Pause fra beredskabet efter udhængning på internettet: - Du er alt for udsat på gaden
Trods ”frifindelse” i DUP føler politibetjent fra ”tandbørste-video”, der fik stor opmærksomhed på sociale medier og i flere medier, sig slet ikke passet godt nok på – hverken af lovgivningen eller af sin arbejdsplads. - På sociale medier kan folk identificere dig og hænge dig ud, som det passer dem, uden at det får nogen som helst konsekvenser. Det er utroligt stressende og demotiverende, fortæller den 28-årige politibetjent ”M”.
Af Karina Bjørnholdt
Selvom det til april er to år siden, at ”M” blev udstillet som ”tandbørste-betjenten” i en videooptagelse på de sociale medier, så er han stadig påvirket af episoden, og han ønsker at optræde anonymt i denne artikel.
- Jeg har taget en pause fra at køre beredskab, for du er alt for udsat på gaden. Jeg arbejder i dag i en ikke- operationel afdeling, og på et tidspunkt vil jeg da gerne tilbage til politiarbejdet på gaden, men ikke i beredskabet. Det tager tid at komme tilbage, at tro på sig selv igen, især når du føler, at hverken lovgivningen eller arbejdsgiveren har din ryg, men at du bare skal kunne ”tåle”, siger ”M”, der er 28 år og har været ansat i politiet i fem år. DANSK POLITI kender hans fulde navn.
”M” står frem med sine oplevelser i håb om, at man såvel på Christiansborg som internt i politiet vil gøre op med, at man som polititjenestemand skal kunne tåle stort set hvad som helst, når det foregår på de sociale medier.
- Lovgivningen kommer efter folk, der slår på politiet eller kalder os grimme ting på gaden, men på de sociale medier er der frit spil i dag, mener ”M”.
Ingen kritik af adfærd fra DUP
Det var i foråret 2020, at han for alvor oplevede, hvordan det var at ryge i folkedomstolen på de sociale medier. En 45 sekunders video fra en politiforretning på Amager blev delt og kommenteret adskillige gange, og flere medier tog også videoen op. Den viste en ung mand med en eltandbørste i hånden, der blev lagt ned med magt af en politibetjent i en trappeopgang. Politibetjenten var ”M”.
- Jeg har ikke noget imod, at politiets arbejde deles på nettet og er til diskussion. Vi skal være en gennemsigtig organisation, men når man bliver filmet så tæt på, at man kan genkendes, og man ikke bliver sløret, så bliver det meget personligt og er rettet mod den enkelte og ikke mod politiforretningen. Det er meget ubehageligt, husker ”M”.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) tog af egen drift sagen op efterfølgende, da en del borgere henvendte sig efter at have set videoen, ligesom episoden udløste to klager til DUP fra nogle af de involverede.
Afgørelsen faldt i efteråret 2020. DUP fandt ikke, at ”der var fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af polititjenestemandens adfærd”, men mente dog, at ”polititjenestemanden optrådte uhensigtsmæssigt i situationen”. DUP fandt heller ikke grundlag for at udtale kritik af politiets adfærd i forbindelse med de to klagesager.
- Så selvom DUP siger, at der ikke er grundlag for at udtale kritik af min adfærd, så får jeg alligevel en løftet pegefinger. Det er drønirriterende, men jeg tolker det mest som et signal udadtil til alle dem, der reagerede på videoen, siger ”M”.
Presset situation
Som så mange andre videoer fra politiforretninger, der deles på de sociale medier, viste videoen ikke hele konteksten, som førte til, at ”M” valgte at benytte peberspray og anvende magt under politiforretningen.
”M” fortæller, at han og hans kollega blev kaldt ud til en anmeldelse om musik til gene i en lejlighed på Amager. Hvad videoen ikke viste var, ifølge ”M”, at den første kontakt til de tilstedeværende i lejligheden, forløb fint. Der blev skruet ned, og politiet kørte igen.
Men kort efter ringede anmelderen igen og fortalte, at musikken var skruet op igen, og der blev spillet for åbne vinduer. ”M” og hans makker vendte tilbage til lejligheden. Denne gang ville de have fat i ejeren, da det var ham, der skulle stilles til regnskab med et brud på ordensbekendtgørelsen, hvis han ikke rettede sig efter politiets anmodning om at skrue ned for musikken.
