Europæisk politi frygter regningen på den anden side af coronakrisen
Politiet i Europa har været påvirket forskelligt under coronakrisen afhængigt af, hvor hårdt ramt landet har været af pandemien. Men der er fællesnævnere og en fælles læring. Ikke mindst omkring den udtalte mangel på værnemidler, sene tests, regelforvirring og en frygt for, at regningen på den anden side vil koste dyrt for politistyrker, der allerede var i krise, inden Covid-19 stjal virkeligheden.
Af Nicolai Scharling, Stine Svarre Gaardhøj og Karina Bjørnholdt
Politimæssigt er Europa et kludetæppe af forskellige korps og uddannelser og vilkår.
I Italien har de næsten 20 forskellige politikorps, i Tyskland få føderale og mange regionale og i Danmark, Norge og Sverige et enhedspoliti.
Politiets rolle og organisering skiller især ved alperne. Middelhavslandene har tradition for at iklæde forskellige myndigheder hver deres politiuniform og nogle af dem sågar paramilitære. Typisk sorterer store dele af politiet under Indenrigsministeriet, og regelsæt og opgaveglidning er ikke altid lige ud ad landevejen.
Forskelle på vilkår er også til at føle på.
I Spanien har politifolk indimellem været nødt til at bo i deres køretøjer eller på herberger, når de er blevet flyttet rundt mellem landsdele og har nærmest måttet tigge sig til det mest fundamentale. I de baltiske lande er lønningerne ofte lavere end den danske SU.
Elastik i forhold til bødeudskrivning, stor synlighed og lokal hjælp, hvis der var spørgsmål. Sådan har italienske politifolk klaret nedlukningen af samfundet iklædt masker og handsker. Det kan give en positiv medvind for politiet, når Europas hårdt ramte Ground Zero åbner helt igen den 3. juni.
Ikke gearet til det ekstraordinære
På den baggrund kan det måske være svært at tale om en fælles lære omkring politiets indsats og arbejde, siden coronakrisen satte ind i begyndelsen af marts. Der er også gradsforskelle mellem den totale indespærring af befolkningen som på den anden side af Den Engelske Kanal og i Spanien, Italien og Frankrig, til den sociale distancering, men nogenlunde frie bevægelighed, i Nordeuropa.
Alligevel er der klare fællesnævnere.
Først og fremmest en konklusion, som følger godt i tråd med erfaringerne fra årene 2014/2015 med terrorangreb og flygtningekrise.
Politistyrkerne i stort set alle lande er skåret enten ned eller indrettet til en verden, hvor der ikke må ske noget nyt eller ekstraordinært. Sker der noget ekstraordinært, eller kommer nye typer af kriminalitet surfende på globaliseringsbølgen, så vælter vagtplanerne, og overarbejdstimer og henlagte sager vokser til skyskrabere i horisonten.
Tid til at være nærværende
Coronakrisen har været ekstraordinær – og anderledes.
For i mange lande har krisen og nedlukningen også betydet tomme gader, få sammenstød og fravær af natteliv, fodboldhooligans og optøjer. Kort sagt ro til de politipatruljer, som var vant til at hoppe fra udrykning til udrykning.
Som Jørg Radek, der er konstitueret formand for Europas største fagforening for politifolk, tyske GDP med 195.000 medlemmer, siger det:
- Det sværeste bliver at vende tilbage til den gamle hverdag, hvor politifolk ikke længere har tid til at tale med borgerne eller til at være synlige og nærværende. Så står vi igen med stor underbemanding, som det største problem for politiet.
Tysk politis arbejde har under coronakrisen i høj grad bestået af løftede pegefingre, tryghedsskabende patruljer, stor synlighed og bødeblokke i baglommen. Ingen Bundesliga til at lægge beslag på millioner af polititimer, ingen demonstrationer, events, vilde gadefester, festivaler eller horder af rullekuffertturister at stjæle fra.
