Da terroren ramte Danmark

Af Frederik Strand, museumsleder på Politimuseet

Den 14. februar 2015, klokken 15.28, passerede den 22-årige Omar El-Hussein Østre Fælled Torv. Han havde kurs mod Kulturhuset Krudttønden. Her var et arrangement med debattøren og forfatteren Lars Vilks. Omar El-Hussein bar på en taske, hvori der lå et M/95 automatgevær. På vej mod Krudttønden tog han geværet ud og smed tasken fra sig. Ankommet til Krudttøndens indgangsparti åbnede han uden varsel ild. Han skød omkring 28 skud. En svensk livvagt og en dansk betjent besvarede ilden. To politifolk blev såret. Lars Vilks blev trukket i sikkerhed.

De første minutter

Politibetjenten Asbjørn, der blev ramt af et skud i låret under angrebet, fortæller følgende om de hektiske minutter:
”Først og fremmest så ser jeg ham aldrig, jeg ser aldrig Omar. Jeg sidder først og taler med min kollega, vi er to uniformerede derude. Som jeg husker det, så sidder vi på hver vores stol og taler med hinanden, hun kigger den ene vej, og jeg kigger den anden vej, og han kommer så ind bag mig. Så får hun reageret og råbt: ”våben!”. Turen, fra da jeg ligger nedenunder stolen og hen til hjørnet af rummet, kan jeg overhovedet ikke huske, altså det kan have taget et halvt sekund eller et helt sekund, men lige pludselig er jeg bare der. Jeg får så også en PET-agent oven på mig, som åbenbart har tænkt samme tanke, og han ligger ligesom og trykker oven på mig, imens skuddene stadig går ind gennem ruden og ind i cafeen. Så stopper det jo på et tidspunkt, og jeg kan huske, at jeg kigger op, og så er der en af de andre PET-agenter, som står og har trukket sin pistol og sigter ud gennem cafeen ud ad de store vinduer. Så får jeg også rejst mig op og får trukket mit våben.”

Filminstruktør dræbt og kapring af bil

Hovedparten af gæsterne til arrangementet flygtede ud ad en nordvendt dør, da det gik op for dem, at et angreb var i gang. En forbipasserende, filminstruktøren Finn Nørgaard, der kort forinden havde været med til arrangementet, blev ramt af et skud, da han uden for bygningen forsøgte at gribe fat i gerningsmanden. Skuddet var dræbende. Efter at have skudt Finn Nørgaard flygtede Omar El-Hussein ad Serridslevvej mod Jagtvej. Igennem forskellige baggårde lykkedes det ham at komme til Borgmester Jensens Allé. Her tvang han en kvinde ud af en blå VW Polo. Kort inden havde han svoret troskab til Islamisk Stat.

Efter at have kapret Poloen kørte Omar El-Hussein mod Ydre Østerbro. Bilen parkerede han ved et banelegeme, hvor den senere blev fundet af politiet. Til fods fortsatte han mod Lyngbyvej, hvor han tog en taxa til Mjølnerparken.

Rimelig klædt på til terror

Efter angrebet på Krudttønden havde Københavns Politi etableret en kommandocentral på Politigården (KSN). Her skulle både Poloen og taxaturen blive vigtige spor.

I kommandocentralen søgte man nemlig at kortlægge gerningsmandens færden – og hvor han ville slå til næste gang. Man ville for alt i verden undgå en situation som i Norge, hvor Breivik kunne slippe ud af Oslo og fortsætte sine angreb, fordi man havde overset væsentlige informationer og overvågningsbilleder af gerningsmandens færden. Det var hektiske timer – og tiden var afgørende. Politiinspektør Lau Thygesen, der sad i KSN, beretter:

”Vi havde det generelle plansæt om terrorhændelser, så vi var sådan rimelig klædt på, ikke som i dag, men i forhold til den indsats og de muligheder vi havde på daværende tidspunkt, var vi godt med. Det, der gjorde forskellen, tror jeg, det var, at vi havde gjort os nogle tanker om, hvordan vi skulle strukturere os – hvordan tilkalder vi de bedste hold – og vi fik virkelig trukket på alle ressourcerne fra starten, fordi det her lignede noget, der kunne være en terrorhandling. Det gjorde netop, at vi, inden vi nåede rigtigt at blive tilkaldt, rykkede ind i hullerne. Og på vej ind mod København i min private bil med fuld fart, fik jeg så besked om, at nu skulle jeg komme ind i KSN. Da var jeg sådan set næsten derinde. Så vi havde hele tiden, hvad skal man sige, det afgørende i sådan en situation – som er ”need for speed” – for jo før vi kan få samlet op i forhold til at indhente noget video eller få identificeret og lokaliseret gerningsmanden, desto større chance er der for, at vi kan nå at tage ham, inden der sker yderligere hændelser.”

