Redaktionens fokus: Forskning giver nuancer

Af Nicolai Scharling

Der forskes ikke meget i dansk politi. Mærkeligt nok fylder forskning meget lidt i udviklingen og forståelsen politiets arbejde kombineret med samfundets udvikling, eller effekterne af samme. På det punkt er vore nabolande forud. Det vil sige, at nyere tendenser, samfundsudviklinger og aspekter af politilivet ikke nødvendigvis bliver kortlagt, opdaget eller debatteret i tide. Ofte sker det i forlængelse af forskning foretaget i udlandet.

De fem største bekymringer for svenske politifolk i udsatte områder

1. At en kollega bliver skudt.
2. At familien bliver truet på livet.
3. At der er for få personaleressourcer.
4. At man bliver chikaneret og truet i fritiden.
5. At indsatsen er ineffektiv.

Således kortlagde engelsk politi for flere år siden, at psykisk syge personer og det omgivende behandlersamfunds svigt fyldte stadig mere i politiets arbejde. At der var en tendens og et svigt i samfundet, som blev skubbet over på politiet.

Tendensen er gældende i alle vores nabolande, og i Danmark har vi også fået øjnene op for den, og sat en række initiativer i søen, som eksempelvis Fælles Udrykningsteam, FUT, der kører som forsøg i fire politikredse i Danmark, hvor psykiatriske sygeplejersker rykker ud sammen med politifolk til psykisk syge.

Som så ofte før har såvel Politiforbundet som en række politifolk i årevis gjort opmærksom på den udvikling, men dokumentationen, forskningen og analyserne har ventet på sig. Indtil da er det blot en påstand og bliver behandlet som sådan fra politisk hold.

Derfor er det også interessant at følge de resultater, som kommer fra forskere omkring politiet i andre lande. En af de spændende, nyere undersøgelser er svensk og handler om påvirkningen af de politifolk i beredskabet, som har deres gang i udsatte områder.

Man kan blandt andet læse om forskningen i det svenske politiblad, Polistidningen.

Forskerne har undersøgt, hvad det særligt er, der stresser politifolk i beredskabet i udsatte områder og holdt det op mod beredskabet andre steder.
 

At man ser efter i bakspejlet, kigger under bilen, tænker på, hvor familien er, når man har fri, det er konstant slidende stress, og spørgsmålet er, hvordan politifolk påvirkes i længden.

De har fundet frem til, at der er stress-faktorer, som politifolkene måske ikke selv er bevidste omkring, men som alligevel påvirker dem og slider på dem.

Som professor Malin Eriksson fra Umeå Universitet, der står bag undersøgelsen, forklarer til det svenske politiblad:

- At man ser efter i bakspejlet, kigger under bilen, tænker på, hvor familien er, når man har fri, det er konstant slidende stress, og spørgsmålet er, hvordan politifolk påvirkes i længden, fortæller hun.

Forskeren taler om de umærkelige vaner, hvor konstant opmærksomhed på sikkerhed tages med ind i privatlivet og resulterer i alt fra søvnproblemer til uro og humørsvingninger, uden at politifolkene nødvendigvis er opmærksomme på, at det er stress-symptomer.

Det kan næppe virke overraskende og er sikkert indlysende. Men forskningen giver det en uimodsigelig dimension i debatten. Det har medført, at svensk politi vil undersøge, hvad der skal til for at beskytte politifolkene mod stress i de udsatte områder. Det skal også ses i perspektiv af, at det ofte er et arbejde, som politifolk brænder for og finder meningsfyldt.

Derfor er forskningen vigtig.

Som oftest resulterer den i at nuancere billedet hen mod, at politifolk er menneskelige og agerer i et samfund af mennesker. Altså understøtte de udsagn, som politifolkene selv eller deres faglige organisation kommer med.

Det kunne dansk politi helt sikkert også bruge mere af.

Undersøgelsen blandt de svenske politifolk i udsatte områder ranglister i øvrigt, hvad der bekymrer politifolkene mest.

Det er som følger:

1. At en kollega bliver skudt.
2. At familien bliver truet på livet.
3. At der er for få personaleressourcer.
4. At man bliver chikaneret og truet i fritiden.
5. At indsatsen er ineffektiv.