Danske politifolk hjælper irakisk lokalpoliti tættere på borgerne

Af: Karina Bjørnholdt, fotos: private

Evaluering: På vej, men ikke i mål

Den danske træningsindsats af irakiske politiledere fra 2018 til 2022 er netop blevet evalueret af repræsentanter fra Rigspolitiets Internationale Undervisnings- og Facilitatorgruppe, understøttet af Center for Internationalt Politisamarbejde i Rigspolitiet. Resultatet, der primært er baseret på kvalitative interviews med tidligere deltagere, viser blandt andet:

• En meget høj tilfredshed fra deltagerne med alle tre kurser, der er blevet undervist i. Kurserne er: Et mere effektivt lokalpoliti, mellemledelse og ”Standard Operational Procedure for Criminal Investigation”, som nu indgår som en fast bestanddel i irakisk pensum.

• Mange respondenter fortæller, at de benytter den nye viden og metoder i deres daglige arbejde, og at de oplever en anderledes tilgang til politijobbet, som eksempelvis måden at kommunikere på, at være mere reflekterende og mindre brug af fysisk magt.

• Flere beretter om et forbedret forhold mellem det irakiske politi og befolkningen, hvilket indgår i den ønskede transformation fra et militært tænkende politi til et serviceminded lokalpoliti.

• Undervisningen er sket efter en kaskademodel. Det vil sige, at de irakiske politiledere, der har været på kursus, efterfølgende har skullet formidle deres læring videre på lokalpolitistationerne. I dag (modsat før 2018) oplærer irakiske ledere altså egne medarbejdere.

• Der er stadig meget få kvindelige irakiske politibetjente. Dermed er det også fortsat en udfordring for politiet at modtage anmeldelser med videre fra kvindelige ofre, når de mødes af mænd. Det skyldes en markant anderledes og meget mere kønsopdelt kultur, end den vi kender herhjemme.

• Selvom irakisk politi er godt på vej, er vurderingen, at der fortsat vil være behov for et samarbejde med internationale partnere som FN og andre landes politistyrker.

Mere end 1.000 irakiske politifolk er gennem de seneste seks år blevet undervist af danske politiinstruktører via et træningsprogram, der er udviklet i tæt samarbejde med det irakiske indenrigsministerium og FN’s udviklingsprogram (UNDP). Formålet er at hjælpe Irak med at stabilisere og demokratisere sig oven på adskillige år med krige og konflikter. Træningsprogrammet begyndte i 2018 og er støttet af Udenrigsministeriet.

- Formålet er at udvikle irakisk politi fra at være en del af militæret til at være et politi, der har borgerne i centrum. I Irak er det stadig sådan, at borgerne sjældent selv henvender sig til politiet. Man ønsker ikke at stikke næsen frem. Det er primært politiet, der henvender sig til borgerne, fortæller politikommissær i NSK Vest, Merete Norring, som har været med siden starten af 2019.

Det har for hendes vedkommende betydet en del udsendelser til Irak som instruktør via Rigspolitiets Internationale Undervisnings- og Facilitatorgruppe (RIUF) – i daglig tale benævnt trænerpuljen. Den seneste udsendelse var dog som forbindelsesofficer i fem måneder i 2023, hvor hun havde en koordinerende rolle i forhold til træningsindsatsen og de udsendte instruktører.

- Gennem årene har vi fået bygget et særligt tillidsfuldt forhold op til irakisk politi, siger 59-årige Merete Norring og fortsætter:

- I begyndelse sad de irakiske politiledere ellers med korslagte arme, stillede spørgsmål, også fordi jeg var kvinde, og klagede deres nød til deres indenrigsministerium, men efter en uge var stemningen vendt. De tøede op, da de fandt ud af, at vi ikke var kommet for at diktere, hvordan de skal drive deres politi, men for at give inspiration, viden og input, som de kan tage med sig eller lade være. I dag betragter de os instruktører som familie.

Glade for uvant undervisningsform

De irakiske politiledere er blandt andet blevet undervist i at drive effektivt lokalpoliti, ledelse på mellemlederniveau og efterforskningsmetoder. Indsatsen for de fem første år (2018-2022) er nu blevet evalueret af erfarne repræsentanter fra RIUF, understøttet af Center for Internationalt Politisamarbejde i Rigspolitiet. Konklusionen er, at det irakiske politi er godt på vej, når det gælder transformationen fra et militært og sikkerhedstænkende politi til et mere serviceminded lokalpoliti. Eller fra grønt til blåt, som det populært beskrives. Dog er vejen frem fortsat lang og kompliceret.

- Evalueringen viser blandt andet, at deltagerne har været utroligt glade for vores undervisning. Vi underviser efter pædagogiske og didaktiske principper, og det har de aldrig prøvet før. Eksempelvis var gruppearbejde og rollespil helt nyt for dem, og at vi rent faktisk var interesseret i at høre deres meninger undervejs i undervisningen, beskriver Merete Norring, der har været med til at udarbejde evalueringen.

