En alvorlig kæberasler til politiets it-projekter
Antallet af igangværende it-projekter er vokset Rigspolitiet over hovedet. Derfor barberer man nu 83 projekter ned til 45, 20 sættes på pause, og 13 skrinlægges helt. Desuden bliver to helt centrale it-systemer, POL-DISP og POLmedia, forsinket med flere år og bliver væsentligt dyrere end forventet. Justitsministeren forudser vanskelige prioriteringer og begrænsninger i politiets it-tiltag de kommende år, og Politiforbundet er stærkt bekymret.
Af Karina Bjørnholdt
Arkivfoto: Jakob Boserup
”Jeg finder Rigspolitiets it-situation meget bekymrende”.
Sådan skrev justitsminister Peter Hummelgaard i en orientering til Folketingets Retsudvalg den 16. maj i år, efter at Rigspolitiet havde lagt kortene på bordet om, at man ikke kunne nå i mål med alle de it-projekter, der var sat i søen gennem de seneste år. Rigspolitiet har derfor set sig nødsaget til at udskyde eller droppe en lang række it-projekter, og kun køre videre med 45 ud af oprindeligt 83 igangværende eller planlagte it-projekter.
Med andre ord må politiets ansatte endnu engang væbne sig med tålmodighed, når det kommer til tidssvarende it-løsninger.
Mangel på it-kompetencer
Hverken rigspolitichef Thorkild Fogde eller direktør for Rigspolitiets Koncern IT, Stig Lundbech, har ønsket at stille op til et interview med DANSK POLITI inden bladets deadline. Til mediet Altinget forklarer Stig Lundbech: ”Vi må konstatere, at vi har flere projekter, end vi har ressourcer til at magte. Der er ganske enkelt flere opgaver, end vi har hænder til at løse (…) It-medarbejdere har bogstaveligt talt følt, at de blev hevet i fra rigtig mange sider og bliver bedt om at løse for mange opgaver. Derfor er jeg også sikker på, at medarbejderne vil hilse vores beslutning velkommen, fordi vi nu får en projektportefølje, som vi magter.”
Det er heller ingen hemmelighed, at Koncern IT gennem flere år har manglet it-specialister og har svært ved at rekruttere til de mange vakante stillinger. Det drejer sig om 40-50 årsværk, ifølge DANSK POLITI’s oplysninger. Samtidig har statens loft over brugen af konsulenter også ramt politiet, som i ”udstrakt grad” ellers har købt eksterne it-konsulenter for at kompensere for manglen på egne it-kyndige medarbejdere.
Det fremgår af et notat fra Rigspolitiet fra august 2022, som Morgenavisen Jyllands-Posten har fået aktindsigt i.
Stigende krav og problemer med at overholde regler
Rigspolitiet forklarer i et notat til Folketingets Retsudvalg, at kravene til dansk politi på it-området de seneste år er vokset i både størrelse og kompleksitet. Det er sket i en sådan grad, at man ikke længere kan levere den tilstrækkelige it-udvikling. ”Der er en væsentlig ubalance mellem operative, politiske og lovgivningsmæssige krav til it-udvikling og den kapacitet, der er tilgængelig”, lyder det i notatet.
Rigspolitiet påpeger også, at it-udviklingen i dansk politi hæmmes af, at en række af politiets mest kritiske it-systemer er baseret på gammel it-arkitektur og teknologier, som gør det svært at implementere ny teknologi.
Udfordringerne med forældet it og mangel på it-hænder betyder desuden, at Rigspolitiet har problemer med at overholde de gældende regler på både udbuds- og databeskyttelsesområdet. Det er bestemt ikke noget, der vækker politisk begejstring. Peter Hummelgaard skriver i sin orientering til Retsudvalget:
”Der er i forhold til databeskyttelsesområdet ikke tale om nye udfordringer. Udfordringerne er imidlertid ikke blevet håndteret, blandt andet grundet manglende initiativer, der skulle rette op herpå.”
Justitsministeren skriver videre, at han har indskærpet over for Rigspolitiet, at han forventer, at Rigspolitiet arbejder målrettet med at løse udfordringerne – og prioriterer det.
