Politiet får sine egne vandsøgshunde
Ved sommertid næste år vil dansk politi tælle seks vandsøgshunde. Hundene skal trænes op til at kunne finde lig, våben og narkotika under vand.
Dansk politi får et nyt ”redskab i værktøjskassen” til sommer, hvor Rigspolitiets Hundetjeneste forventer, at der er blevet uddannet seks vandsøgshunde, som kan finde lig, våben og narko under vand. I opstartsfasen vil dansk politi hente hjælp og viden fra kollegerne i Sverige som her på billedet, hvor hundefører og leder af projektet, Steen Stausholm, er ude at sejle med en svensk hundefører og dennes hund sammen med en bådfører fra Forsvarets Dykkertjeneste.
Af Karina Bjørnholdt
Da den svenske journalist Kim Wall på brutalt vis blev slået ihjel og parteret i en ubåd i 2017, var det takket været et godt samarbejde mellem efterforskere, minører, en vandforsker og lighunde fra svensk politi, at dansk politi fandt frem til hendes jordiske rester, der lå spredt i Køge Bugt.
Efterfølgende anbefalede en rapport, udarbejdet af Rigspolitiet og Københavns Politi, at dansk politi selv får sig nogle lighunde – eller vandsøgshunde, som man vælger at kalde dem i Danmark, fordi de danske tjenestehunde også skal kunne finde våben og narkotika under vand. Til sommer forventer leder af Rigspolitiets Hundetjeneste, John Jensen, at de første vandsøgshunde og deres hundeførere er klar til at gå i aktion.
- De bliver et stort aktivt for dansk politi. Hundene vil ikke blot blive brugt ved drabssager, hvor der er mistanke om, at lig eller gerningsvåben er smidt i vandet, men også i forbindelse med humanitære eftersøgninger i områder med vand. Dem har vi markant flere af – cirka 60 om året. Det kan dreje sig om unge mennesker, der får for meget at drikke og falder i en å eller havn på vej hjem fra byturen, eller det kan være bortgåede personer, som man ikke kan finde på land, men som kan være faldet i en skovsø, et vandløb eller lignende, fortæller John Jensen.
Sparer tid og sikrer spor
Han forudser, at ikke bare politiet, men også politiets samarbejdspartnere, som blandt andre Forsvarets dykkere, Beredskabsstyrelsen og Marinehjemmeværnet kommer til at spare tid og kræfter, når vandsøgshundene og deres førere bliver en del af politiets ”værktøjskasse”.
- I dag er det jo ikke unormalt, at dykkere må svømme rundt i adskillige dage for at gennemsøge et vandområde for en forsvunden person, eller at Beredskabsstyrelsen må tømme en hel skovsø for vand, selvom man reelt ikke ved, om der er noget at søge efter. En vandsøgshund vil kun markere, hvis den har fået en fært, og så véd man, at man er på rette spor, og man kan afgrænse området, siger John Jensen.
Han tilføjer, at det også rent fagligt er en fordel hurtigt at finde frem til en afdød person, et gerningsvåben eller andet, der ligger under vand, for det øger chancen for at sikre brugbare spor til politiets kriminalteknikere, der også er en vigtig brik i opklaringen.
Træning på land og vand
I skrivende stund er Rigspolitiet i gang med at hverve interesserede hundeførere på tværs af landet til projektet. I alt skal der bruges seks hunde – fem patruljehunde (schæfere) og én narkohund (labrador). En af de vigtigste egenskaber, der lægges vægt på hos hund og hundefører, er, at de er helt trygge ved vand og ved at befinde sig i en båd, uanset hvor meget den vipper. Det sikrer, at al koncentrationen kan rettes mod opgaven.
- Når det er afprøvet, skal patruljehundene trænes i at finde færten af våben samt af lig, hvilket sker ved hjælp af tøj med liglugt. Vi træner først på landjord og dernæst på vand. Narkohunden skal lære at få færten af narko, når det befinder sig under vand. Nogle kriminelle har nemlig fundet ud af at gemme deres varer hér, fortæller John Jensen.
Rigspolitiet håber på at kunne investere i tre gummibåde selv, gerne med elmotorer, da de ikke udsender forvirrende benzin-os mod hundesnuderne. Men derudover har man aftaler med Forsvarets Dykkertjeneste og med Marinehjemmeværnet. Sidstnævnte har både fordelt ud over det meste af landet og er derfor gode at benytte i akutte situationer.
Rigspolitiet har fået fremstillet en flytbar platform, som kan på- og afmonteres i stævnen på bådene, og som hunden skal ligge på, når den er med på opgave på vandet.
Behov for eksperthjælp
I opstartsfasen vil Rigspolitiet kunne trække på ekspertviden fra svensk politi – de har allerede været på besøg. Men der vil også være behov for løbende eksperthjælp fra en vandforsker, især når der skal eftersøges på åbent hav, i en fjord eller i en havn. For selvom hunden markerer, når den får færten af et lig, et våben eller narko, spiller strøm-, vind- og temperaturforhold og andre faktorer ind på, hvor langt væk personen eller genstanden befinder sig under vandoverfladen. Det er et kompliceret regnestykke, som kræver grundig viden på området. Det fandt man ud af i Kim Wall-sagen, hvor man fik god hjælp fra en vandforsker fra Aarhus Universitet, og John Jensen oplyser, at det samarbejde vil fortsætte.
- Det bliver spændende at komme i gang med udvælgelsen og træningen. Vi lægger ud med seks hunde og hundeførere, fordelt i øst og vest, for at finde ud af, om vi har ramt rigtigt i forhold til opgavemængden og for at have nok hunde til at kunne validere, om eventuelle udfordringer under oplæringen skyldes den enkelte hund, eller om det er andre ting, der spiller ind, siger John Jensen.
Første træningstur på vandet finder sted i begyndelsen af det nye år – alt efter vintervejret.
