Han jagter krænkerne på nettet: Lars er specialist i digitale spor

Tekst og foto: Anne Nyhus Haurum

Hvad består dit nuværende arbejde helt konkret i?

- Jeg er specialiseret i at forstå og bevise kriminalitet, der finder sted på internettet. Udviklingen er stukket helt af på nettet, og der er IT-spor i de fleste sager efterhånden. I mit arbejde prøver jeg at være en nøgle i forhold til at knække koderne til de digitale spor.

- Helt konkret tager jeg imod anmeldelser om digitale krænkelser, der kan komme fra Nationalt Cybercrime Center (NC3), kan starte hos 114, hvor en person har ringet ind, eller den kan begynde ved skranken på stationen, hvis en person dukker fysisk op og indgiver en anmeldelse.

- Vi arbejder især med anmeldelser om digitale sexkrænkelser. Her er det min opgave at prøve at forsøge at optrevle, hvem der står bag de digitale krænkelsessager.

- Først finder vi ud af, om der skal hastesikres beviser hos forurettede. I en sag om sextortion eller blufærdighedskrænkelse kan det være relevant at få sikret materiale fra for eksempel Snapchat. Jeg tager fat i forurettede, laver en afhøring og hjælper sikringen af materialet på vej. Dernæst består arbejdet i at finde gerningspersonen, og her bruger vi mange værktøjer. Dels er der open source undersøgelser, dels er der link til sociale medier. Hvis det viser sig, at gerningspersonen er fra udlandet, deler vi informationerne – måske er der dokumentation fra Snapchat – med Europol, der så kan tage sagen videre.

- Jeg har været med til at udvikle cybercrime-uddannelsen på Politiskolen, og jeg underviser også i uddannelsen lokalt. Derudover har jeg et professionelt netværk med andre specialister fra Europol.

- Indimellem holder jeg oplæg på gymnasier, for politikere og interessenter som for eksempel Ældre Sagen, da digitale krænkelser rammer alle aldersgrupper.

- Endelig er jeg tovholder på drabskonceptet om digitale spor. Det koncept brugte vi blandt andet i Kirkerup-sagen, hvor en 13-årig pige var forsvundet på sin avisrute, og hvor tempo i den grad var en faktor, og hvor det gjaldt om hurtigst muligt at fange den formodede gerningsmand.

Hvad er dine mest interessante opgaver? Hvorfor?

- Mit arbejde er særligt spændende, når telefonen ringer, og jeg får mulighed for at hjælpe med de rigtig store sager. Så er jeg en brik i et stort spil, og alting går op i en højere enhed, når vi arbejder på den måde.

- Kun sammen er vi kloge, og når vi samarbejder kredse og lande imellem, kan vi virkelig rykke. De kriminelle på nettet er ret ligeglade med landegrænser, så vi skal også arbejde sammen på kryds og tværs. Og det gør vi også meget.

Kan du nævne en specifik opgave, som gik særligt godt?

- Da vi arbejdede på Kirkerup-sagen, oplevede jeg et netværk og et samarbejde kredsene imellem, der virkelig bar frugt. Jeg får stadig kuldegysninger, når jeg tænker på den sag. Det var de mest nervepirrende dage i mit liv, og den weekend påvirkede mig på hele følelsesregistret.

- Der er mange digitale spor i de store sager, og det gælder selvfølgelig også i Kirkerup-sagen. Der kan være kommunikation på sociale medier eller grupper på nettet, hvor der hurtigt skal identificeres andre sociale profiler, hvor man måske kun har et brugernavn. Det kan være, man får indhentet nogle ip-adresser eller mailadresser, der kan komme fra udlandet. Det kræver et hurtigt og smidigt samarbejde med udenlandske myndigheder og med vores egen SPoC i NC3. I sådan en sag er det en stor fordel at have et stort netværk, og at man er vant til at have et godt samarbejde i den normale dagligdag.

Hvilken type kriminalitet og/eller samfundsproblemer er dit arbejde med til at løse?

- Langt de fleste mennesker i Danmark har et aktivt online-liv. Men det har overrumplet langt de fleste, hvordan de egentlig skal begå sig på nettet. Hvordan gebærder vi os på nettet, og hvem er det egentlig, vi kommunikerer med, når vi chatter eller skriver med andre? Danmark er blandt verdens mest tillidsbaserede samfund, og det er en af vores helt store styrker. Men når det gælder kriminalitet, gør det os sårbare, fordi vi har paraderne nede.

