Udrykning: - Vi bliver stemplet for at gøre vores arbejde

Af Nicolai Scharling

Lørdag morgen den 11. november 2017 får politiassistent Paw Peters melding om, at der står en ”springer” på den gamle Lillebæltsbro.

Han har prøvet lignende situationer før og ved, at det handler om at komme hurtigt frem samtidig med, at man skal være forsigtig med ikke at stresse den selvmords-
truede, som ifølge meldingerne over radioen havde efterladt et afskedsbrev.

Derfor sætter han ikke lyd på udrykningen, men skynder sig så meget han kan med tændte blink. Der er fire kilometer og flere lyskryds på vejen. Solen står lavt og er skarp. Ved hvert lyskryds sænker politiassistenten farten og forsøger at få øjenkontakt med de bilister, som skal holde tilbage.

Det gør han også i et lyskryds, hvor en kvindelig bilist triller frem mod et sving, mens Paw Peters har rødt. Hun stopper op og viser alle tegn på at have set patruljebilen med blink, som kommer i lav hastighed.

Alligevel kører hun pludselig frem, og Paw Peters kan ikke gøre andet end at bremse så meget ned som muligt, inden de støder sammen. Det viser sig senere, at hun har været blændet af den lave sol.
Patruljebilen og kvindens bil får mindre skader, men alle personer slipper uskadte.

- Kvinden er selvfølgelig rystet, men der er ingen anklager eller dårlig stemning, fortæller han.

Da politiassistenten kommer tilbage, skal han tro mod proceduren afhøres om forløbet.

- Jeg giver den fulde forklaring. Jeg har gjort de ting, jeg politifagligt ved er de rigtige, og jeg har intet at skjule. Generelt siger jeg bare tingene, som de er, og jeg har aldrig tidligere været involveret i et trafikuheld, siger den 43-årige politiassistent, der i dag er skydeinstruktør og underviser på Politiskolen i Fredericia.

Han havde ikke fantasi til at forestille sig andet, end at han havde handlet korrekt under udrykning til en livsreddende opgave. Færdselsuheldet var en usandsynlig og uheldig hændelse.

Uvished og ventetid

Derfor blev Paw Peters også overrasket, da han senere på året, om sommeren, fik besked om, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, havde behandlet sagen, og indstillet, at der skulle rejses sigtelse. En indstilling som Statsadvokaten i Viborg fulgte, og som kunne føre til betinget frakendelse af kørekortet.

Sagen kom for byretten, som dog fandt, at Paw Peters havde handlet forsvarligt og i overensstemmelse med reglerne.

- Kvinden var indkaldt som vidne, og det var tydeligt, at hun havde det rigtigt skidt med situationen, fordi hun ikke selv bebrejdede os uheldet, husker han.

Dermed troede Paw Peters, at sagen var slut.

- Jeg var lettet. Jeg havde faktisk haft det sådan, at så giv mig bare en bøde, så jeg kan komme videre. Det var naturligvis dybt urimeligt, men jeg var træt af ikke at vide, hvad fremtiden ville bringe. Jeg ville bare have det overstået, siger han.

Lettelsen var dog kortvarig, for statsadvokaten ankede sagen til landsretten.

Har konsekvenser

Det betød endnu længere uvished og venten.

Først i oktober 2019 kom sagen for Vestre Landsret, som stadfæstede byrettens dom og fastslog, at Paw Peters havde handlet korrekt.

- Det var lidt som at vinde i Lotto. Jeg havde selvfølgelig været nervøs, for anklageren havde denne gang virkelig været velforberedt og meget grundig. Men dommen var klar. Jeg har også kun ros til min advokat, Jakob Buch-Jepsen, som virkelig gjorde et godt arbejde, og til Politiforbundet for støtten og hjælpen, fortæller han.

Frifindelsen ændrer dog ikke ved, at han har en bismag over forløbet. Ikke mindst fordi, at hvis man vendte sagen om, og han ikke havde kørt udrykningskørsel, så havde det været svigt af handlepligten og kunne have resulteret i en tjenestemandssag.

- To år er længe at være i uvished. Sagsbehandlingstiden har været alt lang. Samfundet vil så gerne have, at vi handler og agerer, men systemet vil samtidig gøre alt for at finde hullerne i osten, så vi havner i DUP’en. Det er følelsen af, at de bare fralægger sig ansvaret, siger han.

Han forstår godt de mange kolleger, som siger, at de virkelig tænker sig om, før de kører udrykningskørsel.

- Der er en følelse af, at vi bliver stemplet for at gøre vores arbejde. Og det har helt sikkert en indflydelse på, hvordan vi handler, fastslår han.

Hans foreningsformand, Carsten Weber, kan godt genkende udsagnet:

- Som udrykningsreglementet er, så er det ikke foreneligt med de ting, borgerne forventer af politiet. Derfor er politifolk her i kredsen meget påpasselige med at køre udrykningskørsel, og det forstår jeg godt, siger foreningsformanden i Sydøstjylland.

Paw Peters håber, at hans sag er så principiel, og at dommen i landsretten betyder, at statsadvokaten fremover vil være mere varsom med at sigte politifolk i udrykningssager.