Indsatsleder har trukket stikket: - Vi er kommet for langt væk fra borgerne
Indsatsleder og politimand gennem 29 år har fået nok af en nærpolitireform, der har fjernet politiet fra borgerne. Arne Guddal er netop gået på et års orlov fra sit job for at overveje, om han overhovedet skal tilbage til norsk politi.
Af Benedicte Rasmussen
Arne Guddal var indtil 1. september indsatsleder i Drammen i Sør-Øst politidistrikt. Han har været ansat i norsk politi i 29 år, men nu har han fået nok af de dårlige arbejdsvilkår og en nærpolitireform, der ifølge ham har gjort politiets opgaveløsning meget dårligere. Han har trukket stikket og bedt om orlov i et år. Imens er der ingen, der udfylder hans tomme plads.
- Jeg elsker mit job og kan ikke forestille mig at undvære det. Men jeg kunne ikke holde ud, at vi ikke prioriterede borgerne. Der er nogle steder en time og 40 minutters kørsel ud til borgerne, efter vi har centraliseret og lukket lensmannskontorer over alt, siger han og uddyber:
- Som indsatsleder er du meget ude ved befolkningen, og jeg kan se, hvordan vi ikke længere møder borgerne, og det strider imod mine grundlæggende principper for politiarbejde. Problemet er ikke i byerne, det er i de små landsbyområder, hvor vi ikke længere kommer, siger han.
Arne Guddal beskriver, hvordan nærheden og hverdagskontakten med borgerne er forsvundet.
- Politiarbejde handler ikke kun om kriminalitetsbekæmpelse, det er også service over for borgerne. Det er tilgængelighed dér, hvor befolkningen bor. Den er der ikke længere, og det er trist. Vi kun er tilgængelige i operative situationer nu, fortæller Arne Guddal.
Det er ikke kun i beredskabet, at nærpolitireformen har medført problemer, forklarer han. Efterforskningen er presset, og det samme er alarmcentralen. Han har allerede mødt borgere, der fortæller, at de ikke vil ringe til politiet, fordi de ved, de ikke kommer igennem. Indsatslederen frygter, at det ender i en mistet tillid til politiet.
For meget centralisering og for få folk
Arne Guddal peger på to store problemer med reformen. Det ene er den alt for store centralisering, der geografisk har fjernet politiet fra borgerne. Det andet er, at reformen har været underfinansieret.
- Det hele er blevet gjort op efter New Public Management-metoder, og der bliver kun kigget på resultater. Imens glemmer man de vigtige prioriteter for politiet, som for eksempel er at være der for befolkningen.
Han uddyber:
- Det koster penge at drive et godt beredskab, og det kræver ressourcer og mandskab at skabe tillid og foretage forebyggende arbejde. Men det bliver helt glemt i reformen, og det er en tragedie, siger han.
De manglende ressourcer har gjort opgaveløsningen dårligere, og politifolkene mere pressede. En løsning ville blandt andet være flere kolleger, mener Arne Guddal. Men det er ikke en mulighed i Sør-Øst politidistrikt med den nuværende økonomi.
- Vi er alt for få politifolk til at løse opgaven. Hvis vi bare ser på mit job som indsatsleder, så er det blevet vurderet, at vi skulle være 12 indsatsledere i Drammen efter reformen, men der var kun økonomi til at ansætte seks. Jeg har kørt alene rundt som indsatsleder det meste af tiden, og det er ikke optimalt. Efter jeg har taget orlov, er der ikke kommet en afløser, så nu er de fem, siger han.
Brug for at erkende reformens problemer
Arne Guddal håber og tror på, at han kan komme tilbage til politiet igen, for han har ikke lyst til at forlade styrken helt. Men det kræver, at der sker en erkendelse af, at reformen ikke er god nok.
- At kalde det en nærpolitireform er næsten morsomt. Hvis der er noget, den ikke er, så er det nær. Man har lukket alt for mange lensmannskontorer, som før servicerede en masse borgere. Det gør de ikke længere, og det er trist for borgerkontakten, siger Arne Guddal.
Han har valgt offentligt at tage afstand til reformen, fordi han mener, der er behov for politifolk, der tør beskrive den reelle situation. Han håber, at hans udtalelser kan være med til at skabe fokus på, hvordan reformen har slået fejl:
- Jeg synes, livet er for kort til ikke at sige, hvad man mener. Og jeg synes ikke, man kan klage efterfølgende, hvis ikke man selv har sagt fra. Jeg forstår på en måde godt, at lederne ikke tør sige noget, for de er meget loyale mod deres stillinger. Men der er altså behov for, at man siger fra, afslutter han.
I Norges tredjestørste politidistrikt er de for få folk, for pressede og efterhånden opgivende. DANSK POLITI talte med foreningsformanden for den lokale politiforening i Sør-Øst. Han beretter om en styrke, der ikke har tid eller ressourcer til at levere gode løsninger. Det slider psykisk på politifolkene, som alligevel troligt møder op på job. Foreningsformanden frygter, at det kun er et spørgsmål om tid, før elastikken er strakt så langt, at den knækker.
