Efterforskning i krise: Brandslukning, samlebånd og gamle sager

Af: Nicolai Scharling

Efterforskningen i Nordsjællands Politi er ramt af flaskehalse, sagsbunker, sygemeldinger og kompetencetab.
Det gælder særligt på området med efterforskning af økonomisk kriminalitet og cyberkriminalitet, som er placeret i Helsingør.Nordsjælland er den kreds med suverænt flest sager om økonomisk kriminalitet i forhold til størrelsen.
De udgør godt 42 procent af alle straffesager, men har kun fem procent af kredsens ressourcer til rådighed.

Således har Nordsjællands Politi ca. 12.000 straffesager, små 5.000 (4.870) af dem er økosager, og 1.200 i øvrigt sædelighedssager. Af de 12.000 straffesager er ca. 7.600 for gamle, hvilket betyder, at de har en alder, der er mere end 151 dage fra anmeldelsestidspunktet.
Tallene taler deres tydelige sprog om en politikreds under sagspres.

Sagsbunkerne opleves næsten uoverskuelige i nogle afdelinger, her taler efterforskere om daglig brandslukning og kamp for at nå tidsfrister. Yngre politifolk bryder sammen under presset, det minder mere om et samlebånd på en fabrik, hvor sagsmapper vælter forbi forpustede ansatte, hvoraf flere er hentet ind uden den store oplæring eller erfaring. Erfarne efterforskere skifter til  de bedre vilkår hos SØIK, og efterlader et hul i kredsens efterforskning, som er svært af fylde ud, fordi det tager år at opbygge den nødvendige viden.

Det er op ad bakke.
Der er huller og mangler mange steder. Der mangler eksempelvis videoafhørere.
Men også i efterforskningen i personfarlig kriminalitet i Gentofte kæmper de med bunkerne, til gengæld er trivsel og arbejdsglæde stor, modsat hos kollegerne i Helsingør.

Uønsket karriere

Efterforskning er blevet et uønsket karrierespor blandt fødekæden af politifolk i Nordsjælland. Der er ikke nok ansøgere til ledige stillinger. Kredsen er allerede presset på andre områder.
Nordsjællands Politi er uddannelseskreds, og vil opleve en gennemstrømning på 240 politielever over de næste fire år. Det er mange for en politikreds af gennemsnitlig størrelse på omkring godt 700 politifolk.
Det er også politikredsen med tæt på europarekord i indbrud, fordi demografien med mange velhaverkvarterer, store værdier på villavejene og tætheden på København gør, at der virkelig er noget at komme efter.

Det er en klassisk måde at drive politi på. Vi har aldrig tid til at gøre ting ordentligt, men vi har altid tid til at lave dem om!

Ovenstående er den buket af udfordringer, som foreningsformand Lars Jensen og næstformand Hans Bæk Nielsen sætter på bordet, da DANSK POLITI besøger dem på kontoret på Prøvestensvej i Helsingør. En fortravlet kreds i knæ under dynger af økosager og cybercrime.

- Der er jo intet nyt i, at økosager er en stor belastning og en sagstype, som fylder meget i politiet. Den har også været overset, og der har aldrig været politisk forståelse for, hvor massiv en driftsbelastning det er for politiet. Og at den kun vil vokse yderligere. Vi halser efter tidsfrister, og det skaber et dårligt arbejdsmiljø. Vi er bare ekstraordinært hårdt ramt i den her politikreds, fortæller Lars Jensen.

Eller som Hans Bæk Nielsen siger det:
- Det er en klassisk måde at drive politi på. Vi har aldrig tid til at gøre ting ordentligt, men vi har altid tid til at lave dem om!

Han henviser til, at der sjældent investeres i tid og kvalitet, men til gengæld altid bruges store ressourcer på brandslukning og nødløsninger, når konsekvenserne viser sig. 

Analyse skal hjælpe til forandringer

På foreningskontoret og i ledelsen har man dog sat sig for at komme til bunds i problemet og finde løsninger. Dels for at komme rekrutteringsproblemer til livs, dels for at få rettet op på arbejdsmiljøet.