Borgerne har oplevet et mere nærværende politi end de har gjort i mange år. Der har naturligvis været et massivt træk på politikræfter i forhold til grænselukninger, og organiserede kriminelle er driftige individer, men ligesom med volden og misbruget er den blevet flyttet fra gadebilledet og hjem i skjul til stuer, køkkener og kælderlokaler.
Smittetrykket har ikke været ekstraordinært i svensk politi, til trods for at alle er mødt ind på arbejde. Manglen på masker og tests samt borgere, der har spyttet og hostet på politifolkene, har i særlig grad præget debatten.
Den usikre fremtid
De tyske oplevelser adskiller sig ikke synderligt fra politiet i de andre europæiske lande, ifølge de kilder DANSK POLITI har været i kontakt med.
Politiets første, store rolle efter nedlukning og indførelse af udgangsforbud var at kontrollere, om folk overholdt de nye regler. Den franske præsident Macron udtalte, at Frankrig var i krig – en sundhedskrig – og sendte 100.000 politifolk og gendarmer på gaden for at udføre kontrol. I påsken toppede det med 160.000 politifolk på gaden for at foretage kontroller.
I begyndelsen var politiets rolle mere pædagogisk og anvisende, og det hjalp med at fortolke en masse bureaukratiske regler. Men efterhånden blev bødeblokken rødglødende. Efter bare 10 dage var der uddelt 30.000 bøder af et i forvejen presset politi.
Politiet i Frankrig har gennem flere år haft det svært og kæmpet med en enorm overarbejdspukkel, som blandt andet er opstået som følge af de mange demonstrationer med protestbevægelsen ”De Gule Veste”. Derudover har fransk politi været ramt af et meget højt antal selvmord.
Indtil den 23. april havde politiet udskrevet 915.000 bøder og foretaget 15,5 millioner coronakontroller.
Perioden fra marts og frem til her kort før første sommermåned har været speciel, uden langsigtet horisont, problemløsning fra dag til dag, fagligheden og indsatser klæbet til sundhedsmyndighedernes seneste anbefalinger og politikernes rorgang mellem seneste data og frygt for hospitalskollaps.
Det interessante er ikke, hvad der er sket, men hvilke konsekvenser det får fremover. Hvor stor er den politimæssige regning, som er blevet skubbet foran?
Hvordan skal politiet igen kunne agere, når samfundet atter træder på den store klinge, turisterne vælter ind, sportsbegivenhederne skal indhentes, barerne åbner, det mulige sociale efterspil afløser krisebevidstheden? Og hvor fællesskabet mod Covid-19 bliver brudt op i politiske dagsordener, hadsk tale og kløfter? Ikke mindst, når det hele skal ske under nye og smitteforsvarlige retningslinjer, overvågning og indgriben. Det hang ikke sammen timemæssigt inden. Hvordan skal det gå, når kriminalitet og utryghed sparker corona væk fra breaking-news-fladen?
Coronakrisen tydeliggjorde mandskabsmangel
I Norge har regeringen for eksempel været nødsaget til at styrke politiet med 400 midlertidige stillinger under coronakrisen. Norsk politi har længe været underbemandet og var slet ikke talstærkt nok til at bære, at op mod 2.000 politifolk blev sygemeldte eller sendt i karantæne i begyndelsen af pandemien, fordi politifolkene ikke havde adgang til at blive testet. Derfor blev mange sendt hjem, hvis der var mistanke om smitte.
At det overhovedet kan lade sig gøre at opnormere norsk politi med 400 politifolk inden for ganske få uger skyldes, at man i Norge uddanner politifolk til arbejdsløshed, fordi politidistrikterne ikke har økonomi til at ansætte de politifolk, der færdiguddannes fra Politihøjskolen.
Håbet hos det norske politiforbund er nu at få de 400 midlertidige stillinger gjort permanente.
- Coronakrisen har tydeliggjort det, vi længe har sagt: At norsk politi har behov for flere ansatte for at have det nødvendige beredskab. Det er glædeligt, at vi har fået tilført 400 stillinger, men det er også en erkendelse af, at beredskabet ikke har været robust nok til at håndtere større hændelser, og at der stadig er et stykke igen, inden vi når op på den politiske målsætning om to politifolk pr. 1.000 indbyggere, siger Sigve Bolstad, formand for Politiets Fellesforbund.