- Typerne af kriminalitet, vi er med til at tackle, er talrige. For stort set alle former for kriminalitet findes i en online version; økonomisk kriminalitet, sædelighedsforbrydelser, drabssager med videre.

Hvilke udfordringer ser du for dig i digital kriminalitet om 5 og 10 år?

- Kunstig intelligens eksploderer, og det sker lige nu. Men hvor ChatGPT har et filter, der skal forestille at beskytte mod ulovligheder, findes der også kunstig intelligens, der er decideret udviklet til bedragere. Vi vil derfor se en øget andel angreb såsom phishing-angreb, for i fremtiden kræver det desværre ikke de store IT-evner at hacke andre.

- Metaverset (Metaverset refererer til tredimensionelle virtuelle verdener, hvor brugere repræsenteret af avatarer interagerer, red.) kan også blive en enorm ting i den kriminelle verden. For hvis man kan købe sig til en hemmelig identitet her, kan man også handle hemmeligt med overgrebsmateriale, fordi man kan betale med kryptovaluta. Ligesom man i al hemmelighed kan dele information om ubehageligheder som terror.

- Politiet vil formentlig komme under massivt pres her. Mit faglige håb er derfor, at man i politiet også bliver udstyret med de kompetencer og det udstyr, der skal til, for vi er oppe imod stærke og ubehagelige kræfter samt i det hele taget omfanget af kriminaliteten på internettet.

Hvori består dine største arbejdsmæssige udfordringer?

- Indhentning af data fra udlandet volder os i øjeblikket de største problemer. Det gælder for eksempel alle de nye online betalingstjenester, både i forhold til almindelige penge eller kryptovaluta, men også data fra almindelige banker i udlandet eller indholdsdata fra online service providere. Her ender det i dag desværre ofte ud i langvarige internationale retsanmodninger eller simpelthen, at sagerne må henlægges. Jeg håber derfor, at Danmark inden for den nærmeste fremtid ratificerer tillægsprotokol 2 til cybercrimekonventionen. Det skulle meget gerne gøre samarbejdet på tværs af landegrænser langt mere smidigt.

- Det vil føre til, at politiet i Danmark kan rette direkte henvendelse til udenlandske online service providere og anmode om oplysninger, uden at man skal via justitsministerierne og det pågældende lands politi og anklagemyndighed.

Hvorfor tog du springet fra ”almindelig” politiassistent til specialist?

- For mig har det ikke været et spring, men en udvikling. I politikredsen har man tidligt haft blik for, at jeg havde interesse og evner udi det digitale. Derfor gik det den vej for mig.

Hvordan påvirker det dig at arbejde med krænkelsessager?

- Det er ikke mig, der kategoriserer og vurderer overgrebsbilleder, for mit job er at starte en sag op gennem de digitale spor og vurdere, om der er grundlag for at iværksætte efterforskning og hvilke efterforskningsskridt, der vil være aktuelle. Men når der er en svær sag, taler vi om den på kontoret, og det er en god måde at få luftet ud. I de større sager er de psykiske debriefinger sat i system, og det fungerer rigtig godt.

Hvad er din opfordring til andre, der ønsker at specialisere sig inden for politifaget?

- Man skal klø på i forhold til at finde relevante kurser og stillinger, som giver mening for én. Søge kompetencemidler og være målrettet. Og man skal ikke vente på, at heldet gør arbejdet for én, men i stedet være fremme i skoene. Det lønner sig. Personligt oplever jeg, at jeg har verdens bedste arbejdsplads, fordi den stiller krav til min egen udvikling. Det er blandt andet lykkedes, fordi jeg har specialiseret mig.

Mød specialisten Lars

HVEM:

Lars Lienhøft Larsen, 46 år, specialkonsulent, økonomisk kriminalitet, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

HVILKET KARRIEREFORLØB:

Uddannet i Tårnby i december 2005, hvor jeg startede på Politiskolen. Efter grunduddannelsen startede jeg i Straffelovssektionen i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, dog med en kort periode i beredskabet, inden PG4 i beredskabssektionen i København. Herefter har jeg alene beskæftiget mig med efterforskning og prioriterede at blive dygtig til det IT-mæssige i efterforskningerne, herunder særligt hvad der var at finde og sikre på internettet. I 2016 startede jeg i Økonomisk Kriminalitet i Central Efterforskning, hvor jeg primært arbejder med visitation og indledende efterforskning af sager, der har noget med cybercrime/sikring af digitale spor at gøre.