Et større analyse med interviews og bidrag fra efterforskere og ledere har kortlagt problemerne i E-linjen.

- Det er et brugbart og virkelig godt analysearbejde til at blive klog på udfordringerne. Også, at der ikke er nogen snuptagsløsninger, men at der skal tænkes nyt og gøres noget. Det viser også med stor tydelighed det, som vi allerede ved, nemlig at dansk politi ikke har investeret særligt meget i uddannelse af efterforskere. Fokus har været på beredskab og sikkerhedspoliti, og det har haft store konsekvenser på mange planer, siger Lars Jensen.

For hans egen kreds er problemet mest akut i forhold til rekruttering, samt at efterforskning har fået et dårligt rygte som samlebåndsarbejde, hvor der halses efter tidsfrister. Presset arbejdsmiljø og sygemeldinger er en konsekvens.

- Vi er virkelig pressede i Nordsjælland. Se bare på tallene. Nogle politikredse præsterer op til 60 procent, hvor vi ligger omkring de 25 procent på sager, der er visiteret korrekt og afsluttet inden for de første syv dage, forklarer han. 

Mange problemer at løse

Foreningsformand Lars Jensen opremser en del årsager, som også fremgår af analysen og efterforskernes egne udsagn.

- Nedlæggelse af lokal efterforskning har fjernet en vigtig indgang til at lære efterforskning at kende og til at udvikle færdigheder. Det tager altså flere år at udvikle efterforskningskompetencer. Det er et speciale. Opsplitning af E-linjen på to adresser har ødelagt trivsel og fagligt miljø, hvilket særligt har ramt i Helsingør, fortæller Lars Jensen. Han fortsætter:

- Dertil kommer manglende ledelsesrum og ressourcer. Altid at halse efter, at skulle brandslukke og symptombehandle. Tab af indkomst, når man kommer fra skiftetjeneste, hvilket gør at mange fravælger arbejdet, fordi de 3.000-4.000 ekstra om måneden kan gøre en afgørende forskel i en yngre families budget. Manglende tid til at uddanne sig, til oplæring. Manglende variation, hvilket gør at de efterforskere som kastes ud i sager, hvor de skal efterforske og se fotos fra nettet med misbrug, slides op psykisk, tunnelsyn på drift, dårligt samarbejde på tværs af ledere, de erfarne forsvinder eller søger væk, så der er et stort videns og kompetencetab, opremser han. 

Vi oplever, at vi konkurrerer med SØIK og andre om de samme ansatte, men vi har ikke samme arbejdsforhold og lønmuligheder. Er det en god ting for et politi, som måske er opdelt på kredse, men burde være et samlet hele, hvor borgerne får samme betjening? I det hele taget konkurrerer vi alt for ofte internt om ressourcer, fordi alle mangler. Er det en særlig holdbar og sund situation?

Brug for helt nyt fokus på efterforskning

Ifølge Lars Jensen er der i det hele taget behov for at dansk politi får et helt nyt fokus på efterforskning, fordi mange af udfordringerne går igen i andre kredse,  Nordsjælland er bare særligt hårdt ramt.

- Vi skal have løst det her. En del handler om arbejdsmiljø. Der er knapper som fysiske rammer og fagligt miljø, som springer i øjnene, altså at få samlet efterforskningen. Men der er også den økonomiske side af sagen, de lønkroner måske burde følge med for at gøre det attraktivt.

- Vi oplever, at vi konkurrerer med SØIK og andre om de samme ansatte, men vi har ikke samme arbejdsforhold og lønmuligheder. Er det en god ting for et politi, som måske er opdelt på kredse, men burde være et samlet hele, hvor borgerne får samme betjening? I det hele taget konkurrerer vi alt for ofte internt om ressourcer, fordi alle mangler. Er det en særlig holdbar og sund situation? spørger Lars Jensen.

- Og hvorfor er vi i det hele taget i en situation, hvor nogle kredse er enormt belastede på nogle områder, og andre kredse på andre områder? Hvorfor kan vi ikke fordele sagerne sådan, at de kredse, som måske har overskud i kapacitet på efterforskningsområdet, overtager nogle af de sager, vi halser efter med? Altså et overløb af sager, sådan at vi alle hjælper hinanden samlet, fortsætter han. 