I Belgien er der under coronakrisen kommet centrale retningslinjer for, hvordan politiet skal forholde sig til corona-relaterede forhold, men alligevel oplever politifolkene, at der er mange forskellige fortolkninger og måder at operere på. Emanuel Knapen, chefpolitiinspektør i Borgloon i det østlige Belgien, oplever tiden som en mærkelig periode, som i høj grad påvirker politifolkenes arbejdsvilkår.
Belgien er et af de hårdest ramte lande i Europa, hvis man ser på coranadødsfald per indbygger. Landet lukkede alt ned samtidig med Danmark, og der blev indført udgangsforbud. Alligevel har Covid-19 ramt den belgiske befolkning hårdt. Politiet har været massivt tilstede på gaden for at opretholde de nye regler og restriktioner.
- Mange borgere forstår ikke helt årsagerne til deres overtrædelser og bliver vrede og oprørte, når politiet giver dem en bøde for at overtræde forbuddene. Derfor bliver politiet nødt til at henvende sig forskelligt til borgerne, da det langvarige udgangsforbud har haft en stærk indvirkning på folk og har skabt nogle spændinger, siger Emanuel Knapen til DANSK POLITI.
Han fortæller, at belgisk politi har truffet nogle forskellige forholdsregler for at forhindre spredning af Covid-19 virussen. Blandt andet har man besluttet at reducere patruljerne, så der kun sidder én betjent i hver bil, men under forudsætning af, at man kan tilkalde backup, når det er nødvendigt.
Fællesskabet skal bevares
Jørg Radek og tyskerne har også et håb:
- Vi skal være meget bedre til at arbejde sammen, også henover grænserne. Fællesskab betyder også, at vi står sammen om at lære. Her i Tyskland har politiet blandt andet stået med en umulig forklaringsopgave, fordi reglerne og fortolkningerne har været forskellige fra delstat til delstat, så i nogle forbundslande måtte fem være forsamlet, i andre ti, og det er politiet, som har stået tilbage med forklaringsproblemet, siger han.
Udfordringen er sådan set europæisk, fordi politiindsats nu engang hænger sammen. Under coronakrisen har alle, ifølge Radek, lært, at de er ét fællesskab, og man har forsøgt at lære af hinanden. Det ville være en fejl, hvis man glemmer den lære på den anden side af krisen, mener han.
I Spanien har coronakrisen påvirket både politiet og befolkningen hårdt. Landet har været hårdt ramt af Covid-19 med mange smittede og døde, og samtidig har hele landet ligget øde i mange uger med et strengt udgangsforbud. Politiet har været massivt tilstede for at sørge for, at befolkningen har overholdt udgangsforbuddet. Som i andre europæiske lande har spansk politi fulgt fælles retningslinjer for at undgå smitten. Desværre manglede man dog også de nødvendige værnemidler, som først kom senere.
- I de mest kritiske uger af coronaudbruddet er flere politifolk blevet smittede, og nogle er endda døde af sygdommen, fortæller Àngels Bosch, der er præsident for EuroCop samt formand for catalanske politifolk.
Der har været en masse nye regler hver uge, som politiet har skullet forholde sig til og håndhæve over for befolkningen, samtidig med at nye rutiner skulle indarbejdes, og gamle vaner skulle ændres for at undgå smittefaren mellem politifolkene. Omkring otte procent af politipersonalet er i karantæne, og det har også betydet en større arbejdsbyrde for de øvrige folk i frontlinjen, ifølge Àngels Bosch.
Man forventer yderligere to bølger af pandemien i Spanien – én i slutningen af efteråret og én til næste vinter, som også vil trække veksler på politiets knappe ressourcer. Àngels Bosch forventer, at det vil det tage omkring halvandet år for spansk politi at vende tilbage til normale tilstande.
