Venstres retsordfører: Nerven i dansk politi er politifolkene

Af Stine Svarre Gaardhøj

Det er afgørende, at man i den proces ser på, hvordan man bruger ressourcerne bedst muligt og lytter til fagfolkene som for eksempel i Politiforbundet, og de folk, der ved, hvordan den virkelige verden ser ud.

Fagbladet DANSK POLITI har mødt Venstres næstformand og retsordfører til en interview om det kommende politiforlig, om øget overvågning og om værdier som ytringsfrihed og tryghed, der er under pres i samfundet.  

Hvad er Venstres vigtigste prioriteringer i forhold til det næste politiforlig?

- Jeg er mildt sagt ærgerlig over, at regeringen har udskudt politiforliget et år. Når det er sagt, mener jeg, det er vigtigt at få tilført flere ressourcer til politiet, men også at vi får kigget på organisationen, og i særlig grad på Rigspolitiet. Jeg er ikke i tvivl om, at man kan slanke Rigspolitiet, og at ressourcerne kan bruges bedre ude i politikredsene til det mere borgernære politiarbejde. Der har været sat penge af til flere politifolk i de seneste mange forlig, og det mener jeg, vi skal fortsætte med.

Så Venstre er enige i regeringens oplæg til politiforliget om at fortsætte udvidelsen af politistyrken?

- Ja, det er vi enige i. Men vi mener også, at det er afgørende, at man i den proces ser på, hvordan man bruger ressourcerne bedst muligt og lytter til fagfolkene som for eksempel i Politiforbundet, og de folk, der ved, hvordan den virkelige verden ser ud. Der bliver lavet en analyse, hvor man ser på Rigspolitiets størrelse og de opgaver, der ligger dér. Jeg håber, at dette politiforlig bliver kendt som dét forlig, hvor man har fået moderniseret og især slanket Rigspolitiet.

Hvad mener du med, at ressourcerne skal bruges til det borgernære politiarbejde?

- De fleste mennesker i Danmark har et ekstremt positivt syn på dansk politi, og med god grund. Politifolk skaber tryghed, og de hjælper borgere, som for eksempel har været udsat for et indbrud, en voldsepisode eller et trafikuheld. Derfor skal vi prioritere det nære politiarbejde, for det er helt afgørende, at der er tillid til politiet nu og fremover.

Synes du, der er et tillidsbrud mellem borgere og politi?

- Jeg er ikke i tvivl om, at tilliden kan blive brudt, hvis man oplever, at politiet ikke kommer ved nogle af de her enormt angstprovokerende begivenheder som et indbrud i eget hjem. Derfor er det så ekstremt vigtigt, at politiet kommer ud og er tæt på borgerne. Det er dét, som dansk politi er så kendt for og skal roses enormt for. De er tillidsvækkende, og folk stoler i meget høj grad på politiet. Det må vi ikke miste.

Er tillid nerven i dansk politi?

- Nerven i dansk politi er politifolkene og den tillid, der er blevet opbygget gennem generationer. Det er jo ikke i alle lande, at politiet bliver set på som venner. Det er desværre heller ikke i alle dele af det danske samfund, at det er sådan. Det ser vi for eksempel med autonome, indvandrerbander og rockere. Men for den almindelige dansker skal politiet være til stede, når man har brug for det. 

Inger Støjbergs CV

Født 16. marts 1973

Valgt ind i Folketinget første gang i 2001 for Venstre i Viborg Amtskreds.

Uddannelse:

Master of Business Administration, Aalborg Universitet, 2013.

Poster:

Retsordfører for Venstre 2019,

Næstformand for Venstre 2019,

Udlændinge- og integrations-
minister, 2016 – 2019.

Udlændinge-, integrations-
og boligminister, 2015 – 2016.

Politisk ordfører, 2014–2015.

Beskæftigelsesminister,
2010 – 2011.

Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling, 2009 – 2010.

Politisk ordfører, 2007–2009.

Næstformand for Venstres
folketingsgruppe, 2005–2007.

Fødevareordfører, familieordfører og forbrugerordfører, 2005–2007.

Formand for Økontaktudvalget, 2003–2005.

Medlem af Europarådets Parlamentariske Forsamling, 2001–2005.

Hvad ser du som de største udfordringer for dansk politi netop nu?

- Jeg taler med rigtig mange politifolk i det daglige og forskellige typer af politifolk i forskellige afdelinger. De fortæller mig, at de har søgt ind til politiet for at være borgernes beskytter. Hvis man i det daglige oplever, at man ikke har muligheden for at være det, så skaber det frustrationer. Der er en uoverensstemmelse mellem idealerne om at gøre en forskel og det daglige arbejde. Men jeg har aldrig hørt om politifolk, der vil sige, at de var glade for at være sluppet for at køre ud til fru Jensen, der har haft et indbrud, fordi de hellere vil blive siddende bag ved skrivebordet.

Hvad tænker du om, at sagsbunkerne hober sig op i øjeblikket, og at mange politifolk er frustrerede over ikke at kunne følge med. Hvad vil I som politikere gøre ved det?

- Det er noget, vi må kigge på, om man kan lette arbejdet og lette bureaukratiet for den enkelte. Men det må heller ikke blive sådan, at man er bange for at komme ud og løse en opgave, fordi man ved, der ligger en kæmpe sag foran én, som kræver mange timer efterfølgende. Så der er da nogle ting, som kan effektiviseres og forbedres, og som i sidste ende skal betyde, at politifolkene skal være ude, hvor danskerne er.

Er det godt nok, at der går 1 ½ år, fra man anmelder en forbrydelse, til der er faldet dom?