- Men det kunne ikke lade sig gøre uden en masse asen og masen og en flok ”hjemmegjorte jurister”, der mente, at vi skulle vise en ransagningskendelse for at komme ind i lejligheden. Det endte med at blive en lidt presset situation, hvor jeg følte, at jeg havde det primære ansvar for min kollegas og min egen sikkerhed, da hun var elev og derfor ikke havde så meget erfaring. Jeg endte med at bruge magt over for den unge mand med tandbørsten, da han ikke ville blande sig uden om politiforretningen, men tværtimod tog fat i mig, fortæller ”M”.
Nemmest at se væk
Han tilføjer:
- I bund og grund handler det jo om egen sikkerhed og om, at vores opgave ikke var løst, førend vi havde fået fat i ejeren af lejligheden og bedt ham om at styre sin fest.
”M” og hans kollega endte da også med at tilkalde forstærkning for at få festen lukket ned.
På spørgsmålet om, hvorvidt han fortryder, at han handlede, som han gjorde den aften, er svaret nej.
- Jeg så godt, at en kvinde begyndte at filme os. Og ja, det nemmeste havde nok været at lade være med at tage kampen. At se væk. Men så vinder ballademagerne jo, og jeg går ind for retfærdighed. Når en borger ringer ind med et problem, skal det da løses. DUP finder jo heller ikke grundlag for efterfølgende at kritisere magtanvendelsen. Men når det er sagt, så kan man da ikke efterfølgende lade være med at tvivle på sig selv, ligesom det kan være svært at holde fast i, at man rent faktisk reagerede på en okay måde i en presset og stressende situation, siger ”M”.
Identificeret og truet
Men ét var, at DUP efterfølgende ikke fandt anledning til at udtale kritik af ”M’s” adfærd, noget andet var konsekvenserne af at være blevet ”dømt” af folkedomstolen og have en fornemmelse af, at de kolleger i politiet, der ikke kendte ham så godt, begyndte at se skævt til ham, fortæller ”M”.
Han blev også identificeret med navn og billede på en snapchatgruppe, som ynder at tilsvine politiet og hylde hash, stoffer og våben.
- Det er da enormt utrygt, når man bliver identificeret, og kommentarsporet indeholder trusler mod én. Jeg var nervøs for at blive genkendt, når jeg arbejdede på gaden, og for at blive opsøgt i min fritid af de typer, som følger den snapchatgruppe, siger ”M”.
Han gik til sin politiforening i forbindelse med, at han var blevet identificeret og truet på den omtalte snapchatgruppe. Men sagen blev aldrig løftet juridisk. Ifølge ”M” fordi holdningen nogen steder i politiets ledelse er, at man skal kunne tåle den slags som polititjenestemand.
- Men hvorfor? Det ville da have været ulovligt, hvis det havde været alle mulige andre, der på den måde var blevet identificeret med navn og billede og truet på de sociale medier. Det er så frustrerende, og der er jo heller ikke noget, man lige kan få fjernet igen. Så lægges det jo bare op et nyt sted. Jeg føler mig på ingen måde passet godt nok på af hverken af lovgivningen eller af min arbejdsgiver, siger ”M”.
Ikke det værd
Siden marts sidste år har han arbejdet i en ikke-operativ afdeling i Københavns Politi.
- Jeg tænker ikke, at jeg skal tilbage til beredskabet. Du er alt for udsat, og det er desuden alt for stressende, hvilket du først rigtigt mærker, når du er kommet væk og har fået bedre arbejdsforhold. Jeg vil en dag gerne tilbage til noget beredskabsfagligt på gaden, for det savner jeg, men jeg vil ikke retur til det almindelige beredskab, for hér står du utroligt alene, hvis noget går galt. Du bliver filmet og hængt ud på de sociale medier, og det har ingen konsekvenser for dem, der sviner dig til. Det er ikke det værd. Det er trods alt bare et arbejde, har jeg lært mig selv at tænke, siger ”M”.