Vi fik virkelig trukket på alle ressourcerne fra starten, fordi det her lignede noget, der kunne være en terrorhandling.

Drab ved synagogen i Krystalgade

Efter ankomsten til Mjølnerparken frekventerede Omar El-Hussein ud på aftenen internetcaféen Powerplay. Her mødte han nogle bekendte og søgte på sit næste mål – den jødiske synagoge i Krystalgade. Derpå fik han fat på en cykel, hvorefter han cyklede fra Nørrebrogade og ind til Krystalgade. Han cyklede rundt i omkring en halv times tid. Klokken cirka 00.40 gik han mod den jødiske synagoge i Krystalgade. Her afholdtes der bat mitzvah (jødisk konfirmation), og derfor var der mange børn tilstede. Ved synagogen havde der lige været vagtskifte. De to betjente, der hidtil havde været posteret foran stedet, satte sig ind i deres patruljevogn. På vejen observerede de El-Hussein, der lænede sig ind over et skilt, som skulle han kaste op. Kort herefter udførte Omar sit næste skudangreb, i hvilken forbindelse han benyttede to forskellige pistoler. Han affyrede i alt 11 skud. El-Husseins mål var formentlig at trænge ind i synagogen og skyde på de deltagende. Angrebet kostede den 37-årige vagt, Dan Uzan, livet og sårede to politifolk.

Ildkamp på Svanevej

Efterfølgende blev Omar El-Hussein, der var flygtet fra gerningsstedet, efterlyst som formodet gerningsmand. Tidligt søndag morgen, den 15. februar, blev han af PET-observatører lokaliseret på ydre Nørrebro. Klokken 04.59 tog en af politiets biler kontakt til El-Hussein: ”Det er politiet, frem med hænderne”, blev der råbt fra vognen. Foran Svanevej 1 åbnede Omar ild mod bilen, hvori der befandt sig medlemmer af politiets Aktionsstyrke (AKS). AKS besvarede ilden og dræbte Omar El-Hussein. ”Tango nedkæmpet”, lød det efterfølgende fra PET-observatørerne i området.

Den mest omfattende menneskejagt i danmarkshistorien havde fundet sin afslutning.

Store konsekvenser

Omar El-Husseins skudangreb på Krudttønden og synagogen i Krystalgade hører til blandt de værste terroranslag i dansk historie. Angrebene fik derfor også stor betydning for dansk politi – og det danske samfund som sådan.

Efter angrebene forestod en lang række bevogtningsopgaver af bygninger, hvor der forelå en sikkerhedsrisiko. Bevogtningsopgaverne lagde et betydeligt pres på dansk politi, hvilket resulterede i en opgaveglidning fra politiet til militæret. Terroranslagene har også betydet et øget fokus på politiets organisering under større hændelser og parathed, hvilket blandt andet har haft betydning for politiets skydetræning og udrustning under ”skarpe” aktioner. Der findes ”et før og efter” terrorangrebene i februar 2015, som Lau Thygesen understreger:

”Vi har efterfølgende kigget på vores plansæt. Vi har kigget på vores manhunt-koncept. Vi har kigget på vores videoindsamling, og vi har kigget på hele strukturen i forhold til kommunikation – og der er ingen tvivl om, at vi har lært rigtig meget og står stærkere i dag.” 

Også for Asbjørn, der blev såret under angrebet på Krudttønden, findes der ”et før og efter”. Han fortæller:

”Hvis man kigger på begivenheden med de helt store briller, så var der jo ”et før og efter” Krudttønden. Den måde, man gik til opgaverne inden angrebene, var bare noget andet. Når man ser en politibetjent i dag, så er det med vest på – og det er som om, at de står klar med større parathed. Det endte ikke med en sejr for Omar.”