Mobil-chikane af politifolk: Brug for politisk handling

Af Nicolai Scharling og Karina Bjørnholdt

Martin Skaaning (billedet) har i to år været tillidsrepræsentant for over 200 politifolk i beredskabsafdeling 2 på Station Bellahøj, der hører under Københavns Politi.

I den tid har han stadig oftere oplevet, hvordan kolleger har henvendt sig med frustrationer over at blive chikaneret i forbindelse med tjenesten af folk, som filmer dem med mobiltelefoner. Frustrationer, han også kender fra sit eget virke som beredskabsbetjent og gruppefører.

- På nær helt nye elever, vil jeg mene, at alle i beredskabet har prøvet at blive filmet på en chikanerende måde. Det sker meget hyppigt. Det er naturligvis ikke alle optagelser, der ender med at ryge på de sociale medier, men optagelserne har ofte det formål at skræmme den enkelte politiansatte fra at udføre sit arbejde eller generelt bare at genere politiforretningen, fortæller han.

Martin Skaaning henviser til, at optagelser og fotos bruges til at udskamme den enkelte, det spredes på mange platforme og ledsages typisk af hårde kommentarer, deciderede trusler eller efterlysninger af de politiansattes navn og bopæl. De oplevelser kryber ind under huden, også ind i privatsfæren, når familie og venner kan se med og bliver påvirkede.

På nær helt nye elever, vil jeg mene, at alle i beredskabet har prøvet at blive filmet på en chikanerende måde. Det sker meget hyppigt.

- Det bliver meget personligt og føles meget uretfærdigt, når der bliver gået efter manden og ikke bolden. Det, vi oplever, er en glidebane med mange aspekter. Det gælder den enkelte ”politier”, der rammes, og tager det med hjem, og måske til slut får nok. Det gælder det produkt, vi skal levere, som bliver ringere, fordi vi risikerer at blive handlingslammede. Og det gælder den fordrejede fremstilling af politiet, som i sidste ende kan betyde mindre tillid til politiet. Den manglende konsekvens for de mennesker, som frit deler og sviner politifolk til, kan volde skade på mange parametre, siger Martin Skaaning.

De unge bliver mere forsigtige

Og det er netop den strategiske brug af optagelser og truslen om at dele dem på sociale medier, som ifølge Martin Skaaning er i stigning og kan få konsekvenser for politiarbejdet. Det bruges i en magtkamp eller som et våben til at fremme egen dagsorden, og politifolkene tages, efter tillidsrepræsentanten mening, som gidsler.

- Jeg har en opfattelse af, at helt unge kolleger er mere varsomme med, hvad de siger og gør, når der filmes. Jeg forsøger inden for egne rækker at fortælle, at de skal prøve at lade være med at blive påvirkede. Men de risikerer at få berøringsangst, fordi de har set, hvad andre kolleger er blevet udsat for på de sociale medier eller i en historie i medierne, siger han.

Bruges som chikane

Det er vigtigt for Martin Skaaning, at det ikke bliver til en debat om, hvorvidt politiet må filmes eller ej. Det handler ifølge ham om, at der er sket et skred, hvor politiet ofte skal ”forsvare” sig mod nærgående og chikanerende optagelser, og hvor borgere, som politiet er i kontakt med, også nogle gange bliver filmet og udstillet i svære situationer. Det påvirker alle, og det får negativ indflydelse på politiets arbejde.

- Jeg vil vove den påstand, at ingen hos os har et problem med at blive filmet, hvis formålet er at vise politiet i arbejde, og det ikke forstyrrer. Eller hvis man som borger mener, man skal dokumentere, at politiet i en given situation gør noget forkert. Men hvis der filmes for efterfølgende – med fuldt overlæg – at offentliggøre det på sociale medier helt uden for kontekst med det formål at udstille og latterliggøre den enkelte kollega, så er det et problem. Ofte er det jo personer, der intet har med politiforretningen at gøre, der blander sig. Vi har også under corona-restriktionerne oplevet, at folk ligefrem ringede til politiet og anmeldte sig selv for at have overtrådt forsamlingsforbuddet. Alene med det formål, at vi rykkede ud, så de kunne filme os, mens de forsøgte at provokere os, siger han.

