Chikane af politifolk: Mobiloptagelser og tilsvining frustrerer

Af Nicolai Scharling og Karina Bjørnholdt

” A” på 28 år er politibetjent fra beredskabet i Københavns Politi og har været ansat i politiet i fem år. Politiet er en drengedrøm, der primært handler om afveksling og om at gøre en forskel.

- Jeg havde været fastansat i mindre end to år, da jeg begyndte at overveje at finde noget andet. Én ting er de grimme hændelser, som man oplever i løbet af en dag, noget andet er, hvis man frygter for sin egen sikkerhed eller bare må finde sig i at blive offentligt udstillet, fordi man passer sit arbejde, fortæller han.

”A” og kollegerne ”P”, ”M” og ”J” har sagt ja til af mødes med DANSK POLITI for at tale om oplevelsen af chikane, når de kører i politiets beredskab, og særligt den chikane, som stadig flere politifolk fra hele landet klager over – nemlig brugen af optagelser med mobiltelefoner og trusler om efterfølgende deling af deres ansigter på sociale medier. Den del er stukket helt af og bruges til at intimidere politifolk.

- Der er flere, der har fået en dagsorden, som måske er hentet fra USA og Black Lives Matter-kampen, og nu også synes, at danske politifolk skal udstilles som korrupte, og alle politiforretninger skal mødes med mistillid og et kamera lige op i ansigtet. Eller i det hele taget bare, at politiet skal mødes med mistro og respektløshed, fastslår de.

Bliver anonyme og flytter væk

Mobilchikanen og delingen af politifolks ansigter er nok den mest synlige og påtrængende i øjeblikket. Og følelsen af at være udsat og blive for lidt beskyttet fylder meget blandt politifolkene. Det gælder også i forbindelse med aktindsigt i personalemapper, som har den konsekvens, at stadig flere politifolk vælger hemmelig adresse, skjuler deres politiidentitet og flytter væk fra tjenesteområdet for ikke at blive truet, genkendt og intimideret i privatlivet, blot fordi de er politifolk.

- Det var ikke noget, vi var klar over, inden vi startede i politiet, eller lærte om på politiuddannelsen. Men så snart man kommer ud i en politikreds og kører patrulje, går det op for én, hvilke bagsider der er i forhold til at kunne føle sig tryg og privat, når man har fri, fastslår de.

Netop på grund af chikanen har DANSK POLITI valgt at lade de fire politifolk være anonymiseret ved forbogstavet i deres navne.

Kan blive for surt

De fire politibetjente har alle fire-fem års tjeneste i bagagen og synes primært, at politiarbejdet er berigende og spændende. Men de fortæller samtidig, hvor stor en overraskelse det har været for dem at blive stillet til ansvar og udstillet personligt, fordi de arbejder i politiuniform. Herunder at blive udstillet med navn og/eller ansigt på sociale medier, eller få videregivet personlige oplysninger til folk, som søger aktindsigt i deres personalemapper.

Ifølge politifolkene påvirker det langt dybere, end man skulle tro, når arbejdet trænger ind i privatlivet, og familien kan følge med i et kommentarspor på sociale medier, hvor man svines til, eller ens adresse og navn bliver efterlyst, eller der ligefrem fremsættes trusler. Alvoren er primært gået op for dem i takt med, at de enten har fået kæreste, børn eller overvejer at stifte familie.

På spørgsmålet om oplevelsen af chikane kan påvirke deres fremtid i politiet, svarer de enstemmigt:

- Det kan blive så surt, at vi ikke gider mere. Så ja, desværre!

Jeg synes, at det er for nemt at chikanere politifolk, uden det har konsekvenser. Det føles meget uretfærdigt, og mange politifolk har en meget stor retfærdighedssans, så det krænker utroligt meget. Vi hænges ud uden at kunne komme med vores side af sagen, og ”firmaet” udtaler sig jo aldrig i enkeltsager.

Chikanen er eskaleret

Det er særligt brugen af mobiltelefon til at filme politiforretninger på en chikanerende måde, som irriterer og forsurer arbejdet.