- Det er helt klart noget, der kan pille ved tilliden til hele retssystemet. Der er noget at forbedre, og det skal vi kigge på fremadrettet. Men jeg har ikke nogen færdige løsninger. Nu er politiforliget blevet udskudt, og så mener jeg, vi må bruge tiden på at komme dybere ned i materien.

Hvad tænker du i forhold til, at der er tilført mange ressourcer gennem de sidste mange år til politiet, og de fleste partier er villige til at prioritere politiet, men er det løsningen?

- Det er et både-og, for noget af løsningen ligger også i, at en del bureaukrati og skrivebordsarbejdet enten skal løses af andre, men der er måske også noget, der ikke skal løses. Men det er for tidligt at sige noget om nu. Vi bør bruge tiden bedst muligt på at diskutere det godt igennem – også med Politiforbundet.

Jeg tror, vi alle sammen godt kan lide at gå på gaden uden at blive kigget over skulderen, men jeg har ikke hørt en eneste dansker, der ikke var taknemmelig over, hvor hurtigt politiet kunne opklare terrorangrebet på Krudttønden og ved synagogen.

Er du enig i regeringens nye udspil om markant mere overvågning i Danmark? Er det nødvendigt, og skaber det mere tryghed?

- Det er et dilemma, og det handler om at finde den rette balance. Jeg tror, vi alle sammen godt kan lide at gå på gaden uden at blive kigget over skulderen, men jeg har ikke hørt en eneste dansker, der ikke var taknemmelig over, hvor hurtigt politiet kunne opklare terrorangrebet på Krudttønden og ved synagogen. Og det var blandt andet, fordi der var ordentlig overvågning. Det er dén afvejning, vi skal gøre os. Så jeg er ikke i tvivl om, at der er brug for mere overvågning i bestemte områder og på bestemte tidspunkter. Der er en eskalerende bandekonflikt igen, og det nytter ikke at sætte politiet ud af spillet, hvis de ikke har de tekniske muligheder, der kan gavne opklaringen.

Mener du, det giver tryghed at have kameraer oppe?

- Jeg mener, det giver tryghed, at man hurtig fanger en terrorist, så på den måde giver det tryghed. Men jeg bilder mig ikke ind, at kriminalitetsraten falder drastisk, fordi der kommer kameraer på hvert gadehjørne, hvilket jeg dog heller ikke mener, der skal. Men det giver god mening, når man for eksempel ser på de mange eksplosioner og på bandekonflikten i København.

Regeringen har også meldt ud, at der skal være bedre beskyttelse af grænsen til Sverige, er du enig i det?

- Man skal have grænsekontrol, hvis det giver mening at have grænsekontrol, både ved den tyske og svenske grænse. Grænsekontrollen til den tyske grænse fungerer efter min mening ret godt. Der er i grove tal blevet afvist 8.000 personer, der ikke havde ret til at rejse ind i Danmark, der er beslaglagt 800 våben, og én terrorist er blevet taget – ham man kalder tændstikmanden. Det mener jeg i sig selv retfærdiggør grænsekontrollen mellem Danmark og Tyskland.

Du er ny som retsordfører. Hvilke områder vil du særligt kæmpe for?

- Helt grundlæggende mener jeg, at vi skal bevare det frihedsorienterede samfund, som vi har. I det store perspektiv handler det om vores frihedsrettigheder som retten til at udtrykke sig. Det skal vi forsvare og passe godt på. Det er frihedsværdier, som generationer før os har grundlagt. Men jeg ser også, at de værdier er under pres af dem, der for eksempel forsøger at begrænse vores frihed af religiøse årsager. Vi kender jo alle Muhammedtegningerne. Ud over frihedsrettighederne skal vi sikre, at vi kan leve trygt uden frygt for hverken terrorister eller for kriminalitet. Selvom vi grundlæggende lever i et fredeligt samfund, mener jeg også, der er områder i Danmark med ”sorte huller”. Vi skal sikre, at der er respekt for dansk politi, og at man respekterer myndigheder og autoriteter. Her er der udfordringer, og det bekymrer mig.

Du har udtalt dig om, at der skal mere hjælp til PTSD-ramte politifolk, hvad går det ud på?

- Det bør ikke være jobfunktionen, der afgør, hvilke muligheder du har, hvis du bliver ramt af PTSD. Fokus har været på militærfolk, og den viden, vi har derfra, skal udbredes til andre grupper, herunder politifolk. Vi kan simpelthen ikke lade folk i stikken, som vi har bedt om at udføre en opgave. Vi skylder de mennesker en stor tak. Og hvis samfundet eller politikerne har bedt nogle om at løse en opgave, så har vi som politikere også en forpligtelse til at hjælpe og samle de mennesker op, der er blevet syge af den opgave.

Synes du, at dansk politi fungerer godt?

Ja, overordnet bygger dansk politi på tillid båret af dedikerede politifolk, der stiller op, når der er brug for dem. Det skal vi politikere huske at skønne på. Men rammerne skal selvfølgelig være i orden, hvis man skal blive ved med at være dedikeret til sit arbejde. Det er mit ansvar i det kommende politiforlig, og det vil jeg tage meget alvorligt. Jeg fornemmer, at politifolk stadig har glæden ved at gå på arbejde, men der er plads til forbedringer. Der er heller ikke tvivl om, at perioden med grænsekontrollen var et voldsomt pres på politiet. Men vi har fået god hjælp fra både kadetterne og fra vores hjemmeværn. Set fra min stol, så fungerer det rigtig godt nu, og politifolkene er kommet tilbage til deres kredse og kan tage fat på de opgaver, der ligger.