Polisförbundet: Vi har brug for en langsigtet plan
At bandekonflikterne i Sverige har fået lov til at vokse sig store og voldsomme skyldes, at politikerne har været for sene til at indse, at svensk politi er underdimensioneret. Sådan lyder analysen fra Lena Nitz, der er ordførende (forbundsformand) i det svenske politiforbund, Polisförbundet. Hun glæder sig dog over, at der nu er bred politisk enighed om at få styrket politiet – både med flere hænder og højere lønninger. Men den langsigtede plan for politiet mangler stadig, mener hun.
Ordførende i Polisförbundet, Lena Nitz, efterlyser en langsigtet plan for svensk politi. Blandt andet ønsker det svenske politiforbund en udvidelse af styrken samt en akademisk politiuddannelse. Lene Nitz efterlyser også en kriminalitetsforebyggende minister, der arbejder på tværs af det juridiske og sociale område.
Af Karina Bjørnholdt
Hvad er det I oplever i politiet i forbindelse med bandekonflikterne i for eksempel Stockholm, Gøteborg og Malmø?
- Vi oplever i stigende omfang trusler og vold, at der skydes i gaderne, og at der sker mange bombesprængninger, som ofte har baggrund i bandeopgør. Der er sket en løbende forråelse af samfundet gennem de seneste fem til ti år samtidig med, at vi er blevet færre politifolk. Det har skabt et kæmpe spænd mellem de opgaver, politiet skal løse, og de hænder vi har til det, og det har politikerne været for sene til at indse. Dertil kommer den store omorganisering af svensk politi i 2015, som tog meget kraft og fokus ud af politiet. Så sammenlagt er det en meget uheldig udvikling.
Hvordan er arbejdsmiljøet for dine medlemmer?
- Det er hårdt. Gennem de seneste fem år er der også stoppet flere politifolk i ”utide”, end vi nogensinde tidligere har oplevet. Det skyldes, at lønnen er for dårlig, at arbejdsvilkårene er for belastende, og at man ikke synes, at der er mulighed for at udvikle sig fagligt. Det er de tre største årsager.
Hvad er det, politifolkene oplever?
- De føler sig for eksempel mere udsatte i deres arbejde. Det har de givet udtryk for i en medlemsundersøgelse, som vi offentliggjorde i efteråret 2019. Vold og trusler har ændret karakter og retter sig nu ikke ”bare” mod politi-
uniformen men også mod dem som privatpersoner samt deres familier. Vi har tidligere set, at der bliver kastet håndgranater eller skydes mod vores politistationer, men nu oplever den enkelte politiansatte også, at banderne retter truslerne direkte mod ham/hende. Vi har blandt andet eksempler på eksplosioner i politifolks private biler, skud gennem døren til deres hjem eller trusler om, at man ved, hvor deres børn går i skole.
Samtidig oplever vores medlemmer heldigvis en stærk støtte fra offentligheden og fra politisk side.
Polisförbundet er en fagforening for svenske politifolk.
Svensk politi tæller omkring små 20.000 politifolk, og 94 procent er medlemmer af Polisförbundet.
Ordførende i Polisförbundet siden 2010 er Lena Nitz. At være ordførende svarer til at være forbundsformand, som er den danske titel.
Der er cirka 30 ansatte i sekretariatet i Stockholm, og på landsplan er der omkring 1.300 tillidsvalgte.
Hvad har Polisförbundet gjort?
- Vi har skubbet på for at få indført, at politifolk ikke længere behøver at identificere sig med deres fulde navn. Vi ønskede dog en mere vidtgående ændring, så det blot var et nummer, man legitimerede sig med – også i forbindelse med rapportskrivning. Det skal hindre, at man kan finde ud af, hvor politifolkene bor, hvis man har fjendtlige hensigter. Vi har også forlangt en bedre ydre beskyttelse af politistationerne. Det er desværre blevet sådan, at der er risiko for hævnaktioner mod politiet, når vi sætter hårdt ind over for den organiserede kriminalitet.
Hvad skal der til på den korte bane for at ruste svensk politi til en ny virkelighed?
