En ekstrem situation med store frustrationer

Af Nicolai Scharling

Den 11. september gik svenske vælgere til et valg, som i stor udstrækning stod i politiets og tryghedens tegn. Det ser nemlig skidt ud for begge dele i broderlandet.

Allerede i august nåede antallet af skuddræbte 47 og dermed flere end hele sidste år. Antallet af skudsager er i det hele taget det højeste nogensinde, og har kurs mod at toppe rekordåret 2019.

Faktisk har Sverige overtaget Europarekorden fra Kroatien

Der er flere udsatte boligområde, hvor svensk politi mere eller mindre har tabt kontrollen og måttet give op, og hvor banderne efterhånden er blevet så forråede og organiserede, at de sågar tør true og skyde mod politifolk.

Sidste år blev en svensk politiassistent skudt og dræbt, da han kørte uniformeret patrulje på knallert gennem boligområdet Biskopsgården i Göteborg.

Politifolk har selv stået frem i medierne med udmeldinger om, at kriminaliteten er ekstrem. De kalder det mexicanske tilstande. Politifolk forlader stadig arbejdet i utide i stor stil. Det har i flere år været svært at fylde pladserne på politiuddannelsen med kvalificerede studerende.

Udtrykket politikrise har været en fast bestanddel af den svenske debat gennem de senere år.

De flere tusinde ekstra politifolk, som var politisk planlagt og besluttet, er kun kommet i mindre antal.

10.000 bevilgede nye stillinger

Der er stadig flere politifolk pr. indbygger i Sverige end i Danmark, men af de 10.000 ekstra stillinger, politiet fik bevilget frem mod 2024, er kun 1.600 politifolk, 3.000 er fra andre faggrupper, og 5.400 er stadig ikke ansat. Civile efterforskere og andre faggrupper får stadig større indflydelse på politiarbejde og politimyndighed og tilmed til en løn, som ofte er højere end de politiuddannede efterforskere, som varetager samme funktioner.

Denne udvikling kommer i forlængelse af en række år, hvor politifolk og politiledere enkeltvis har stået frem i medierne med deres oplevelser, kun for at blive frosset ud eller angrebet af meningsdannere for at skabe frygt eller tale de forkertes sag.

Derfor har øverste ledelse og det svenske politiforbund været meget forsigtige med deres tilgang til krisen og den del af Sverige, som handler om udsatte boligområder eller områder, hvor politiet har mistet kontrollen. I de senere år har det mest af alt handlet om at hæve lønnen for svenske politifolk. Den er en del lavere end i Danmark.

Store kampagner har skullet skabe politisk fokus på, hvad politiarbejde egentlig er værd. Dog uden, at der har været tilfredshed med resultaterne eller de lønløft, som er kommet fra politisk hold.

”Bluewashing”-kampagne

Det er dog først nu, at politikerne for alvor har lukket op for debatten om politi og tryghed på begge sider af midten.

I 2022 er det anderledes. Nu er politi, tryghed og forråelse på alles læber, spalter og dagsordener blandt politikerne i den svenske Riksdag.

Det har åbnet mulighed for, at Polisförbundet, det svenske politiforbund, kan sætte et markant aftryk og en dagsorden i valgkampen.

I forbindelse med valget har forbundet iværksat en stor kampagne under overskriften ”Bluewashing”.

I materialet beskriver forbundet selv ”Bluewashing” som: ”Polititilgangen går for langsomt, og i stedet for at gøre politijobbet mere attraktivt, ansætter Politimyndigheden andre kompetencer til at udføre politiarbejde. Arbejde de hverken er uddannede eller udrustede til. Vi kalder det for Bluewashing”. Kampagnen slår også fast, at i juli 2022 manglede der 3.961 politifolk i forhold til det, som ellers er aftalt.

