Udrykningskørsel: - Det er mistillid, hvor ingen tør tage en beslutning
Politiassistenten Krister Beck skulle gennem byretten for at få medhold i, at han havde skønnet rigtigt, da han eftersatte en bilist, som havde fået frakendt førerretten for narkokørsel. Statsadvokaten i Viborg havde indstillet ham til bøde, og politiklagemyndigheden havde efterforsket hans sag, uden at han vidste det. Alt sammen fordi han havde kørt efter forholdene og prøvet at forhindre en vild biljagt.
Af Nicolai Scharling
Klokken cirka 04.00 om morgenen den 12. januar kører politiassistent Krister Beck patrulje sammen med en kollega på en øde landevej uden for Svendborg. De passerer en bil, og nummerpladescanneren afslører, at ejeren har fået frakendt førerbevis på grund af narkopåvirket kørsel.
Krister Bech vender rundt i morgenmørket og sætter efter bilen, som har fået et pænt forspring. Han undlader bevidst at tænde blink og lyd for ikke at advare bilisten om, at politiet er i hælene, og for at undgå bilræs gennem Svendborg by.
Da de når et industrikvarter i udkanten af Svendborg, får bilisten øje på patruljevognen, som nu tænder udrykningsblink, men bilisten forsøger alligevel at flygte, speeder op og mister herredømmet i et højresving og kører ind i en færdselstavle.
Bilen er smadret, men der er ingen personskade. Føreren kravler ud af køretøjet, sætter i løb og forsøger at stikke af, men giver op, da politifolkene haler ind på ham. Det viser sig efterfølgende, at han er påvirket af alkohol.
Det er den altødelæggende følelse af mistillid og manglende opbakning, som alt for ofte præger vores arbejde som politifolk. Det der med, at man handler politifagligt og efter erfaringerne, og gør et godt stykke arbejde, og alligevel sidder der nogen, der ekspederer sagen videre til DUP’en, fordi de kan.
Politifolkene kalder op til vagthavende om at få sendt en anden patruljevogn til stedet for at optage rapport, men får at vide af vagthavende, at det kan de godt ordne selv.
Så vidt så godt. En politiforretning er overstået. Relativt banalt, og uden at nogen er kommet til skade.
Tre uger efter bliver Krister Beck indkaldt som vidne – ikke som part – af sin nærmeste leder for at beskrive hændelsesforløbet.
Så er sagen lukket – tror han.
- Jeg blev rasende
Et halvt år senere holder den 43-årige politiassistent ferie på Kreta sammen med familien, da der tikker en besked ind på e-Boks. Det er fra statsadvokaten, og det er en bøde på 1.000 kroner.
Eftersættelsen fra den januar morgen er blevet efterforsket af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP’en. De mener ikke, at der er noget at udsætte på Kristers ageren bortset fra, at han åbenbart ”af taktiske årsager” har kørt uden lys. Det har de videresendt til statsadvokaten, som har valgt at give politiassistenten en bøde.
- Jeg blev rasende. Virkelig gal. Det er fandeme løgn det her. Jeg vidste ikke engang, at sagen havde været i DUP’en. Ledelsessekretariatet har åbenbart set beskrivelsen fra nærmeste leder og selv ekspederet sagen videre til DUP’en uden at orientere mig, fortæller Krister Beck
Han meddelte kort, at han ikke kunne vedkende sig bøden og tog kontakt til politiforeningen. Herfra sendte man ham videre til advokat og ekspert i klagesager, Jacob Buch-Jepsen.
- Vi bad om at få præsenteret de faktiske forhold i DUP’en, nemlig årsagen til at vi ikke tændte advarselslys og lyd under udrykning. De havde trods alt kun fundet frem til, at det var sket ”af taktiske årsager”. Så troede jeg, at sagen var lagt ned, og at deres beskrivelse ville få statsadvokaten til at droppe bøden. Men statsadvokaten valgte at fastholde den, fortæller Krister Beck.
Frifundet i retten
Han og advokaten så derfor ikke anden mulighed end at gå rettens vej.
- Det er en simpel politiforretning, løst efter omstændighederne, lokalkendskab, og den erfaring jeg har fået efter 21 år i beredskabet. Og det mente byretten heldigvis også, siger Krister Beck.
Den 11. november kunne byretten i Svendborg således afsige dom i forhold til sagen. Krister Bech var tiltalt for overtrædelse af udrykningsbekendtgørelsens §7 stk. 1 og 2 ved med betydelig hastighed over det tilladte at have kørt uden at anvende ”udrykningslygte og udrykningshorn”.
Retten skriver i dommen: ”Efter en samlet vurdering, finder retten ikke grundlag for at kritisere tiltaltes skøn…Retten frifinder dermed tiltalte”.
Bismag af mistillid
Krister Beck er således frifundet og har rettens ord for at have skønnet og handlet korrekt.
Statsadvokaten har i samme forbindelse valgt ikke at gå videre med sagen.
For politiassistenten er det dog stadig med en dårlig bismag i munden.
- Det er den altødelæggende følelse af mistillid og manglende opbakning, som alt for ofte præger vores arbejde som politifolk. Det der med, at man handler politifagligt og efter erfaringerne, og gør et godt stykke arbejde, og alligevel sidder der nogen, der ekspederer sagen videre til DUP’en, fordi de kan. Det er så dårligt et signal, og noget vi taler meget om blandt kollegerne. Og særligt omkring udrykning. Der er en følelse af, at det er sikrere ikke at handle, selvom det strider mod den politifaglige fornuft. Jeg kender kolleger, som siger, at de lader være for at være på den sikre side. De er holdt op med at vende om efter biler, siger han.
Han uddyber:
- Der er en følelse af, at man hellere vil være på den sikre side og forfølge os for petitesser, end at bakke os op, og vise tillid. Det er enormt trættende. Ingen tør tage en beslutning, så hellere bare ekspedere sagerne videre, siger han.
Krister Beck har i forbindelse med sin sag indgivet en modanklage.
- Min modklage går på manglende overholdelse af retsplejeloven samt sjusket og kritisabel sagsbehandling. - Jeg er ikke blevet oplyst en sigtedes rettighed, formelt sigtet og gik fra at vidne til at få en bøde. Jeg går ud fra, at retsplejeloven også gælder for politifolk, og at statsadvokaten og politiklagemyndigheden skal arbejde ud fra den, siger han.
