Et halvt år med krig i Ukraine: Lars er tilbage i sin mission – Renés mission er lukket ned

Af Karina Bjørnholdt

Politikommissær Lars Grønlund blev i al hast evakueret fra sin EU-mission i Mariopol i Ukraine i februar i år. Det var få dage før, krigen brød ud mellem Rusland og Ukraine. Dengang fortalte han til fagbladet DANSK POLITI, at det værste egentlig havde været at se den ukrainske befolkning betragte EU-konvojen køre væk, og at han næsten kunne høre dem tænke ”Nå, nu forlader EU os også”.
Derfor var det med stor tilfredshed, at han allerede i slutningen af marts kunne vende tilbage til Ukraine.
- Det var godt at komme tilbage og vise, at EU ikke lod dem i stikken. Det er lige før, at arbejdet giver endnu mere mening nu. Der er fuldt drøn på missionen, masser af god vilje til forandringer fra ukrainsk side, på trods af krigen, fordi der nu også er et medlemskab af EU i sigte, fortæller Lars Grønlund.

I fuld drift igen

The European Union Advisory Mission (EUAM) er navnet på missionen, hvis formål er at bistå de ukrainske myndigheder med reformering af den civile sikkerhedssektor, herunder politiet, så det tidligere kommunistiske land rykker tættere på europæiske standarder og principper.
57-årige Lars Grønlund fortæller dog, at missionens mandat er blevet ændret lidt, efter at krigen blev en realitet.
- Missionen har hele tiden været i drift, og efter min hjemsendelse har jeg været med i forskellige arbejdsgrupper, der har arbejdet på, hvordan vi kunne reetablere os i Ukraine og omformulere nogle af de områder, vi arbejder med inden for ligestilling, community safety og menneskerettigheder. Nu omfatter vores mandat for eksempel også rådgivning og støtte til efterforskning og retsforfølgelse af Internationale forbrydelser, herunder krigsforbrydelser, fortæller Lars Grønlund.
Pr. 1. september er EUAM oppe i fulde omdrejninger igen – med hovedkvarter i Kiev og lokalkontorer i Lviv og Odessa. Tidligere var Lars Grønlund udstationeret i kontoret i Mariupol, men det findes ikke længere, da der ikke er sikkert.

Er helt tryg

I foråret var Lars Grønlund udstationeret ved den ukrainske og slovakiske grænse, hvor missionen koordinerede, at nødhjælpen til de tusindvis af ukrainere, der var på flugt, kunne flyde frit mellem EU-landene.
Siden har Lars Grønlund været med til at genopstarte missionens aktiviteter, først i Kiev og siden i Lviv.
- Jeg er helt tryg ved at være tilbage i Ukraine. Sikkerheden i Kiev og Lviv er vurderet til at være i orden og her er ikke farligere end eksempelvis i nogle af de afrikanske lande, hvor der er missioner. Jeg har jo mit personlige sikkerhedsudstyr med mig, og vi har været på et kursus i hostile environment awareness training (heat) – altså hvordan man eksempelvis skal agere i forhold til gidseltagning, siger Lars Grønlund.

Daglige bombealarmer

Han fortæller endvidere, at livet i Kiev og Lviv næsten er tilbage til normalen, hvad angår udbuddet i fødevarer i butikkerne samt restaurations- og bylivet. Og dog.
Der er kommet tjekpoints i hovedstaden, og Lars’ hverdag byder på luftalarmen på daglig basis, ophold i beskyttelsesrum og samarbejde med lokale ukrainere, der bekymrer sig om deres slægtninge ved fronten, eller som kender nogle, der er blevet dræbt.
- Det påvirker naturligvis, og det er da også specielt at skulle søge ly i et beskyttelsesrum. Men man får indøvet en rutine og prøver at arbejde videre i beskyttelsesrummet med telefonsamtaler og andet, der kan klares fra en mobil. Det er sjældent, jeg når at tage min pc med, siger Lars Grønlund.
Han virker helt rolig, og han forklarer, at han jo tidligere var udstationeret i Mariupol.
- Da var jeg jo tæt på ”line of contact” og den væbnede konflikt mellem ukrainere og pro-russiske separatister. Dengang var der jo også krigslignende tilstande i landet, det var bare mindre udbredt, siger Lars Grønlund, der har fået forlænget sin missionskontrakt med yderligere tre måneder frem til årsskiftet.

Kæmpe viden går tabt

Politiassistent René Laursen sender lidt misundelige blikke mod EUAM-missionen, der er retur i Ukraine. Den mission, han var tilknyttet, da han blev evakueret i februar fra Ukraine, er nemlig blevet lukket. En beslutning, der først for nyligt blev truffet først på sommeren efter flere måneders usikkerhed om, hvorvidt det var muligt at fortsætte missionen eller ej.
- Det har været ret frustrerende at hænge i det limbo, siger René Laursen.
Missionen – OSCE Special Monitoring Mission to Ukraine (SMMU) – blev etableret i 2014 og var en ubevæbnet, civil mission, som observerede og rapporterede brud på våbenhvilen, den såkaldte Minsk-aftale, mellem ukrainere og pro-russiske separatister i det østlige Ukraine. Men da Rusland er et af de 57 medlemslande i OSCE, brugte landet sin vetoret til at få lukket missionen ned. Siden februar har der ellers pågået et stort arbejde med at finde en løsning, der kunne forlænge missionens mandat under de nye konditioner og med Ruslands accept. Men altså forgæves.
- Det er virkelig ærgerligt. Det er tale om den største mission i Ukraine – både mandskabs- og indsatsmæssigt, og der går nu uvurderlig viden tabt, siger René Laursen, der er vendt retur til sin gamle stilling i vagtcentralen i Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Er klar til mere missionsarbejde

Ventetiden og usikkerheden, indtil der 1. juni blev truffet beslutning om at lukke missionen, har ikke været nem, fortæller René Laursen, der kun nåede at have tre uger i missionen, inden han blev evakueret.
- Selvom jeg blev hjemsendt, var jeg jo stadig en del af missionen, så jeg har brugt tiden til at tage diverse administrative online-kurser, ligesom der har været ugentlige møder med missionen, hvor alle 800 medlemmer har siddet rundt om i verden og håbet på godt nyt.
I missionens hovedkvarter i Wien er der nu oprettet en særlig mappe med navne på dem, der senest har været tilknyttet missionen, så de er hurtige at rekvirere igen, hvis den engang kan genopstå.
- Jeg har allerede meldt ud, at jeg er klar. Jeg vil gerne bidrage og gøre en forskel. Det er derfor, jeg synes, at Lars er så heldig med at kunne vende tilbage til Ukraine og færdiggøre sin mission. Mentalt er det en stor gevinst, tror jeg.