Glemmer sagskædens svage led

Næstformand Hans Bæk Nielsen nævner også behovet for en fornyet forståelse af den samlede sagskæde:
- Det nytter ikke, at vi sætter en masse ressourcer af til kortvarigt at få bugt med ophobning af sager, hvis anklagemyndigheden sidder i den anden ende og ikke er blevet styrket. Så drukner de og kan ikke nå det. Det samlede billede skal ind i ligningen, siger han.

- Vi har en tendens til at tilkæmpe og afsætte ressourcer ét sted, men det er en kæde, og den knækker altid ved det svageste led. Så ofte ender vi med at være lige vidt eller falde hurtigt tilbage i dårligdommene, forklarer Hans Bæk Nielsen. 

Gør som beredskabet

Chefpolitiinspektør Lene Sørensen er på linje med foreningsformand og næstformand. De arbejder tæt sammen om at få løst problemerne, og for at få lagt nogle langsigtede og realistiske spor, så det ikke bare gentager sig:

- Det er en mangesidet udfordring, men vi er nødt til at tænke efterforskning på ny. Blandt andet erkende, at efterforskning i dag er mere kompleks, tidskrævende og dyr. Det kræver dygtige og uddannede politifolk, som får tid og mulighed for at opnå kompetencerne. Her kan vi nok lære lidt af beredskabsdelen, som har arbejdet mere systematisk med vedligeholdelsesuddannelser. Ingen stiller spørgsmålstegn ved, om der er behov for at træne MIK-kompetencer, eller om vores hundeførere eller
romeofolk skal have tid til at træne deres færdigheder, siger hun.

Vi må nok også erkende, at nyuddannede i dag ikke har de kompetencer, der skal til, og selvom Politiskolen også er bevidst om, at der skal udvikles mere på den front, så kan vi ikke bare afvente. Vi må selv få lavet en struktur.
 

- Dét skal vi have tænkt ind i efterforskningen, hvor løbende træning og udvikling af kompetencer er mindst lige så vigtig. Vi skal fortsat også være nysgerrige på, om andre med en anden uddannelsesmæssig baggrund kan støtte vores efterforskere i deres arbejde. Vi må nok også erkende, at nyuddannede i dag ikke helt har de kompetencer, der skal til, og selvom Politiskolen også er bevidst om, at der skal udvikles mere på den front, så kan vi ikke bare afvente. Vi må selv få lavet en model, så der bliver taget rigtigt imod og afsættes tid til at uddanne og oplære. Vi skal have vores egne kompetenceudviklingsprogrammer på plads, fortsætter Lene Sørensen. 

Lønforhold og realisme

- En del af løsningen er også at kigge på rammerne for et fagligt miljø, og her skal vi selvfølgelig løbende overveje, hvordan vi samarbejder og organiserer os. Og så er der løndelen. Jeg forstår godt, at det er meget svært for nogle med en udsigt til at gå op mod 4.000 kroner ned i løn månedligt, fordi de forlader skiftetjeneste og går over i efterforskningen. Vi må have kigget på lokalløn og tillæg. Og vi må kigge på, hvordan vi kan matche den konkurrence, der er andre steder fra, for at fastholde vores erfarne efterforskere, fortsætter hun.

Såvel  chefpolitiinspektør Lene Sørensen som Lars Jensen og Hans Bæk Nielsen er enige om, at det første og mest nødvendige er at genskabe tilliden til, at efterforskning er et godt sted at arbejde.

- Den dårlige omtale er også en nedadgående spiral. Den rammer rekrutteringen, men den rammer også de efterforskere, som arbejder med og brænder for det, de laver. Vi har fået gang i en god proces, hvor alle er med og bidrager til at gøre det bedre. Det skal vi holde fast i. Derfor er det også så vigtigt, at de løsninger og forandringer, vi laver, gøres rigtigt, i rette tempo og i rette rækkefølge. Og at de er realistiske. Der er ingen snuptagsløsninger, men arbejdet skal starte nu og er i gang, siger chefpolitiinspektøren.