Udrykningssager: Advokat er rystet
Jakob Buch-Jepsen har som advokat i 2018 og 2019 oplevet en række sager, hvor Statsadvokaten i Viborg afprøver grænser, hvor det kan fremstå som, at politifolk tiltales for petitesser, mere end at der ydes en objektiv vurdering af, hvorvidt der i forhold til andre straffesager ville være grundlag for tiltalerejsning. Der er påfaldende forskel på øst og vest, og der er efter advokatens opfattelse ikke overladt meget til politifolkenes eget skøn i sagerne om udrykningskørsel.
Af Nicolai Scharling
- Jeg må sige, at statsadvokatens nidkærhed ved vurderingen af tiltalespørgsmålet, især vest for Storebælt, er påfaldende i visse sagstyper, såsom sager om udrykningskørsel og øvrige færdselsforhold.
Sådan lyder den 44-årige advokat Jakob Buch-Jepsens vurdering efter, at han inden for en kortere periode har måttet føre en håndfuld sager for politifolk, der har været anklaget for overtrædelse af udrykningsbekendtgørelsen og andre færdselssager, hvor der efter hans vurdering ikke burde være rejst tiltale.
- Det, man risikerer ved at være petitesserytter, er, at intet bliver overladt til politifolkenes skøn.
Han ser en klar forskel mellem Statsadvokaten i København og Statsadvokaten i Viborg. Sidstnævnte skiller sig ud ved i flere tilfælde at have rejst tiltaler, som efter advokatens opfattelse ikke burde være rejst.
- Jeg er rystet. Det er som om, at politifolk bliver til prøvekaniner. Det er ellers anklagemyndighedens forpligtelse at forholde sig objektivt og ikke stille politifolk ringere end andre. Principperne for at rejse sager skal være ens, også selvom det er sager om udrykningskørsel og dermed kan være svære at sammenligne med sager vedrørende civile, siger Jakob Buch-Jepsen.
Forskelsbehandling
-I flere tilfælde er klare frifindelser forsøgt taget videre i retssystemet. Der opstår en ærgerlig og unødig frustration blandt de ramte politifolk, når de sidder tilbage med oplevelsen af at have været forskelsbehandlet i forhold til almindelige borgere, hvor der skal meget til at tage en klar frifindelse videre i retssystemet. Al udrykningskørsel skal ske med omtanke og i overensstemmelse med udrykningsbekendtgørelsen og øvrige regler herom, men der kan jo være en risiko for, at nogle politifolk i fremtiden afstår fra vigtige udrykninger, hvis det opleves, at politimanden- eller kvindens skøn for kørslen efterfølgende bliver vurderet meget restriktivt fra et skrivebord i Viborg, siger han.
- Der opstår en ærgerlig og unødig frustration blandt de ramte politifolk, når de sidder tilbage med oplevelsen af at have været forskelsbehandlet i forhold til almindelige borgere.
Advokaten har selv godt 17 års erfaring med sig fra anklagemyndigheden, inden han i 2018 blev advokat (L) hos Koch/Christensen advokatfirma i København.
Jakob Buch-Jepsen henviser i øvrigt til artiklen ”Kritik: for mange uskyldige betjente retsforfølges” fra Danmarks Radio, hvor såvel advokater, professorer og en landsdommer allerede i juni 2018 gjorde opmærksom på, hvor påfaldende få politifolk, der bliver dømt i de rejste straffesager i forhold til den generelle domfældelsesprocent. Udgangspunktet i artiklen var, at der dermed var en tendens til at blive gjort negativ forskel i forhold til politifolk, som fik rejst sagerne mod sig trods kravet om ens og objektiv behandling med resten af samfundet.
- Det, man risikerer ved at være petitesserytter, er, at intet bliver overladt til politifolkenes skøn, siger han.
