Rigide tidsfrister går ud over kvaliteten af efterforskningen
I Norge opererer man, i modsætning til i Danmark, med differentierede tidsfrister i forbindelse med videoafhøringer af børn, der har været udsat for vold eller seksuelle krænkelser. Faktisk anbefaler den norske rigsadvokatur, at fristerne bliver gjort endnu mere fleksible, fordi for faste tidsfrister går ud over kvaliteten i efterforskningen og helhedstænkningen på hele sagsområdet.
Af Karina Bjørnholdt
Såvel norsk som dansk politi skal overholde tidsfrister i forbindelse med videoafhøringer af børn, der har været udsat for overgreb af seksuel eller voldelig karakter. Men mens efterforskere og videoafhørere i dansk politi skal arbejde efter en fast frist på maksimalt syv dage, fra anmeldelsen modtages til politiet har afhørt barnet på video, er de norske tidsfrister mere fleksible. De spænder over en til tre uger alt efter sagens karakter.
Og fleksibiliteten skaber kvalitet. Derfor skal de norske tidsfrister gøres endnu mere lempelige, lyder det i en evaluering fra den norske rigsadvokatur. Gennem tilsynet med politidistrikterne er der nemlig opstået en bekymring hos rigsadvokaten for at: ”detaljerede og rigide fristregler, og tilhørende kontinuerlig måling af graden af opfyldelsen af frister, fører til et unødigt, omfattende forbrug af ressourcer i en tidlig fase af efterforskningen på bekostning af kvalitet, efterforskningshensyn og helhedstænkning på sagsområdet.”
I norsk politi hænder det for eksempel, at mange sager bliver liggende på standby hos efterforsker eller jurist efter den første afhøring er gennemført inden for tidsfristen.
”Det skyldes især, at der hele tiden kommer nye sager ind med frist for afhøring”, lyder det i rigsadvokatens evaluering.
Almindelige” voldssager og overgrebssager med voksne ofre må vente, fordi de efterforskere, der behandler disse sager, ofte er de samme, som sidder med børnesagerne. Dertil kommer, at tidsfristerne nogle gange spænder ben for den faglige fornuft.
For sene sager lægges brak
Ifølge de efterforskere og videoafhørere, som fagbladet DANSK POLITI tidligere har talt med, er det et billede, der ligner det danske. De fortæller, at sager, der har overskredet tidsfristen på en uge, kan komme til at ligge i månedsvis og vente på videre behandling, fordi mållinjen er tidsfristen – ikke sagens alvor.
De savner mulighed for at kunne sætte politifagligheden over en fast tidsfrist, uden at sagsbehandlingstiden ”lyser rødt”. Eksempelvis hvis der er tale om en sag, hvor anmeldelsen kommer længe efter, at krænkelserne eller volden har fundet sted. Eller hvor videoafhøreren må afstå fra at aflægge barnet et tryghedsskabende besøg i eget hjem, inden afhøringen i børnehuset, fordi det ikke kan nås inden for de syv dage. Ofte kan der også være behov for at indhente supplerende oplysninger inden afhøringen af barnet, og det kan ikke altid nås inden for en uge. Men hvad er så vigtigst: At overholde fristen for fristens skyld – eller bryde den af faglige hensyn?
Voksne ofre kommer bag i køen
Lignende pointer fremhæver den norske statsadvokat, Tor-Aksel Busch, i sin evaluering til det norske Justits- og Beredskabsdepartement. Evalueringen er fra 2018, og rigsadvokaten er siden gået på pension, men hans anbefalinger ligger stadig til behandling i departementet.
Rigsadvokatens sammenfattende vurdering er, at reglerne for hvordan og hvornår afhøringer af krænkede børn skal ske, er et skridt i rette retning for at sikre den nødvendige prioritering af disse sager, og at der er tilstrækkelig med kvalitet i efterforskningen.
Men, påpeger rigsadvokaten – for der er også et stort men – der følger en række udfordringer med tidsfristerne.
Ligesom i Danmark oplever Norge en stor øgning i børnesagerne. Det presser politiet i forhold til at nå at tilrettelægge videoafhøringerne, ligesom ”almindelige” voldssager og overgrebssager med voksne ofre må vente, fordi de efterforskere, der behandler disse sager, ofte er de samme, som sidder med børnesagerne. Dertil kommer, at tidsfristerne nogle gange spænder ben for den faglige fornuft.