- De fem år, jeg har været ansat, synes jeg, at chikanen er eskaleret. Folk filmer på andres vegne, også selvom man står og har en hel fornuftig samtale med en borger. Så får man en mobil stukket helt op i snuden og får stillet spørgsmål som: ”Hvad har du gang i?” fortæller ”A”.

Han og de andre påpeger, at de ikke har et problem med at blive filmet på afstand, eller skulle stå på mål for det, de laver. Men at chikanen ofte drejer sig om filmoptagelser helt op i ansigtet, og nogle gange næsten bevidst for at lokke politiet i en ”fælde”, med det formål efterfølgende at dele optagelsen på sociale medier. Og der er ingen grænser eller respekt.

- Ofte filmer de os, inden vi overhovedet har sagt et ord til dem. De beslutter sig for at filme allerede, når vi er på vej hen imod dem. Jeg har endda oplevet, at dem, man er i færd med at sigte, må bede en udefrakommende om at lade være med at filme. Den respektpakke, som en tidligere justitsminister i sin tid opfandt, er blevet udvandet. I dag hedder det nærmere, at vi skal kunne tåle og finde os i utroligt meget, fortæller ”P” på 26 år. Han arbejder til dagligt som færdselsbetjent.

- Jeg er ikke bange for at blive taget i ikke at agere ordentligt. Men jeg ønsker ikke at blive lagt ud på sociale medier, så jeg kan blive genkendt i min fritid af nogen, der virkelig ikke kan lide politiet og har en interesse i at chikanere mig, fortsætter han.

Autonome typer, ikke bandefolk

”A” uddyber:
- De typer, der har travlt med at filme os helt tæt på, er dem, der generelt er imod samfundet og dets autoriteter. Mennesker med stærke holdninger. Nogle forsøger ovenikøbet at lægge en fælde for os. Filmer, mens de agerer meget provokerende og stiller spørgsmål om, hvorfor de skal gøre, som vi beder dem om? De forsøger bevidst at hidse os op, så de kan optage det og hænge os ud. Det er virkelig ubehageligt. Uvisheden. Du ved ikke, om folk filmer dig for at sprede det på sociale medier bagefter. Du tænker ekstremt meget over, hvad du siger og gør, så det ikke kan tolkes forkert bagefter, siger han.

Kollegaen ”M” på 33 år supplerer:
- Det er faktisk ikke banderne, der hiver mobilen frem. De er så vant til at blive standset. Det er mere de autonome typer og de selvudnævnte ”gadejurister”, siger ”M”.

- De ting, der lægges op, er jo et øjebliksbillede og viser ikke hele konteksten. Det ved den brede del af befolkningen godt, men der er også mange, der ikke er særligt kildekritiske og hopper med på vognen med grimme kommentarer, fortsætter han. 

Har ikke konsekvenser

Chikanen er slem nok, men det er særligt følelsen af, at det er gratis at udstille og svine politifolk til, som fylder stadig mere i politiets vagtstuer.

De fire politifolk henviser til tilgangen med, at det må man bare ”tåle”. Ligesom man må tåle ikke at kunne være til stede på sociale medier uden at skjule sin identitet, modsat resten af befolkningen, fordi risikoen for at blive udstillet og svinet til er så stor, at politifolk ligefrem opfordres til at skjule deres arbejde og holde sig væk fra sociale medier, så snart de træder ind på Politiskolen.

Jeg er lagt ud på en snapchatgruppe med et nærbillede. På en gruppe, som sviner politiet til, lægger billeder op med hårde stoffer, våben med videre. Jeg følte mig utroligt provokeret af at blive udstillet på den måde.

- Politifolk skal altså ”tåle” ikke at kunne deltage i en offentlig debat eller stå ved deres arbejde, fordi det er gratis at svine os til? spørger de fire betjente.

- Os, der er på gaden, møder mange typer, der er uden for pædagogisk rækkevidde, så vi skal passe meget på, hvad man kan finde om os på nettet. Jeg har lukket min Facebook-profil ned og startet helt forfra med en anonym profil efter at have oplevet at få delt navn og billede, forklarer ”A”.

- Jeg synes, at det er for nemt at chikanere politifolk, uden det har konsekvenser. Det føles meget uretfærdigt, og mange politifolk har en meget stor retfærdighedssans, så det krænker utroligt meget. Vi hænges ud uden at kunne komme med vores side af sagen, og ”firmaet” udtaler sig jo aldrig i enkeltsager, tilføjer ”A”.