Rigspolitiet dropper 13 it-projekter, der ellers var i støbeskeen. Det drejer sig blandt andet om:
• BIFROST – automatisk WiFi-opdatering
• Cross Border Exchange (CBE)
• Mulighed for automatisk søgning fra POLKON/Finder i Interpols database over stjålne køretøjer
• Muligheden for at søge fingeraftryk i Schengen Information System (SIS)
• Exit-database
• It-understøttelse af håndhævelsen af zoneforbud
• Nyt legitimationskort til politiansatte
• Opkobling af Interpols våbendatabase af eftersøgte våben på POLKON
• Register over stjålne genstande
Benhård prioriteringsøvelse
Rigspolitiet har den seneste tid været ude i en benhård prioriteringsøvelse for at sikre sig, at de kan eksekvere og nå i mål med de mest nødvendige it-projekter i dansk politi.
De projekter, man prioriterer at gennemføre, er dem, der er mest forretningskritiske, næsten allerede var i mål, eller ikke kræver så meget it-involvering at gennemføre.
De resterende it-projekter er opdelt i, hvilke der udskydes, hvilke der lukkes, og hvilke der skal redefineres.
(Se faktabokse ).
”Vi har opstillet nogle prioriteringskriterier for, hvilke projekter der er mest væsentlige, både hvad angår økonomi og jura. Der har været et stort stykke arbejde med at vurdere, hvilke systemer der må betragtes som værende de mest kritiske. Vi har eksempelvis også fokuseret på at få færdiggjort projekter, som er relativt tæt på målstregen for at undgå et økonomisk spild”, fortæller it-direktør Stig Lundbech til Altinget.
Nogle af de 13 it-projekter, der opgives, er understøttelse af muligheden for at søge fingeraftryk i Schengen Information System, nye legitimations- og adgangskort til politiets medarbejdere, en database, der skulle understøtte exit-indsatsen i forhold til rocker- og bandemedlemmer samt en analyseplatform til screening og prioritering af underretninger om hvidvask.
Rigspolitiet har udskudt i alt 20 it-projekter. Vurderingen er, at man tidligst kan igangsætte de højest prioriterede af disse i 2024, og at det vil tage fire til syv år, førend alle udskudte projekter er gennemført. Blandt de udskudte projekter er:
• It-platform til teledata
• Dataintegration til PET Personsikkerhed
• Udlæsning af fingeraftryk
• Nyt bødesystem
• Samlet sagsstyringssystem til økonomi- og ressourcestyring af politiets it-projekter
• Forenklet digital forkyndelse
• It-understøttelse og it-udvikling for NSK
• Analyseplatform til screening og prioritering af hvidvaskunderretninger
• Strækningsbaseret-ATK, stærekasser og forsøg med rødlyskontrol.
POLDISP og POLmedia forsinkes betydeligt
Flere af tidsplanerne for de projekter, der fortsat skal gennemføres, er under revidering. Det sker som følge af store forsinkelser og voldsomme fordyrelser. Det gælder for eksempel POLDISP og POLmedia. Førstnævnte, der er blevet kaldt afgørende for den fremtidige, strategiske styring af beredskabet i dansk politi, skal benyttes af blandt andre landets vagtcentraler og servicecentre. POLDISP giver et fælles, nationalt overblik over, hvad politiet råder over af personale og køretøjer ved både varslede og uvarslede hændelser.
POLmedia er et it-system, der kan håndtere video-, billede- og lydfiler i en hverdag, hvor denne type af data bare vokser og vokser i politiets sagsbehandling og efterforskning.
Rigspolitiet mangler i skrivende stund det fulde overblik i forhold til en ny tidsplan for de to centrale it-systemer og de nøjagtige økonomiske konsekvenser. Det fremgår af Justitsministeriets orientering til Finansudvalget i april.
Men estimatet er, at POLDISP vil være endeligt implementeret i alle politikredse i begyndelsen af 2026. Det er tre år senere end den oprindelige plan. Prisen er indtil videre løbet op knap 388 millioner kroner, mens kontrakten med Netcompany i sin tid lød på 200 millioner kroner.