Polisförbundet foreslår selv nogle vigtige indsatser, som skal løse politikrisen og politimanglen:

1.
At udvikle og opgradere politiuddannelsen til en højskoleuddannelse, med 180 højskolepoint og en tilsvarende fageksamen, hvor det tydeligt fremgår hvilke kundskaber og kompetencer, som kendetegner en politiuddannet. Samt at der til den uddannelse tilknyttes praksisnær politiforskning, som understøtter mere kvalitativt og effektivt politiarbejde og samtidig gør mere brug af politiets kundskaber og erfaring.

2.
Genindfør titler, som klart angiver politifolks kompetencer inden for visse områder, så det adskiller sig fra andre med samme kompetence. Altså netop at gøre opmærksom på politifagligheden, eksempelvis i efterforskning.

Kampagnen understøttes af data fra en ny stor undersøgelse af tilstanden i svensk politi. Herunder, at to ud af tre svenske politifolk sjældent eller aldrig oplever, at de er nok politifolk til at leve op til virksomhedens krav. At fire ud af 10 politifolk aktivt overvejer at forlade jobbet.  En ud af fire er tvunget til at klare en kritisk situation alene uden mulighed for forstærkning. Og at syv ud af 10 politifolk ikke mener, at der er tilstrækkeligt med karrieremuligheder eller mulighed for at udvikle sig inden for politiet.

Den politiske debat går på kvantitet og ikke kvalitet. Vi skal have de to ting til at hænge sammen. For det nytter ikke, man udvider politiet med kvantitet uden at tænke politikompetencer ind. Derfor taler vi om ”bluewashing”. Vi skal have udvidet styrken med politifolk, og ikke – som det sker nu – hvor det er alle mulige andre fagligheder og faggrupper udefra, som får politimyndighed.

En ekstrem situation

Fagbladet DANSK POLITI har talt med første næstformand i det svenske Polisförbundet, Tomas Stjernfeldt, om valget og den krise, svensk politi står i.

Han fortæller, at kampagnen har været helt nødvendig, fordi svensk politi har været udsat for flere års nedslidning og krise.

- Vi har en politibrist og en ekstrem situation, som giver store frustrationer blandt svenske politifolk. Der er utilfredshed med lønnen, vi har svært ved at rekruttere, og vi oplever et stort videnstab, fordi politifolk forlader arbejdet i utide. Det skal kombineres med et ekstremt hårdt arbejdsmiljø, fortæller han.

Alligevel er næstformanden optimist:

- Det har stået på i flere år, men nu har vi politisk gehør. Det har vi blandt andet opnået gennem vores kampagne, som er blevet godt modtaget blandt medlemmer og i offentligheden. Vi har været meget forsigtige med ikke at tale faget ned. Det handler om at få den politiske debat drejet hen mod kvalitet i politiarbejdet. Om at styrke politiets  kompetencer, udvikle fagligheden og styrke politiets status, siger Tomas Stjernfeldt.

- Den politiske debat går på kvantitet og ikke kvalitet. Vi skal have de to ting til at hænge sammen. For det nytter ikke, man udvider politiet med kvantitet uden at tænke politikompetencer ind. Derfor taler vi om ”bluewashing”. Vi skal have udvidet styrken med politifolk, og ikke – som det sker nu – hvor det er alle mulige andre fagligheder og faggrupper udefra, som får politimyndighed, fortsætter han.

Brug for bred politisk opbakning

Næstformanden håber, at de svenske politikere efter valget vil samles bredt om at løse politiets problemer.

- Det er løsninger på den lange bane, vi har brug for, hvor der helst skal være bred opbakning til at løfte politiets status. Vi har fået flere positive tilkendegivelser fra forskellige partier under valgkampen, og det er derfor, jeg siger, jeg er optimist, fortæller han.

Især to ting er ifølge Tomas Stjernfeldt vigtige, udover en kontinuerlig udvidelse af politistyrken:

- At få udbygget politiuddannelsen til en højskoleuddannelse og at få løftet lønnen til politifolk, siger han.

Denne artikel blev skrevet til fagbladet DANSK POLITI to dage før det svenske valg.