- Vi skal samle kræfterne på tværs af landet, sådan som det er sket med Operation Rimfrost, hvor der sendes politifolk til Malmø. Desuden skal vi beskytte politifolkenes identitet. Politikerne skal også blive ved med at udvide politistyrken, for i dag flytter vi rundt på folk for at løfte opgaverne, men så mangler politifolkene jo et andet sted. Det holder ikke. Desuden ønsker vi en bedre løn og en forbedret uddannelse. Både for at beholde de folk, vi har, og for at få dem tilbage, som har valgt at forlade politiet. Men også for at få fyldt pladserne på politiuddannelsen op. Det kan vi ikke i dag.
Hvad skal der til på den lange bane?
- Omverdenen er blevet mere kompleks, global og digital. Den grove vold og organiseret kriminalitet er tiltagende, så i et langt perspektiv må vi forhøje svensk politis kunnen. Derfor ønsker vi en akademisk politiuddannelse, så vi kan højne vores faglighed og for at kunne koble politifaget direkte til forskningen. Det mangler vi i dag. En akademisk uddannelse vil også kunne tiltrække flere unge til politifaget. Polisförbundet har for nyligt lavet en undersøgelse blandt unge voksne, der viste, at otte ud at ti mener, at muligheden for at få en akademisk eksamen er vigtig, når man vælger uddannelse. De unge har behov for at se politiuddannelsen som et fag med fremtid i og ikke som et endegyldigt valg.
Polisförbundet ønsker også en ny, tværgående minister. Hvorfor det?
- Forebyggelse er vigtig for at kunne forhindre rekruttering til banderne. Men det er ikke kun politiets opgave. Det er Polisförbundet og politimyndigheden enige om. Vi arbejder derfor for en kriminalitetsforebyggende minister, der arbejder på tværs af det juridiske og sociale område. I dag har indenrigsministeren retsvæsenet under sig, men ikke de sociale myndigheder, skolerne eller fritidsklubberne. Det hører under socialministeren. Efter vores mening er der behov for et tættere samarbejde og fælles løsninger. Vi mener, at kommunerne skal have flere kriminalitetsforebyggende opgaver. De må tage et større ansvar. Der skal arbejdes på en helt anderledes og tættere måde, hvis Sverige skal forblive et stærkt og stabilt land.
Du har bedt de svenske politikere om at stoppe med at jage billige point. Hvad mener du med det?
- Først og fremmest vil jeg have dem til at tage fat om grundproblemet: At politiet er for få. Men jeg synes også, at det er for let for politikerne at komme med hovsa-forslag for at vise, at de er handlekraftige. For eksempel har der været forslag om, at sikkerhedsvagter skal have større beføjelser til at udføre politilignende arbejde og forslag om at forkorte politiuddannelsen, så der hurtigere kan uddannes flere politifolk. Vi har i stedet efterlyst en grundig analyse på ministerielt niveau. Hvad sker der lige nu i omverdenen? Hvad sker der i politiet som virksomhed? Hvad forventer man, der kommer til at ske? Og derudfra træffe mere langsigtede beslutninger for politiet. Beslutninger vedrørende politiet bliver ofte del af et politisk spil, hvor man som politiker skal vise handlekraft for at blive genvalgt. Men det svenske samfund og politiet har brug for en langsigtet og gennemtænkt plan.
Polisförbundet har længe kæmpet for højere lønninger til deres medlemmer, og det er lykkedes at få politisk ørenlyd. Ved det seneste valg til det svenske folketing talte alle partier for at hæve politilønningerne.
En gennemsnitlig svensk polititjenestemand tjener omkring 3.600 svenske kroner mindre i forhold til, hvad andre statsansatte har som medianløn.
Startlønnen for en svensk polititjenestemand er 26.500 svenske kroner om måneden (2018-tal). Det svarer til cirka 18.700 danske kroner.
Medianlønnen er 33.900 svenske kroner om måneden (2018-tal), hvilket svarer til omkring 24.000 danske kroner.
Til sammenligning tjener en nyuddannet politibetjent i Danmark omkring 27.700 kroner om måneder – svarende til cirka 39.000 svenske.