Hun mener, at politifolk i hele Europa med succes har været med til at bekæmpe pandemien i frontlinjen på trods af, at der ikke har været ens sikkerhedsforanstaltninger.
- Coronakrisen har endnu en gang fremhævet det presserende behov for, at politifolk skal beskyttes, når de udfører deres arbejde. I årevis har EuroCOP arbejdet for, at alle europæiske politifolk har de samme rettigheder og er beskyttet af EU-regler i forhold til arbejdsmiljø – på samme måde som enhver anden arbejdstager, fastslår Àngels Bosch.
Ny dag, nye retningslinjer
Og netop dag-til-dag-bygerne af nye retningslinjer og hastelovgivning har om noget givet grå hår hos politiledelserne fra København til Madrid og fra London til Berlin. Det politiske system, som ellers arbejder langsommeligt og i høringsfaser, har været sande revolvermænd, når det handler om at skyde love afsted om overvågning og skærpede bødestraffe – og har dermed efterladt politiet alene med svære gråzonefortolkninger og ingen tid til at spørge skriftkloge eller afprøve det ved domstolene.
I Storbritannien har formand for The Police Federation of England and Wales (PFEW), John Apter, således anmodet den britiske befolkning – og medierne – om at have lidt tålmodighed med politiet.
- Vi udfører vores arbejde i den mest uforudsigelige tid nogensinde. Det er hårdt, og politifolkene gør deres bedste. Langt de fleste af kollegerne har korrekt styr på retningslinjerne, men bliver alligevel bagvasket i nogle af medierne. Det er unfair og skaber spændinger blandt befolkningen og politiet, har John Apter udtalt til Sky News.
Britisk politi har – ligesom i andre europæiske lande – skullet håndhæve regeringens og sundhedsmyndighedernes regler og retningslinjer vedrørende coronasmitte i næsten samme åndedrag, som de er blevet besluttet.
Det har betydet stor forskel på, hvordan de forskellige regionale styrker, som britisk politi består af, har fortolket og ageret på retningslinjerne. Faktisk er der tilfælde af, at nogle styrker er gået længere i håndhævelsen, end der rent faktisk har været hjemmel til. For eksempel ved at farve en sø sort, så den ikke tiltrak badende og ved at filme hundeluftere med droner.
I Frankrig, et land med masser af bureaukrati, har den ene attest, som borgerne skulle udfylde og printe ud for at gå udenfor, afløst den anden. Til stor frustration og forvirring for både befolkning og politi.
- I begyndelsen var politiets rolle mere vejledende og anvisende, men efterhånden blev det til rigtig mange bøder. Bødeblokken har været rødglødende, for efter bare 10 dage med udgangsforbud var der uddelt 30.000 bøder af et i forvejen presset fransk politi, fortæller Stephanie Surruque, som er DR-korrespondent.
Politisk overstyring?
På den ene side har politifolk ud over Europa fået til opgave at skabe ro og tryghed, og gerne dialogbaseret. På den anden side er der også kommet klare krav til hård håndhævelse af alle brud samt brug af nye overvågningsværktøjer.
Samme oplevelse vil en del nok kunne huske, da danskerne strømmede ud i forårssolen, og politikere og medier pludselig krævede hård bødehåndhævelse og skruede massivt op for politiets patruljering.
Styringen af politiet har været særdeles politisk, og det har været svært at balancere fagligheden ind i strømmen af nye retningslinjer samtidig med, at man var overladt til selv at fortolke grænserne.
Som en tillidsmand fra Nordjyllands Politi påpegede efter, at politikerne havde krævet handling:
- Vi har aldrig været så mange patruljer på tomme gader og med så lidt at lave. Det skaber ikke god stemning i vagtstuen.
Opfattelsen mange steder i politiet var, at det var rent overkill, politisk show of force uden faglig begrundelse, og resultatet et meningsløst overtræk på kassekreditten med timer, som der ellers nok kan blive rigeligt brug for senere.