Politikommissær Allan Riis nikker. Han er til daglig vagtchef i Midt- og Vestjyllands Politi, men er denne dag kørt til politigården i Aarhus, hvor NSK Vest har til huse, for også at deltage i interviewet med DANSK POLITI.

Allan Riis har været udsendt som instruktør i Irak fire gange, og er i slutningen af januar draget afsted igen. Denne gang i en måned for at undervise i kommunikation med offentligheden.

- Kontinuiteten er vigtig i denne indsats. Når jeg har genset nogle af de irakiske politifolk, kan jeg se, at niveauet og engagementet for at lære nye tilgange til politijobbet er stigende, siger den 53-årige politikommissær.

Stadig brug for internationalt politisamarbejde

Der bor cirka 40 millioner indbyggere i Irak, og det irakiske politi tæller omkring 680.000 politifolk. Så selvom godt 1.000 irakiske politiledere de seneste seks år er blevet undervist af danske instruktører efter en såkaldt kaskademodel, der indebærer, at de skal gå tilbage til deres lokalpolitistationer og lære fra sig, har ringene i vandet ikke bredt sig ud i alle landets provinser. Irak er desuden et land præget af store forskelle mellem regioner og provinser, både kulturelt, økonomisk og sikkerhedsmæssigt, hvilket også besværliggør en ensartet politibetjening. I visse dele af landet er der også mange private militser og vagtværn, som partier, religiøse grupperinger med flere finansierer.

Evalueringen af træningsprogrammet peger på, at der fortsat er behov for et samarbejde med internationale partnere som FN og andre landes politistyrker for fortsat at udvikle irakisk politi i en mere borgervenlig retning.

Det danske træningsbidrag er indtil videre planlagt for 2024 med tre forskellige kurser. Hvorvidt bidraget skal fortsætte i 2025 vurderes i samarbejde med Udenrigsministeriet og Justitsministeriet.  

Brug for flere kvinder i det irakiske politi

Et af de områder, der kalder på forbedring, er, at der er meget få kvindelige politifolk i irakisk politi, og det skaber udfordringer i forhold til at kunne servicere den kvindelige del af befolkningen.

- Jeg har som instruktør også undervist i Sex and Gender Based Violence, herunder husspektakler. Det var en svær diskussion at åbne. Nogle ønsker ikke at ændre i mænds rettigheder i forhold til at må disciplinere kvinder og børn, mens andre gør. Jeg måtte pointere over for dem, at vi ikke ønsker at fordømme, men blot kaste lys over, hvor en kvinde, der har været udsat for et overgreb, kan henvende sig, hvis hun ikke kan afhøres af en kvindelig betjent. Faktisk må kvinder i Irak ikke selv opsøge politiet. De risikerer at blive sendt hjem igen, hvis de ikke har et mandligt familiemedlem med, fortæller Allan Riis og fortsætter:

- Irakiske politifolk må heller ikke ransage et hjem, hvis der kun er kvindelige familiemedlemmer hjemme, og det alene er mandlige politifolk, der er på opgaven. Så der er mange problematikker forbundet med, at der er så få kvindelige kolleger i irakisk lokalpoliti.

Kvinderne præsterer godt

Merete Norring oplever, at der dog er sket en udvikling i synet på kvindelige politifolk i Irak i løbet af de fem år, hun har været en del af træningsprogrammet.

- I begyndelsen ville ingen have kvinder i politiet, nu er måske halvdelen af vores kursister åbne over for det, siger hun og tilføjer:

- En sjælden gang imellem er der også kvinder med på kurserne. De præsterer utroligt godt. Jeg gør altid en ekstra indsats for at klæde dem på med viden og metoder, fordi jeg ved, hvor vigtigt der er for deres fremtidsmuligheder.

Faktisk har det danske træningsprogram banet vejen for, at kvinder og mænd nu kan undervises på samme hold.

- Det gik først op for mig efterfølgende, at vores blandede hold med kvinder og mænd var det første, de nogensinde havde deltaget på, siger Merete Norring.

Hun tilføjer, at de danske instruktører heldigvis bliver tilgivet deres kulturelle fodfejl, fordi de nu kender hinanden så godt, at de irakiske kolleger ved, at det ikke er danskernes intention at træde nogle over tæerne.

Modelpolitistationer og analfabetisme

Som led i udviklingen af det irakiske lokalpoliti har FN’s udviklingsprogram (UNDP) i samarbejde med det irakiske indenrigsministerium etableret seks såkaldte modelpolitistationer i forskellige irakiske provinser.

Der er planlagt yderligere 16. Modelpolitistationerne er indrettet med moderne interiør og faciliteter som afhøringsrum, en ekspedition, og i nogle tilfælde en afdeling til modtagelse af kvindelige borgere.

