Efterlysning: Der mangler forskning i politiet

Af: Anne Nyhus Haurum og Karina Bjørnholdt
Illustrationer: Pernille Mühlbach

I en verden, hvor kriminaliteten – og dermed politiets opgaveløsning – bliver mere og mere kompleks, globaliseret og digital, skal politiets viden og færdigheder konstant udvikles. Og det bør ske på et fundament af en samlet, systematisk og uvildig forskning i politiets fag og virke. Det mener Politiforbundet, der efterlyser et mere formaliseret samarbejde med den akademiske verden. I dag er det – groft sagt – op til den enkelte kriminolog, jurist, antropolog eller en anden akademisk faglighed at finde områder, vedkommende finder interessant at undersøge – og dernæst håbe på, at politiet vil involvere sig i projektet. Og det er et problem for politiet, der går glip af vigtig viden, som kan bruges i opgaveløsningen. 

- Det er en alt for mangelfuld og lemfældig tilgang, siger næstformand i Politiforbundet, Michael Bergmann Møller. Han fortsætter:

- Fremtidens – og nutidens – kriminalitetsbillede er komplekst, og der er behov for, at vi får et dybere og mere evidensbaseret kendskab til, hvordan vi skal uddanne os, hvordan vi kan forbedre vores arbejdsmetoder, -værktøjer og teknologier for at følge med udviklingen. Det skal sikre, at vi også fremadrettet kan skabe tryghed for borgerne og forebygge og opklare kriminalitet, siger han.

Læs også: NSK: Politiet skal være mere åbne over for forskning

Forskere bakker op

Politiforbundets synspunkt bakkes op af to politiforskere, som DANSK POLITI har talt med. 

Adam Diderichsen, politiforsker og ph.d. ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, efterlyser en samlet institution, der forsker i politiet og samler viden om politiforskning – også fra udlandet. Adam Diderichsen nævner tre områder, hvor politiforskning efter hans mening vil gøre stor gavn: 

- For det første den forskning, der direkte kommer politiet til glæde, og som undersøger, hvordan politiet kan arbejde mere effektivt gennem nye arbejdsmetoder, og hvilken viden og forskningsresultater man kan trække på fra andre lande. For det andet forskning, der kan gøre politiets arbejde mere forståeligt for resten af samfundet. Hvad er politiet for en størrelse, og hvorfor arbejder politiet, som det gør? For det tredje forskning, der kaster et kritisk blik på politiet. Lever politiet op til samfundets etiske og faglige krav? Den sidste form er måske ikke så sjovt for politiet i første omgang, men det kan gavne politiet på den lange bane, siger Adam Diderichsen. 

Kriminolog og lektor ved Lunds Universitet, David Sausdal, hilser også mere forskning i politiet velkommen. 

- Politiet skal specialisere sig og omorganisere sig i forhold til de kriminalitetsudfordringer, der er i samfundet i dag. Der vil stadig være brug for det, man kan kalde konventionelt politiarbejde i form af et beredskab og reaktiv efterforskning, men mere og mere kriminalitet vil skulle opklares bag en computerskærm. Den omkalibrering af politiet bør ske i tæt samarbejde med relevante aktører i samfundet, herunder den akademiske verden og være evidensbaseret. Der findes allerede en del udenlandsk forskning på området, som man kunne begynde med at tage seriøst, siger David Sausdal.

Reelt interesseret i forskning?

Davis Sausdal mener, at dansk politi i dag ligger, som man – især politikerne – har redt. 

- Siden angrebet på Krudttønden i 2015 har der været et relativt enøjet fokus på synlighed og beredskab, politiets bacheloruddannelse blev opgivet, og Rigspolitiet halveret, hvilket betød farvel til en del ansatte med akademisk baggrund, siger David Saudal.

Politiforskeren kalder dog oprettelsen af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) for en god beslutning på grund af behovet for en øget specialisering i politiet.