Forbundsformand i Politiforbundet, Claus Oxfeldt, måtte gentagne gange gøre politikere, medier og medlemmer opmærksomme på det svære i at drive politi i en situation, hvor man skal asfaltere og fortolke nye retningslinjer for anvendelse af magt, mens man kører.
Hårdt at være i frontlinjen
Politifolk er som bekendt frontpersonale, og i modsætning til store dele af samfundet, som har lært, at man sagtens kan arbejde videre virtuelt under en coroankrise, så er det svært at håndhæve loven fra Outlook eller mødefora som Zoom og Microsoft Teams.
Politiet har altså skullet ud på gaden i en periode, hvor andre blev rådet til at holde sig indendørs, i nogle lande ligefrem beordret, og i det hele taget holde afstand.
Sikkerhedsrisikoen, udsatheden og frygten for smitte har derfor været meget reel. Mange har over for DANSK POLITI udtrykt, at de ikke selv har været så bange for at blive smittet. De har mere været bekymret for at starte nye smittekæder uden selv at vide det og for at tage smitten med hjem til sårbare pårørende.
Logistikken på stationerne, med nye afstands- og hygiejnekrav, har været et vanskeligt puslespil.
At være frontpersonale i hårdt ramte lande med høje dødstal som Spanien, Italien og England har også medført et ekstraordinært stort mentalt pres.
Således fortæller Steve Hartstorn fra PFEW, der organiserer omkring 120.000 politifolk i England og Wales, om en politiassistent, der på et enkelt døgn rykkede ud til 15 Covid-19-relaterede dødsfald.
Det var langtfra et enkeltstående tilfælde, og den faglige organisation har derfor måttet forstærke deres krisehjælpstilbud til medlemmerne, så de 24-7 kan komme i kontakt med professionelle folk inden for mental førstehjælp.
- Politifolk er mennesker som alle andre, og når du gennemgår en særlig stresset periode på dit arbejde, og du oveni købet ikke kan se dine nærmeste og kæreste, kan det være meget hårdt. For ikke at nævne, hvis man på hjemmefronten har mistet en indkomst, fordi partnerens arbejdsplads er lukket ned, siger Steve Hartshorn.
Endnu hårdere har det været i Italien, hvor alt i en periode lignede totalt kaos, og kisterne hobede sig op.
Andre yderligheder kan findes i et land som Sverige. Her blev alle politifolk beordret på arbejde, også selvom de faktisk kunne arbejde hjemmefra. Arbejdsgiveren nægtede at give sig og styrede indsatsen uden om sikkerhedsorganisation og faglig organisation.
- Først nu, sidst i maj, har vi fået lov til at lade de ansatte, som kan arbejde hjemmefra, blive hjemme. Derfor har vi også været stærkt kritiske over arbejdsgiverens tilgang til hele indsatsen, fortæller Patrick Danielsson, der har sæde i det svenske politiforbund og er valgt som national sikkerhedsrepræsentant.
Britisk politi har, som andre europæiske politikorps, oplevet en del hændelser med folk, der har spyttet eller hostet politifolk i ansigtet under truslen af, at de var smittet med Covid-19.
Efterfølgende, når der blev fældet dom over de skyldige, har der været stor forskel på strafudmålingen blandt landets domstole. Nogle er blevet sendt fire måneder i fængsel. Andre er sluppet med en advarsel. En zigzagkurs, som formand for Police Federation of England and Wales, John Apter, har kritiseret i skarpe vendinger:
- Vi er målløse. Vi taler om en dødelig virus, som bruges som et våben mod politiet. Det fortjener en fængselsstraf, så folk kan reflektere over deres handlinger. Det er skrupelløse folk, som gør sådan noget, siger John Apter.
Formanden har taget problematikken op med landets indenrigsminister med henblik på, at der kommer en mere ensartet konsekvens for dem, der bruger Covid-19 som et våben mod politiet.
Mangel på værnemidler
Det er påfaldende, at politiet i alle lande har manglet værnemidler og har måttet vente længe på at få dem. Her er vi tilbage til det politi, som er blevet indrettet til en verden uden ekstraordinære begivenheder. Det er – endnu engang – blevet ekstra synligt.