POLmedia forventes at være forsinket op mod to år. Også dette it-værktøj skulle have været udrullet i 2023.
POLmedias forsinkelse skyldes primært, ifølge en orientering til Folketingets Finansudvalg, at der er behov for en udvidet sikkerhedsgennemgang af it-systemet i forhold til den aktuelle cybersikkerhedstrussel.
It-systemet var oprindeligt beregnet til at koste knap 145 millioner kroner. Gennem årene er regningen steget med omkring 100 millioner kroner.
Sovet i timen?
I øjeblikket arbejder Rigspolitiet på en revideret tidsplan og et opdateret budget for POLDISP og POLmedia, som justitsministeren så kan forelægge for Folketingets Finansudvalg i et såkaldt aktstykke, der er en ansøgning om en ekstrabevilling.
Men ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten er det ikke den eneste økonomiske hovedpine på it-området, som Rigspolitiet står med. Avisen har fået aktindsigt i et notat fra Rigspolitiet, der viser, at Rigspolitiet i 2021 og 2022 brugte op mod en halv milliard kroner på helt andre formål end de it-projekter, pengene var øremærket til i den seneste flerårsaftale for politiet. For når it-projekter forsinkes, skydes investeringerne længere ud i fremtiden.
De knap 500 millioner kroner er i stedet blevet brugt til blandt andet at finansiere en del af politiets indsats i forbindelse med Covid-19 og krigen i Ukraine, skriver Jyllands-Posten. Det vækker kritik hos blandt andre SF, der var en del af flerårsaftalen. Retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt efterlyser i avisen, at Rigspolitiet på et tidligere tidspunkt havde været mere ærlige om, at der ikke var kræfter til at gennemføre de tiltag, som politikerne foreslog.
”Nogen har sovet i timen i forhold til at få det op til politikerne”, udtaler hun.
Det er blandt andet en ny og mere tidssvarende it-platform til teledata og en analyseplatform til screening og prioritering af hvidvaskunderretning, som var aftalt i flerårsaftalen, der er blevet udskudt.
De kriminelle venter ikke på politiet
I Politiforbundet bekymrer man sig på medlemmernes vegne over, at dansk politi bliver ved med at skulle trækkes med forældede it-løsninger. Også fortiden skræmmer med fejlslagne og dyre it-satsninger som POLSAG og POLARIS, der endte med aldrig at blive rullet ud.
- Det nytter simpelthen ikke, at dansk politi bliver ved med at halte efter udviklingen og arbejde med forældede it-systemer, der for eksempel ikke kan snakke sammen på tværs af politikredse. Det er en arbejdsbyrde i sig selv, siger Ole Sønder, medlem af Politiforbundets forhandlingsudvalg og med politisk ansvar for blandt andet it-området.
Han fortsætter:
- Hvis samfundet vil have et professionelt politi, der kan følge med nutidens kriminalitetsbillede, skal vores medlemmer have den nødvendige it-understøttelse. Kriminaliteten er i stigende grad flyttet over på nettet, og de kriminelles metoder udvikler sig hele tiden. Dertil kommer den voldsomme mængde af digitale spor, som skal sikres og efterforskes i stort set alle sager. Moderne it-værktøjer samt efter- og videreuddannelse er helt essentielt. Det digitale samfund buldrer derudaf og venter ikke på politiet, slår han fast.
Fagbladet DANSK POLITI ville gerne have spurgt enten rigspolitichef Thorkild Fogde eller Stig Lundbech, direktør for Koncern IT, om, hvilke konsekvenser det får for politiets ansatte og deres opgaveløsning, at flere it-projekter droppes eller udskydes med fire til syv år.
Vi ville også gerne have forholdt dem kritikken om, hvorfor de ikke tidligere har oplyst politikerne om, at de ikke var i stand til at gennemføre flere af de it-projekter, der var besluttet i flerårsaftalen, hvorfor POLDISP og POLmedia igen er blevet forsinket, og hvad man gør for at blive bedre til at rekruttere it-kompetencer til Koncern IT?
Trods en henvendelse til Rigspolitiet flere uger før bladets deadline, har de ikke ønsket at stille op til et interview på nuværende tidspunkt.
