Fagligt

Et år med politiheste: Positiv kontakt til borgerne på gaden

Ét år er gået med at opbygge en ny rytterisektion i dansk politi, efter det blev politisk besluttet at få politihestene tilbage. Det tager tid at træne og uddanne en god politihest, derfor går dagligdagen med ridetræning, miljøtilvænning og at ride patrulje. Selvom hestene endnu ikke kan indgå 100 procent i operative opgaver, så er de godt på vej. De skaber positiv kontakt og god dialog med folk på gaden.

Politihestene på patrulje på Christianhavns Torv i København

Den ridende patrulje bliver mødt med mange smil, hilsner og glade tilråb. Folk kommer med stor åbenhed og nysgerrighed og stiller spørgsmål eller tager et billede af heste og ryttere.

Af Stine Svarre Gaardhøj

Overalt bliver de mødt med smil, hilsner og tilråb.

- Må vi sige hej til hestene, spørger to små piger, som kommer hen og klapper og aer de to store politiheste. Vi står midt på Christianshavns Torv en blæsende efterårsdag i skolernes efterårsferie. Det er et knudepunkt i København, som altid er fyldt med mennesker, der er på vej i alle retninger. De lokale alkoholikere, der plejer at sidde på bænkene med deres guldøl, finder deres mobiltelefoner frem og kommer hen for at tage et billede. Alle smiler og vil gerne i kontakt med de to ryttere, Jeanett Vollmond og hendes kollega, der i dag rider patrulje på politihestene Figo og Inzaghi.

- Det er virkelig en positiv kontakt, vi har, når vi kommer ridende på patrulje. Det er alle, unge som ældre, der kommer hen til os og gerne vil snakke. Det er utrolig kontaktskabende, fortæller Jeannett Vollmond.

Hendes makker supplerer:

- Vi har et kæmpe overblik og godt udsyn, når vi sidder højt oppe på en hesteryg, og vi bliver mødt med meget stor åbenhed og nysgerrighed på gaden, siger kollegaen. De er begge ryttere ved rytterisektionen, som hører under Københavns Politi, men er landsdækkende.
 

En lille skurvogn

Tidligere på dagen har fagbladet DANSK POLITI været på besøg hos rytterisektionen på den gård, hvor de holder til på Amager. I en lille skurvogn ved siden af staldene møder vi daglig leder, politikommissær Jesper Eriksen, og nogle af de politiassistenter, der er på arbejde den dag.

Pladsen er trang i skurvognen, men der er akkurat plads til et lille spiserum og et lille omklædningsrum med skabe til tøj. Uniformer og våben skal de dog over på lokalstationen på Amager for at hente. Til februar 2020 får de deres eget hus og egen stald med plads til de 20 heste, som de på sigt skal være. Jesper Eriksen fortæller, at de lige nu er ti ryttere plus de to, som er under uddannelse. De har i skrivende stund cirka ti heste, hvoraf et par stykker er på prøve. Der er også skrevet kontrakt med gården på Amager, og det har givet ro på, at de nu ved, at de skal blive dér, fortæller den daglige leder.

Nogle tror fejlagtigt, at det er en kombination af hobby og arbejde. Det er det ikke. Vi er erhvervsryttere, der laver politiarbejde. Det gør vi også i regn og slud og i 20 graders frost.”
Susanne Carlsson, politiassistent ved rytterisektionen 


En opstartsfase

For Jesper Eriksen, der aldrig havde haft noget med heste at gøre før, var det en ny udfordring, han fik for et år siden, da han blev tilbudt at bygge rytterisektionen op fra bunden.

- Jeg var måske lidt skeptisk i starten, men jeg er rigtig glad for, at jeg sagde ja til opgaven. Det har været spændende at starte en ny sektion op, og jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg har skiftet spor fra færdsel, siger Jesper Eriksen.

Inden opstarten fik Jesper et grundlæggende ridekursus. Det samme gør nye ryttere, der kommer til. Tre gange om ugen kommer en professionel berider og underviser ryttere og heste. 

