberetninger, registreringer og blanketter dominerer.”
En anden efterlyser sund fornuft frem for, at politiet skal være styret af måltal:
En sag er ikke bare en sag, som skal prioriteres på grund af den gerningskode, den har fået. Indholdet burde have en betydning for prioriteringer. Politikere er alt for langt nede i det politifaglige. De glemmer, at de ikke er den udøvende magt. Samtidig styres de af pressen, hvilket er årsag til alt for meget lovgivning for at tækkes pressen.”
”Der er ingen selvbestemmelse og plads til politifagligt skøn”, konstaterer en tredje.
”Vi svigter borgerne”
På spørgsmålet om, hvorvidt politifolkene oplever, at der er en udbredt tilstand af moralsk stress i dansk politi, svarer 15 procent ”i høj grad” og 51 procent ”i nogen grad”. Moralsk stress kan opstå, hvis man oplever, at man bruger sin arbejdstid og faglighed forkert. Eksempelvis hvis man løber efter måltal og opgaver, der er politisk dikteret, men som man ikke oplever giver politifaglig mening eller yder den rette hjælp til borgerne. Konsekvensen er, at politifolkene kan have svært ved at se både sig selv og borgerne i øjnene.
Som én beskriver det i undersøgelsen:
”Jeg føler, at politiet er alt for dygtige til at acceptere nye krav og arbejdsopgaver fra politisk side, men alt for dårlige til at melde ud, hvad der så skal nedprioriteres. Det stresser mig, fordi jeg føler, at der ikke er sammenhæng mellem forventninger og arbejdsopgaver. Jeg føler derved, at vi svigter borgerne. Og når jeg – og sikkert også mange af mine kolleger – er gået ind i politiet for at gøre en forskel, er det en ganske alvorlig stressfaktor, som burde kunne fjernes.”
En anden savner en øverste ledelse, der siger fra over for politisk detailstyring:
”Øverste ledelse bør være mere tydelige om, hvor mange hænder vi mangler, og hvilke opgaver vi derfor skal nedprioritere. Pt. skal vi prioritere alt, hvilket selvsagt er umuligt og giver moralsk stress.”
I efteråret sendes en TV-dokumentar på tre afsnit, hvor en række tidligere og nuværende politifolk fortæller om en presset politihverdag, formålsløse måltal, og hvordan det kan udløse moralsk stress. Formand for Politiforbundet, Heino Kegel, medvirker også i TV-dokumentaren, der er produceret af Deluca Film, og kan ses på Discovery Networks (Discovery+) og Kanal 5.
Det første afsnit er planlagt til den 25. oktober.
Flere søger væk – eller overvejer det
Oplevelsen af utilfredsstillende arbejdsvilkår kan medføre, at nogle politifolk vælger helt at forlade politiet eller søger tjenestefrihed (orlov uden løn). Rigspolitiets egne tal viser, at der i 2020 og 2021 var henholdsvis 115 og 114 polititjenestemænd, der blev bevilget tjenestefrihed. Det tal var vokset til 181 i 2022.
Medlemsundersøgelsen underbygger, at tanken ikke ligger politifolkene fjernt. Således siger mere end hver tredje (38 procent), at de inden for det seneste år aktivt har overvejet at søge ud af politiet eller at ansøge om orlov. Én af dem, der har overvejet dette, beskriver hvorfor i kommentarfeltet:
”Det er svært og frustrerende at få familielivet til at hænge sammen med weekendvagter hver 2. weekend sidst på året. Jeg har søgt ud af afdelingen ad flere omgange, men uden held. Derfor har jeg en seriøs overvejelse om at kigge ud af systemet og mod det private. Min arbejdsglæde er simpelthen forsvundet.”
En anden skriver: ”Det er et kæmpe problem, at erfarne kolleger søger ud af politiet, og at det er svært at rekruttere nye. Man gør stadig for lidt for at fastholde gode og dygtige kolleger.”
”Korpsånd er altafgørende”
Limen, der får det hele til at hænge sammen for politifolkene, er sammenholdet. 56 procent svarer, at korpsånden ”i høj grad” er god, og 37 procent svarer ”i nogen grad”.
På spørgsmålet om, hvorvidt politifolkene generelt er glade for deres arbejde, tilkendegiver 46 procent, at det er de ”i høj grad”, mens 43 procent er det ”i nogen grad”. Og på trods af for få hænder og oplevelsen af for meget detailstyring, svarer 23 procent, at de ”i høj grad” finder deres arbejde meningsfyldt. 57 procent svarer ”i nogen grad”.
Som én beskriver: ”Kollegerne er dét, der gør, at jeg er glad for mit job. Uden dem var der nok ikke mange, der var ansat i politiet.”
En anden kommentar lyder: ”Jeg føler en helt særlig forbindelse med alle kolleger i dansk politi”, mens en tredje pointerer: ”Politiets korpsånd er altafgørende i vores arbejde – det kollegiale betyder rigtigt meget for politifolk.”
• Spørgeskemaet er udarbejdet af Politiforbundet.
•Det er indgået som led i studiekredsarbejdet i politikredsene, der i 2022/2023 omhandlede emnerne trivsel/moralsk stress og rekruttering. Mellem 1.400 og 1.600 medlemmer deltager typisk i studiekredsarrangementerne.
• Formålet med spørgeskemaet og studiekredsarbejdet har været at indsamle data omkring trivsel/moralsk stress/rekruttering blandt Politiforbundets medlemmer samt indhente inspiration til, hvordan man kan løfte politiarbejdet ud af målkrav og systemer, som modarbejder faglig fornuft.
• Spørgeskemaet er udsendt via analyseværktøjet Defgo og er blevet anonymt besvaret i perioden fra den 23. september 2022 til den 1. juli 2023.
• 1.423 medlemmer har svaret. Heraf 70 procent mænd og 30 procent kvinder.
• Respondenterne har mellem 0 til 35+ års anciennitet i politiet. Flest besvarelser kommer fra gruppen med 0-7 års anciennitet (36 procent), 8-14 års anciennitet (17 procent) samt 15-21 års anciennitet (18 procent).