I Sverige fortæller Patrick Danielsson om, hvordan politifolk i månedsvis har måttet bruge militære masker, som ikke er egnede eller brugbare til transport af arrestanter, afhøringer eller de fleste øvrige situationer. Men de lettere og egnede værnemidler har ladet vente på sig og var ikke en del af politiets backup.
Det samme lyder fra Tyskland og flere øvrige lande. Nogle steder har gasmasker været i brug, andre steder har man syet og strikket hjemmelavede masker, og i det hele taget er forberedelsen til den mulige pandemi, som forskere har advaret om i årevis ville komme, ikke helt blevet taget alvorligt nok til at fylde lagrene på forhånd.
- Faktisk er vi bekymret for, om vi har værnemidler nok i politiet til hele pandemiperioden. Selvom mange politidistrikter har udstyret på plads, er det alligevel en mangelvare hos nogle. Det er kritisk, specielt for frontpersonalet, siger Sigve Boldstad, formand for det norske politiforbund.
I flere politistyrker, herunder i Danmark, har man kørt med lukkede vagthold for at mindske smittespredningen internt. Belgisk politi har dog valgt at køre med enmands-
patruljer. Det fortæller Emanuel Knapen, der er chefpolitiinspektør i lokalpolitiet i Borgloon.
- Patruljer i beredskabet er blevet delt op, så man kun kører med én betjent i hver bil ligesom i USA. Det har været under forudsætning af, at man kan tilkalde backup, når det er nødvendigt, siger han.
I et lille land som Holland, der på mange måder ligner Danmark, er man meget hårdere ramt af Covid-19 end i Danmark. En af forklaringerne kan være, at folk bor tæt og dermed kan smitten lettere sprede sig. Holland har som i Danmark tidligt haft en nedlukningsplan for landet. Forsamlingsforbuddet på mere end tre personer gælder indtil videre til den 1. juni. Politiet har fået beføjelser til at udstede bøder til dem, der ikke kan overholde forbuddene.
Gerben Tensen, som er politiinspektør i færdselspolitiet i det østlige Holland, fortæller, at de udsteder bøder til folk på 390 euro – knap 3.000 danske kroner, hvis en borger ikke kan overholde forsamlings- eller afstandsforbuddet. Selv i personbiler skal hollænderne holde 1,5 meters afstand til hinanden.
- Som færdselsbetjent bliver vi kun sendt ud til alvorlige trafikulykker, hvis det er nødvendigt. Men vi har altid et coronakit med i bilen, som består af beskyttelsesdragt, handsker, ansigtsmasker og sikkerhedsbriller. Det skal bruges, hvis man er ude ved en hændelse, hvor der muligvis er en coronasmittet involveret. Det har heldigvis ikke været nødvendigt at bruge endnu. Jeg tror, det er meget sværere for de kolleger, der arbejder i beredskabet, at holde den anbefalede afstand til borgerne, og dermed er de også i en højere risiko end os i færdselspolitiet, siger Gerben Tensen til DANSK POLITI.
Sen adgang til at blive testet
Muligheden for som politiansat at blive testet for Covid-19 har været efterspurgt længe i alle de europæiske lande, som DANSK POLITI har talt med. Ikke før i midten af april blev britiske politifolk for eksempel tilbudt tests, og i dansk politi var det først i begyndelsen af maj, at det blev muligt for alle politiansatte at blive testet for Covid-19.
Det skal tilmed sættes ind i en kontekst, hvor corona er blevet brugt som et våben mod politifolk.
I alle lande har politifolk rapporteret, hvordan der er blevet spyttet, hostet og harket på dem i forbindelse med politiindsatser af kriminelle og borgere, som har påstået, at de var smittede med Covid-19.
Både Sverige og Tyskland og Storbritannien melder om overraskende/rystende mange tilfælde. I Sverige har den politiansatte i sådan en situation skullet fortsætte med at arbejde og tage en test. Først hvis prøven blev fundet positiv, ville det betyde karantæne fra arbejdet.