Derfor anbefaler rigsadvokaten mere fleksibilitet i lovgivningen.
De danske politikredse kæmper fortsat med at leve op til Rigsadvokatens retningslinjer om, at der maksimalt må gå syv dage fra en anmeldelse om vold eller et seksuelt overgreb mod et barn, til politiet har afhørt barnet på video.
Kun tre ud af landets 12 politikredse levede op til dette i første halvår af 2019, ifølge Anklagemyndighedens tilsynsrapport.
I Rigspolitiets statistik for hele 2019 kan man læse, at kredsene gennemsnitligt har brugt 14,3 dage fra anmeldelse til gennemført første videoafhøring.
Årsagerne til, at fristen brydes, er forskellige. Men de tre primære, der er angivet fra kredsene, er:
• Mangel på ressourcer.
• At det har været nødvendigt at indsamle yderligere informationer til efterforskningen.
• At barnet, som skulle afhøres, har været forhindret i at møde op på grund af sygdom, ferie eller modvilje.
Plads til interne prioriteringer
De forbedringer, rigsadvokaten mener, der er behov for i norsk lovgivning, er blandt andet en forlænget frist i mindre alvorlige sager, så de ikke prioriteres før de mere alvorlige. Et eksempel fra et norsk politidistrikt er, at en ”simpel” blottersag skulle behandles førend sager om voldtægt og incest på grund af tidsfristen på en uge for såkaldte ”skal-sager”.
”Eksemplet illustrerer en væsentlig ulempe med lovbestemte tidsfrister, som ikke giver plads til mere overordnede politifaglige vurderinger af, hvor og hvornår en efterforskningsindsats sættes ind. De lovbestemte tidsfrister bør derfor i nogen grad åbnes op for at der kan foretages interne prioriteringer, hvor også sagens alvor kan tillægges betydning ved fastsættelse af fristen for afhøring af barnet.”, anbefaler rigsadvokaten.
Han mener også, at det skal være muligt, ud fra en faglig vurdering af barnets psykiske tilstand, at forlænge afhøringsfristen yderlige i forhold til den uges forlængelse, den norske lovgivning i dag giver lov til.
”Det er ikke sikkert, at en ekstra uge er til barnets bedste. Måske er der behov for endnu længere tid. Derfor bør fristerne ophæves, så længe gennemførsel af afhøringer frarådes af hensyn til vidnet. Eventuelt med den betingelse at afhøringslederen og børnehuset er enige i vurderingen.”, skriver han til Justits- og Beredskabsdepartementet.
Rigsadvokaten konstaterer desuden, at der sker en stor øgning i internetbaserede seksuelle krænkelser, og at sagerne ofte vokser sig større med flere og flere ofre, som efterforskningen skrider frem.
”Nogle ofre ved slet ikke, at de er ofre, men krænkelserne er ofte godt dokumenteret via billeder, film, logs og så videre. Overgrebene kan tillige ligge langt tilbage i tid. Alligevel gælder tidsfristen også her. I disse sager bør det være muligt at tillægge efterforskningsmæssige hensyn noget større vægt således, at afhøringsfristen sættes til måske tre uger.”
Dansk besøg i Norge
Som nævnt ligger Rigsadvokaturens anbefalinger stadig til behandling i det norske Justits- og Beredskabsdepartementet. En arbejdsgruppe, nedsat af departementet, har efterfølgende også set på sagsgangene og tidsfristerne i forbindelse med videoafhøring af børn. Arbejdsgruppen slår ligeledes fast, at: ”Kvalitet i efterforskningen bør gå forud for opfyldelse af tidsfrister.”
Rigspolitiet og den danske rigsadvokatur har i 2019 været på besøg hos rigsadvokaten i Norge, hvor man udvekslede information og erfaringer om håndteringen af sager med videoafhøring af børn.
Men om der er mere fleksible tidsfrister på vej til dansk politi, inspireret af de norske erfaringer, er det ikke lykkedes fagbladet DANSK POLITI at få svar på. Rigsadvokat Jan Reckendorff har nemlig ikke kunnet afse tid til at besvare vores spørgsmål.