I foråret 2023 var Merete Norring på besøg på den modelpolitistation, der er beliggende i Mosul i det nordlige Irak.

- Det var helt genialt at få lov at opholde mig der. Det har jeg manglet tidligere i forhold til at sætte mig ind i deres hverdag, men sikkerheden til at kunne det har ikke tidligere været til stede. Det var først på stationen i Mosul, at det gik op for mig, at der rent faktisk er en del politifolk, der er analfabeter. De ledere, vi underviser, har et ret højt uddannelsesniveau, men de menige betjente er en anden historie, fordi de måske har haft en begrænset skolegang, siger Merete Norring og uddyber:

- Enten har det ikke været muligt på grund af krige eller konflikter, eller også har det ikke været en prioritet. I de kurdiske områder taler man meget lidt arabisk. Det giver også udfordringer.

 Kort om Irak:

Irak er en republik i Mellemøsten med knap 40 millioner indbyggere.

• I 1979-2003 var landet styret diktatorisk af et sunnimuslimsk arabisk mindretal omkring præsident Saddam Hussein og hans familie.

• Landet var i krig mod Iran i 1980–1988.

• I 1990 annekterede Irak Kuwait. Erobringen blev mødt af et internationalt gensvar med omfattende bombninger, ødelæggelser og politisk og økonomisk isolation til følge.

• Efter den 11. september 2001 blev Irak anklaget for fremstilling af masseødelæggelsesvåben.

• I 2003 blev Irak invaderet af en amerikanskledet koalition, og Saddam Husseins styre faldt.

• I 2006 indsattes en irakisk regering, og fra 2008 begyndte en tilbagetrækning af koalitionens tropper.
De sidste amerikanske tropper forlod landet i slutningen af 2011.

• Uroen fortsatte. Radikale islamister (IS) overtog store dele af den nordlige del af landet i 2014.

• I 2019 blev IS territorialt nedkæmpet, men er endnu ikke endeligt besejret og udgør fortsat en effektiv terrorbevægelse, der udfordrer stabiliteten i blandt andet Irak.

Kilder: Denstoredanske.lex.dk/um.dk

Analfabetisme er dog ikke ensbetydende med, at man så ikke hører hjemme i politiet, mener politikommissæren.

- Nej, så er det vores opgave som instruktører at få udviklet indlæringsmetoder, som virker til denne målgruppe, siger hun. Allan Riis er enig:

- Det er jo netop det, vi kan, fordi der fra Rigspolitiets side postes en del videreuddannelse i os instruktører. Det var en stærk motivation for mig til at gå instruktørvejen, siger han.

Blandt andet har alle instruktører taget et diplommodul i didaktik og pædagogiske læringsprocesser. De har også lært evaluerings- og feedbackmetoder.

- Det er vigtigt, at man har en robusthed og en dygtighed, man kan finde hvile i, når man står i et andet land og skal undervise politifolk, der måske har en højere charge end en selv, mener Allan Riis.

Tag afsted!

Begge politikommissærer anbefaler andre kolleger at tage udenlands og repræsentere dansk politi. Instruktørgerningen passer især Merete Norring godt, da disse udsendelser er kortere end missionerne. Typisk er man udsendt nogle måneder ad gangen, når man er en del af Rigspolitiets trænerpulje.

- Hvis man er nysgerrig på andre mennesker og andre kulturer, skal man helt klart prøve det. Jeg holder utroligt meget af interaktionen med andre, der har en helt anden kulturel baggrund, men som jeg deler politihvervet med. Jeg kommer aldrig til at kunne sætte mig 100 procent ind i deres kultur og måde at gøre tingene på, men jeg kan øse af min politimæssige viden og erfaring, og vi er fælles om at kende skyggesiderne af et samfund, siger Merete Norring.

Allan Riis tilføjer, at der for ham ingen tvivl er om, at de irakiske politifolk vil deres land, og at de vil udviklingen.

- Det er dejligt, at evalueringen viser, at vores indsats har været med til at flytte noget. Irakisk politi er på vej, men der er en lang vej forude, og den er svær, forudser Merete Norring.

Ny strategi for Rigspolitiets internationale politisamarbejde

• I 2024 introducerer Rigspolitiet en ny strategi for politiets internationale samarbejde, som har til formål at sætte en klar retning for hele dansk politis deltagelse i og bidrag til det internationale samarbejde i de kommende år.
   
• Rigspolitiets samlede internationale udsendelser indgår som et centralt fokusområde i strategien, hvorunder Rigspolitiet skal fremme et mere strategisk og fokuseret internationalt engagement. Heri indgår bl.a. en målsætning om at gøre internationale tjeneste til et mere attraktivt karrierevalg, hvor politiets udsendelsesforløb, herunder rekruttering til og deltagelse i international tjeneste, skal være helstøbte med fokus på rette kompetencer, anvendelse af erfaringer og facilitering af internationale karriereforløb.