 

Behov for politisk handling

Mange kolleger går ofte stille med deres arbejde over for omgivelserne. De skilter hverken med deres politijob i sociale sammenhænge eller på profiler på sociale medier. Det føles nemlig særdeles ubehageligt, hvis grænsen mellem det private og arbejdslivet nedbrydes og udstilles på sociale medier.

- Hvis man ikke gør noget fra politisk hold, så får man flere og flere politifolk, der mistrives, som ikke vil være i frontlinjen, og som måske ender med at søge væk. Det går ud over den enkelte, men det går også ud over politiets faglige stolthed og tilliden til politiet. Det gavner ingen, at politifolk hænges ud og fremstilles dårligt på de sociale medier med optagelser, der bevidst ikke viser hele konteksten. Folk er desværre ikke særligt kildekritiske. De tror på det, de ser, og så dømmes vi af folkedomstolen uden muligheder for genmæle, siger han og tilføjer:

- Mange kolleger opgiver i dag at gøre noget ved det, de udsættes for på de sociale medier. For det har alligevel ikke nogen konsekvenser for dem, de klager over. Sådan lyder det i hvert fald, når de kommer frustrerede herind med deres sager, fortsætter han.

Hvis man ikke gør noget fra politisk hold, så får man flere og flere politifolk, der mistrives, som ikke vil være i frontlinjen, og som måske ender med at søge væk. Det går ud over den enkelte, men det går også ud over politiets faglige stolthed og tilliden til politiet.

Gratis at tilsvine politifolk

Martin Skaaning har fra begyndelsen af sit tillidsmandsvirke hjulpet kollegerne med at vejlede dem ved denne type sager, blandt andet ved overtrædelse af Databeskyttelsesloven, hvor man ikke må dele det, man kalder letgenkendelige ansigtsportrætter af borgere i offentlige medier, medmindre der er et anerkendelsesværdigt formål i forhold til eksempelvis en overordnet debat om politiets virke og ageren. Men indtil videre er alle klager kommet retur som grundløse. Det frustrerer såvel ham som de kolleger, der føler sig hængt ud og uretfærdigt behandlet.

- Jeg prøver konstant at få sat fokus på, hvor stor, eksplosiv og potent, udviklingen er i forhold til at blive eksponeret på de sociale medier, når du arbejder i frontlinjen. Heldigvis er både vores lokale ledelse, Københavns Politiforening og Politiforbundet lydhøre og enige, men man får ikke lige ændret lovgivningen fra den ene dag til den anden. I min optik er det dog nødvendigt, for når du bliver udskammet på sociale medier og skal se flere hundreder af negative kommentarer og folk, som efterlyser dit navn og adresse, blot fordi du lægger ansigt til en politiforretning, så er det som at være omfattet af jungleloven og ikke af almindelig retssikkerhed, lyder vurderingen.

I dag er der ingen konsekvenser for dem, der deler chikanerende opslag med politifolk på de sociale medier, så hvorfor skulle de dog stoppe? Tværtimod eskalerer det bare.

Martin Skaaning undrer sig i samme forbindelse:

- Hvorfor ligger den juridiske barre tilsyneladende så højt for, hvad politifolk skal kunne tåle, der bliver offentliggjort om dem på de sociale medier, at vores anmeldelser til Datatilsynet alle findes grundløse? Jeg synes ikke, at den nuværende lovgivning passer godt nok på os. Vi er ikke dækket tilstrækkeligt ind, siger han og tilføjer:

- I dag er der ingen konsekvenser for dem, der deler chikanerende opslag med politifolk på de sociale medier, så hvorfor skulle de dog stoppe? Tværtimod eskalerer det bare. Jeg håber virkelig, at vi får sat fokus på den her problemstilling i hele dansk politi, så omfanget og behovet for lovmæssige ændringer går op for alle – ikke mindst for politikerne.

Læs også: Chikane af politifolk: Mobiloptagelser og tilsvining frustrerer