- Der er meget teknik involveret i at lære at ride hesten på den rigtige måde. Det er vigtigt, at det er os, der styrer hesten og ikke omvendt, fortæller rytter og politiassistent Susanne Carlsson.

Leder af rytterisektion Jesper og Mie og Jeanett
Forrest Jesper Eriksen, daglig leder af rytterisektionen, sammen med en politiassistent på hesten Figo og Jeanett Vollmond på hesten Inzaghi.


 

 

Uniformeret patrulje på en hesteryg

De daglige patruljer med hestene går til forskellige steder i København og omegn, hvor der kan være brug for at skabe tryghed eller for at fremme en dialog. Det kan for eksempel være på Nørrebro, hvor nogle af de unge, som normalt løber langt væk, når de ser politiet, rent faktisk kommer hen for at snakke.

- De er meget nysgerrige, og ofte får vi meget mere at vide om dem og deres færden, end vi normalt ville få at vide, fortæller politiassistent Line Pedersen.  

Jesper Eriksen fortæller, at politiopgaverne i opstartsfasen hovedsagelig er uniformeret patrulje, og på sigt kommer det til at være mere operative opgaver. De oplever, at deres arbejde har en stor effekt på de tryghedsskabende indsatser.

- På sigt ville det da være optimalt, at man kan bruge hestene til de større og mere operative opgaver, men det kræver, at alle hestene er fuldt uddannet, og det er de ikke endnu. Vi er stadig i en opstartsfase, forklarer Jesper.

Sikkerhed og professionalisme skal gå hånd i hånd, tilføjer han.

- Vi skal være HELT sikre på, at hestene kan klare opgaven, før vi begiver os ud i noget nyt, derfor siger jeg også nej til nogle ting, som hestene ikke er parate til endnu. Vi skal passe på ikke at presse vores mest rutinerede heste for meget, som fungerer lidt som ”storebrødre” for de nyere heste. Det er vigtigt, at de også får nogle pauser ind imellem, fortæller Jesper.

Rytterisektionen

Ledes af vicepolitiinspektør Jakob Søndergaard og hører under Københavns Politi, men er en landsdækkende sektion.

Der er ti ryttere og to under uddannelse. På sigt skal der være omkring 25 ryttere.  Tre ud af de ti ryttere, er gengangere fra sidste gang, der var rytteri i dansk politi.

Der er pt. cirka ti heste og et par stykker på prøve. På sigt skal der være omkring 20 heste.  

Det er ikke en forudsætning, at man kan ride, når man bliver ansat i rytterisektionen, men det kan være en fordel at have rideerfaring. Kan man ikke ride, kommer man på et ridegrundkursus i otte uger. Erfarne ryttere kommer på kursus i fire uger.


I tæt dialog med borgerne

Inden for det første år har hestene været rundt i hele Danmark lige fra Bornholm, sjællandske provinsbyer, Odense og Aarhus. I Aarhus var en af patruljerne med til at finde en lille dreng, der var blevet væk, fortæller Jesper Eriksen. Alle ryttere oplever, at de bliver mødt meget positivt af folk på gaden, og at det gør en stor forskel, når de møder folk på en hesteryg.

- Jeg havde nok aldrig forudset, hvor positivt de ridende patruljer ville blive modtaget. Vi er synlige, men først og fremmest er vi i tæt dialog med befolkningen, og vi kommer i kontakt med folk på en anden måde, end hvis man sad i en bil eller på en motorcykel, siger Jesper.
 

Politiheste og ryttere på patrulje
Den ridende patrulje bliver mødt med mange smil, hilsner og glade tilråb. Folk kommer med stor åbenhed og nysgerrighed og stiller spørgsmål eller tager et billede af heste og ryttere.