Det utrolige i den forbindelse er, at antallet af smittede og indlagte politifolk, så vidt DANSK POLITI er oplyst, har været relativt begrænset. I Sverige toppede det i starten med otte procent sygemeldte, men er hurtigt faldet til normalt sygefraværsleje igen. Dog hvor der undtagelser, som i maj, hvor en tredjedel af afdelingen til efterforskningen af organiseret kriminalitet i Gøteborg var hjemsendt med smitte. I Danmark har der heller kunnet aflæses andet end marginale udsving i sygefraværet.
Det samme gælder for Tyskland.
Intet minder altså om Detroit i USA, hvor man kortvarigt frygtede helt at skulle lukke politiet på grund af sygefravær og smittede.
Hvad venter forude?
Det interessante ved coronakrisen, når man spørger ud i det europæiske politilandskab, er ikke selve den kriseperiode, der er gennemlevet på bedste beskub og fra dag til dag. Det interessante er regningen forude for politiet. Det interessante er, at samfundene igen erfarede, at politiet er drevet og indrettet efter modeller, som ikke forholder sig til, at verden er foranderlig, globaliseret, og at det uventede altid sker?
I Danmark kaldte forbundsformand for Politiforbundet det endnu et bevis på, at New Public Management og konsulenthuse havde skadet den offentlige sektor.
Vil der blive rettet op på det?
Stort set alle politikorps stod i en situation og en politisk virkelighed, kort før corona blev andet end en øl, hvor der blev forhandlet store fremtidige udvidelser af politistyrker, debatteret nærvær og faglighed og nye indsatser. Der var en generel erkendelse af, at politiet var kørt timemæssigt over af et godstog kaldet globalisering, cybercrime og terror. Den politiske virkelighed og forståelse blev sat på hold, og om den bliver genoptaget på den anden side, er uvist. Ikke mindst i betragtning af astronomiske gældoptagelser og mulige økonomiske tømmermænd, som venter forude.
I hvilken form åbner verden i det hele taget, og hvor stor bliver påvirkningen af politiet? Kommer der et brag, fordi meget har stået stille? Ting har det med at gentage sig over grænser. Såvel i Danmark som i vores nabolande har man undret sig over, at en af de store og stigende belastninger af politiets timeforbrug, udrykning til psykisk syge og nødlidende, er faldet voldsomt under coronakrisen. I større engelske byer udgjorde denne slags opgaver hvert fjerde tilkald. I Danmark omkring hvert ottende. Lægerne forstår det heller ikke, ej heller hospitalerne. For de psykisk syge er heller ikke dukket op hos dem. Hvad sker der, når verden åbner igen?
Sigve Bolstad, formand for det norske politiforbund, beskriver det således:
- Norsk politi har oplevet et fald i anmeldelserne inden for økonomisk kriminalitet, narkotikasager og seksuelle overgreb, men det afspejler ikke det reelle kriminalitetsbillede. Der findes et stort mørketal. Vi forventer derfor et stort sagsefterslæb, når coronakrisen har lagt sig.
Tik-Tok-politi
Sådan er der mange ubekendte, også når det gælder afvikling af alle de arrangementer og events, som er udskudt, og pludselig linet op som perler på en snor, eller de parallelsamfund som har vist sig ekstra parallelle og udsatte under coronakrisen.
Den gode del er, at tilliden til politiet generelt er vokset under krisen, selv i lande som Italien og Spanien, hvor synet på regler og ordensmagt er noget anderledes end i Skandinavien. Her har tilliden fået et boost opad, som måske kan gøre en forskel. Bizart og ironisk nok er en af de største succeser under coronakrisen den kinesiske SoMe-platform Tik-Tok, hvor folk kan dele korte dansevideoer til hele verden. Optagelser af spanske politifolk, der kommunikerer dansende på tomme gader og underholder indespærrede borgere, er blevet kæmpe virale hits, som har givet politiet en helt ny og folkelig status i landet.