- Men jeg synes, det er et paradoks, at politiet udadtil brander sig som om, at man gerne vil arbejde mere evidensbaseret og intelligence-led. For når det kommer til stykket, er det min erfaring, at det ikke forholder sig sådan, siger David Sausdal og uddyber, at han har oplevet at få tre forslag til forskningsprojekter i politiet afvist af politiets øverste ledelser. På trods af et stort forarbejde og at både mellemledere i politiet og menige politifolk gerne ville medvirke med deres tid og politifaglige viden. 

- Det kan selvfølgelig være et ressourcespørgsmål, men jeg synes det er ærgerligt på flere parametre: Dels bliver politiet ikke klogere på egen ”butik”, dels kan det i sidste ende betyde, at samarbejdspartnerne – universiteterne og forskerne – trækker sig, siger David Sausdal.

Norge som forbillede

I Politiforbundet ønsker man ikke på nuværende tidspunkt at lægge sig fast på, hvordan en mere systematisk og samlet politiforskning bør organiseres. 

- For os er det primære fokus, at der i første omgang kommer mere forskning på området. Om det skal ske gennem en uafhængig forskningsenhed, der etableres internt i politiet, eller gennem et formaliseret og tættere samarbejde med universiteterne – eller noget helt tredje – er mindre vigtigt, siger næstformand Michael Bergmann Møller.

Politiforsker Adam Diderichsen fremhæver Norge som inspirationskilde. I Norge er der tilknyttet en selvstændig forskningsafdeling til Politihøjskolen, der er uafhængig af både politiet og Justitsministeriet.

Der er flere typer forskere ansat – med og uden politibaggrund – og flere af forskerne underviser også de studerende på Politihøjskolen. 

- Jeg mener, at det vil være ideelt, hvis politifolk er en del af forskningsmiljøet. I Norge er politiuddannelsen en bacheloruddannelse med mulighed for at læse videre. De har derfor politifolk, der er gået den akademiske vej, og som forsker i deres egen profession. Det er en kæmpe styrke. Norge er på det punkt langt foran Danmark, mener Adam Diderichsen. 

Også David Sausdal er begejstret for den norske model:

- Det er den ultimative løsning, fordi der er en flydende overgang mellem politiuddannelsen og forskningen i faget, siger han.

Øremærkede midler og en lang bane

Fra Politiforbundet lyder budskabet til politikerne, at der bør afsættes varige, øremærkede midler til en samlet forskningsindsats i politiet.

- Forskning koster – og forskning kan ikke laves over natten. Der skal afsættes penge og prioriteres tid. Det lange lys skal på, hvis vi skal fremtidssikre dansk politi, siger Michael Bergmann Møller.

De to politiforskere er enige i, at øremærkede midler i en flerårsaftale kunne være en god løsning.

- I en organisation som dansk politi, hvor der historisk set er en vis skepsis mod den videnskabelige verden, og hvor man i forvejen har rigeligt at bruge sine ressourcer på, mener jeg, at der skal et politisk skub til, hvor der i en flerårsaftale står, at politiet skal prioritere forskningen, siger David Sausdal.

Adam Diderichsen ønsker også en længere spillebane til forskning i og om politiet: 

- Der skal kunne skabes ro om forskningsmiljøet. Det tager typisk fem år, inden man har bygget et stærkt forskningsmiljø op. Så hvis man ikke har en lang tidshorisont, risikerer man hele tiden at skulle starte forfra, fortæller han. 

Han kalder det desuden bemærkelsesværdigt, at politiet på forskningsområdet adskiller sig så markant fra andre velfærdsfag.

- Samfundet poster årligt et tocifret milliardbeløb i politiet, uden at der findes en systematisk forskning i kvaliteten, effektiviteten og konsekvenserne af politiets arbejde. Det ville være utænkeligt på andre store velfærdsområdet, siger Adam Diderichsen.