Erhvervsryttere der laver politiarbejde

Det er ingen hemmelighed, at det har været en udfordrende opstart for rytterisektionen. Der har været stor opmærksomhed, siden den kom på finansloven i 2018. Debatten om politihestene har fyldt meget i medierne, men også blandt kollegerne i dansk politi. Politifolkene i rytterisektionen er blandt andet blevet mødt med kritik og fordomme som for eksempel, at de ikke laver rigtigt politifagligt arbejde, eller at de dyrker deres fritidsinteresse i arbejdstiden. De oplever dog ikke, at kritikken er rettet mod dem personligt, men mere som en generel kritik på, om rytterisektionen er en god idé eller ej.

- Vi er politifolk på lige fod med alle andre, og det er meget bekræftende, når vi kan se, at det arbejde, vi laver, rent faktisk virker. Den kontakt, vi får med folk på gaden, er guld værd. Vi gør et stort præventivt arbejde, og folk er åbne, når de møder os, fortæller Line Pedersen.

Kollegaen supplerer:

- Det er også hårdt arbejde at træne hestene. Nogle tror fejlagtigt, at det er en kombination af hobby og arbejde. Det er det ikke. Vi er erhvervsryttere, der laver politiarbejde. Det gør vi også i regn og slud og i 20 graders frost, siger Susanne Carlsson.

Rytterne håber, at de mange positive effekter, de allerede kan se nu, kommer til at smitte af på deres omgivelser og omverden. Jesper Eriksen ser optimistisk på fremtiden og glæder sig til, når rytterisektionen for alvor kan vise endnu mere politifagligt og trygheds- og dialogskabende arbejde.  

- Vi skal selvfølgelig huske på, at vi er i en opstartsfase med hestene, det betyder også, at det stadig kan være svært at vise, hvor meget de kan bruges til, og hvor effektivt det er med ridende patruljer, når vi ikke er 100 procent oppe at køre endnu. Men det skal nok komme, afslutter Jesper Eriksen.

Jeg havde nok aldrig forudset, hvor positivt de ridende patruljer ville blive modtaget. Vi er synlige, men først og fremmest er vi i tæt dialog med befolkningen, og vi kommer i kontakt med folk på en anden måde, end hvis man sad i en bil eller på en motorcykel.
Jesper Eriksen, politikommissær og daglig leder, rytterisektionen


Dejligt I er tilbage

Tilbage på patruljeopgave på Christianshavn giver hest-enes skridt genlyd på de toppede brosten. De kan høres på lang afstand. Hestene fylder det meste af den smalle gade, og biler og cyklister må pænt vente, til der bliver plads til at komme forbi. Ved kanalen stopper de to politifolk en bilist i en varevogn for at tjekke kørekort. Hestene står tålmodigt og venter, mens bilisten finder sit kørekort frem. Stemningen er god, og der er tid til småsnak med bilisten. Imens standser flere personer op på gaden og tager billeder af hestene. Alle nikker anerkendende og respektfuldt til de to ryttere, som gladeligt svarer på nysgerrige spørgsmål.

- Hvor er det dejligt, at I er tilbage igen, råber en mand på cykel og giver thumbs up til rytterne, da han cykler forbi.

Der er ingen tvivl om, at denne efterårsdag med hestene Figo og Inzaghi og deres ryttere Jeanett og Mie har budt på masser af god kontakt og dialog. De populære ord som ”borgernærhed” og ”borgerkontakt” har fået ny betydning.

Hør Jeanett Vollmond fortælle om, hvordan det er at  udføre sit arbejde til hest.

Jeantte Vollmond fra rytterisektionen.

 

Det skal en politihest kunne

Der stilles mange krav til en god politihest, derfor kommer hesten på prøve i fire uger, hvor den dels skal gennem en masse tests hos dyrlægen, men man skal også sikre sig, at den er mentalt stærk.

En politihest skal være mentalt stærk, robust og rolig.

Den skal helst være i alderen 6-11 år, når den indkøbes. Hestene kan bruges, til de er 18-20 år.

Heste og ryttere får professionel ridetræning tre gange om ugen. De øvrige dage træner rytterne selv hestene.

Hestene skal også miljøtrænes for at vænne sig til forskellige slags menneskemængder og forskellige slags beboelse.

Det tager mellem 1½-2 år at uddanne en politihest.