Live-streamet på Facebook

”J” er 27 år og oplevede i forbindelse med corona-restriktionerne at blive sendt ud til en frisør for at tjekke de påkrævede coronapas. Her sad en fremtrædende person fra Men In Black klar og nægtede at vise sit coronapas, samtidig med at han havde startet en live-stream på Facebook, hvor de to politifolk blev filmet, mens de ventede på, at KSN skulle fortælle dem, hvordan de skulle forholde sig til manden.

De blev svinet til af manden og også i kommentarsporet, hvor flere end 12.000 kommentarer med tiden dukkede op, mange af dem med hadske forulempelser af de to politifolk.

- Nogle var rigtig grove og skrev ting som ”Smadr ham” og ”Fuck de idioter, hvor er de til grin”.  Det hæmmede mig meget, at jeg vidste, at vi blev live-streamet. Jeg var utrolig forsigtig med alt, hvad jeg gjorde og sagde. Det endte med, at vi anmeldte 8-12 trusselsforhold efterfølgende, som der også blev rejst sigtelse på. Siden er der dog ikke sket så meget. Der er snart gået et år, og de ligger stadig til behandling hos anklagemyndigheden i en anden politikreds, fortæller ”J”.

 

Ok at udstille politifolk

”P” har også følelsen af, at det er uden konsekvenser at udstille politifolk.

- Jeg er lagt ud på en snapchatgruppe med et nærbillede. På en gruppe, som sviner politiet til, lægger billeder op med hårde stoffer, våben med videre. Jeg følte mig utroligt provokeret af at blive udstillet på den måde. Det var en banal sag om en parkeringsbøde, hvor man havde taget et billede af mig, og man gik tydeligvis efter manden og ikke bolden med opfordring om at chikanere mig. Jeg anmeldte det til Datatilsynet, da det ikke er lovligt at udstille enkeltpersoner offentligt uden et anerkendelsesværdigt formål. Men responsen herfra var, at der ikke var sket en overtrædelse, fortæller han.

Det hæmmede mig meget, at jeg vidste, at vi blev live-streamet. Jeg var utrolig forsigtig med alt, hvad jeg gjorde og sagde.

”A” har fået delt sit tjenestemobilnummer på sociale medier med opfordring til at kime ham ned. Hvilket også skete, og det var ret ubehageligt, mindes han.

- Jeg lærte på den hårde måde aldrig at give mit mobilnummer til et vidne, selvom det i situationen var naturligt at gøre for sagens gang.

Også ”M” har følt sig intimideret og uretfærdigt behandlet i forbindelse med mobiloptagelser:

- Hvis man bliver filmet, lagt på de sociale medier, og det går viralt, tæller det ikke i ledelsens optik som en voldsom hændelse, men det kan det sagtens være, for det påvirker utroligt meget – også derhjemme, siger han.

Politifolk føler sig ringere stillet

Alle fire har følelsen af, at der ikke er samme retfærdighed eller retssikkerhed for politifolk som for almindelige borgere.

De henviser til, at deres fulde navn med mere udleveres ved aktindsigt i personalemapper. At de tilsyneladende ikke beskyttes af databeskyttelsesforordningen som andre borgere, når deres ansigter deles, og hvis de får en åbenlys grundløs klage i Den Uafhængige Politiklagemyndighed, er det svært at komme igennem systemet med en såkaldt modanklage.

- Vi har følelsen af, at der bare gælder andre regler omkring retfærdighed for os, fordi vi skal ”kunne tåle” som politifolk. Det er forkert og urimeligt. Og det får konsekvenser for arbejdet i sidste ende, fastslår de enigt, og ”A” uddyber:

- Jeg kan mærke, at det påvirker mig at tale om det her. Jeg rykkede også afdeling på grund af det, jeg har oplevet. I bund og grund risikerer politiet jo, at folk ikke tør udføre deres arbejde af frygt for at blive hængt ud. At man bliver handlingslammet, siger han.

Læs også: Mobil-chikane af politifolk: Brug for politisk handling